Selv 5 minutters smerte ændrer dine gener – måske for altid
Danske forskere står bag nyt gennembrud i forståelsen af, hvordan kroniske smerter kan opstå.
Tå hamrer ind i dør og dunker af smerte

Et nyt, lille studie sætter fokus på, at kortvarig smerte kan ændre gener hos mennesker og få betydning for udviklingen af kroniske smerter, lyder det fra forskerne bag. (Foto: Shutterstock)

Et nyt, lille studie sætter fokus på, at kortvarig smerte kan ændre gener hos mennesker og få betydning for udviklingen af kroniske smerter, lyder det fra forskerne bag. (Foto: Shutterstock)

Av for den! Tåen er stødt ind i bordbenet, og de næste 3-4 minutter jamrer du over en tænderbidende smerte. Men så går den også væk igen.

Det er det bare ikke alle smerter, der gør. Hele 1,3 millioner danskere lider af kroniske smerter ifølge Sundhedsstyrelsen.

Nu er der kommet ny viden, som i sidste ende måske kan vise sig at hjælpe dem. Det handler om noget, der hedder epigenetik, som kort fortalt handler om, at miljøpåvirkning kan 'tænde' og 'slukke' for dine gener.

Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitets Hospital har i et lille studie som de første i verden påvist, at selv ganske kortvarig smertepåvirkning af mennesker kan give ændringer i vores gener. Gener, der vel og mærke styrer vores smertesystem.

»Jeg blev meget glad, da jeg læste studiet. Det er første gang, at forskere har undersøgt epigenetik i forhold til smerter hos mennesker«, lyder det fra professor Bijar Ghafouri, Linköbing Universitet, som selv forsker i smertebehandling, men ikke har haft noget med det konkrete danske studie at gøre.

Meget overrasket

Kroniske smerter er på mange måder en gåde for lægevidenskaben. Det er stadig uklart, hvorfor nogle smerter kan blive til en kronisk, invaliderende tilstand, som er meget svær at behandle.

Det nye er, at de danske forskere har taget såkaldt epigenetiske briller på i forsøget på at finde årsagen til, hvorfor det sker.

»Vi blev faktisk meget overraskede over vores resultater. Vi forventede ikke at finde noget. Men vores fund sætter for alvor fokus på, at udefrakommende faktorer kan ændre gener hos mennesker, der har betydning for udviklingen af kroniske smerter«, lyder det fra Lars Arendt-Nielsen, en af forskerne bag studiet.

Lars Arendt-Nielsen er professor, dr.med. og forskningschef ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitets Hospital, hvor forskningen er foregået i samarbejde med adjunkt, ph.d. Rocco Giordano.

Om epigenetik

Hvorfor har enæggede tvillinger forskellige smertetærskler? Det korte svar: Epigenetik.

De seneste års gennembrud inden for genetikken har omhandlet såkaldte epigenetiske ændringer, som netop kan forklare forskellige smertetærskler hos enæggede tvillinger.

Direkte oversat betyder epigenetik ’ved siden af genet’. Epigenetikken er nemlig koblingen mellem miljø og genetik.

Det, at faktorer som miljøgifte, kost, psykisk stress, frygt og mistrivsel kan medføre ændringer i det epigenetiske mønster på DNA’et og derved slukke eller tænde for specifikke gener. Noget, der igen har betydning for udvikling af sygdomme.

De epigenetiske ændringer medfører såkaldt ’funktionelle forandringer’ af genomet, men det ændrer ikke i selve DNA-sekvensen. Alligevel kan epigenetiske ændringer overføres til næste generation.

Kilde: Best Practice Nordic

Kun fem minutters smerte kan påvirke vores gener

Epigenetik er læren om, at ikke kun arv spiller en rolle for vores gener. Også udefrakommende faktorer – det vil sige miljøet, livsstilen, giftstoffer og den slags – kan påvirke og ændre vores gener. Og på den måde gøre os syge.

Hidtil har fokus især være på epigenetikkens betydning i forhold til udvikling af visse kræftformer. Men danske forskere satte sig altså for at undersøge, om genændringer også kan være involveret i kroniske smerters opståen.

Konkret påførte forskerne forsøgspersoner en kortvarig muskelsmerte, der varede i cirka fem minutter.

Inden da havde de taget blodprøver fra forsøgspersonerne, og dem gentog de en halv time, 3 timer og 24 timer efter smertepåvirkningen.

Blodprøverne blev herefter analyseret for epigenetiske ændringer, og her stod det altså klart: Antallet af gen-ændringer efter smertepåvirkningen steg fra 4 efter 30 minutter til 42 efter 24 timer.

»Det er meget overraskende – og også lidt scary - at så kort en smertepåvirkning har så massiv en påvirkning på vores geners funktion«, lyder det fra professor Lars Arendt-Nielsen.

Sådan målte forskerne forsøgsdeltagernes blod

De epigenetiske gen-ændringer, som de danske forskere fandt hos forsøgspersonerne i det nye danske studie, blev fundet ved at måle blodets indhold af mikroRNA.

MikroRNA er små RNA-molekyler, der kontrollerer specifikke geners funktion, f.eks. ved at undertrykke eller opregulere deres funktion.

Man kender ca. 460 forskellige humane miRNA-molekyler, og nogle af dem har indflydelse på udvikling af smerter, andre på udvikling af kræft.

En slags overfølsomhed for smerte

Forskerne kom på sporet af påvirkningen gennem dyrestudier, som har vist, at udsætter man rotter for forskellige former for mistrivsel eller smerte, sker der ændringer i, hvordan deres gener arbejder.

Nogle af de ændringer betød, at rotternes smertesystem blev ændret, så det blev mere følsomt. Noget, man altså først nu også har undersøgt hos mennesker.

»Det tyder på, at der sker noget i smertesystemet, som kan sammenlignes lidt med det, der sker i immunsystemet, når man udvikler allergi. Noget udefrakommende gør, at ens nervesystem bliver omkodet, så man bliver ’overfølsom’ overfor smerte«, forklarer Lars Arendt-Nielsen.

På kræftområdet er man længere fremme og har for længst påvist, at epigenetiske ændringer hos mennesker har betydning for udvikling af visse kræftformer.

Det er en viden, man forsøger at bruge til at finde ud af, om man kan blokere nogle af de udefrakommende påvirkninger på cellerne, så man kan undgå at udvikle kræft eller stoppe væksten af kræftceller.

»På samme måde kunne man forestille sig, at man kan finde frem til at udvikle medicin, der nulstiller de vigtigste epigenetiske ændringer, som påvirker smertesystemets funktion, så de kroniske smerter kan reduceres«, lyder det fra den danske professor bag det nye studie, som netop er publiceret i European Journal of Pain.

Åbner nye muligheder for fremtidens forbyggelse

Men den danske forskning har faktisk endnu større perspektiver. Forsøg lavet af samme forskere har tidligere vist, at epigenetiske ændringer også til dels kan forudsige, om personer, der har fået nyt knæ, får helt almindelige forbigående smerter efter operationen, eller om de udvikler kroniske smerter.

»Vi har vist, at miljøpåvirkninger af generne spiller en rolle hos patienter, der udvikler kroniske smerter efter en knæoperation. Dét åbner for helt nye muligheder for i fremtiden måske at kunne forebygge kroniske smerter«, fortæller Lars Arendt-Nielsen.

Også den svenske professor Bijar Ghafouri ser store perspektiver i den danske forskning. Et er, at de danske resultater på sigt kan få betydning for en undergruppe af smertepatienter indenfor hendes eget forskningsområde, som er smerters biokemi med fokus på proteomik og metabolomik.

Noget andet er, at netop den danske kobling af epigenetik og smerter kan bane vejen for behandling af smertepatienter med såkaldt præcisionsmedicin.

»Hvor man behandler ud fra den individuelle patients biomarkør-profil«, lyder håbet hos Bijar Ghafouri.

Hvem kan det hjælpe?

En af de patientgrupper, som epigenetikken og den nye danske forskning er interessant for, er dem, der lider af den kroniske smertetilstand fibromyalgi.

Man ved i forvejen, at forskellige miljøpåvirkninger har betydning for udvikling af fibromyalgi – herunder psykologiske og sociale stressfaktorer samt fysisk vold og misbrug. Desuden kender man indtil videre til 482 forskelligt gener, som er anderledes hos fibromyalgi-patienter end hos raske.

Det indikerer, at epigenetiske ændringer indirekte kan spille en rolle i udviklingen af sygdommen, som er en af de kroniske smertetilstande, lægevidenskaben endnu ikke har en solid forståelse af, og hvor behandlingen heller ikke er optimal.

Dertil kommer, at der er en 13,6 gange øget risiko for, at sygdommen går i arv til børn.

Kilde: Best Practice Nordic

Et meget lille studie

Det nye danske studie har dog også sine begrænsninger. Der er tale om et randomiseret lodtrækningsstudie, men kun med deltagelse af 20 forsøgspersoner, altså et ret lille studie.

Studiet skelner heller ikke mellem køn, selvom man indenfor smerteforskning ved, at der er ret store kønsforskelle, påpeger Bijar Ghafouri.

»Vi foretrækker som forskere altid, når vi ser den slags studier, at de er lavet med hundredevis af deltagere. Men det her er et godt og vigtigt første trin«, lyder vurderingen fra professoren fra Linköbing Universitet, der ser frem til større studier på området i fremtiden.

De danske forskere bag studiet fremhæver også selv en række begrænsninger, blandt andet at man på grund af økonomi har udvalgt et mindre antal gener at lede efter ændringer i, hvor der retteligt findes hundredevis at vælge imellem.

Men den vigtigste begrænsning er, at forskerne ikke i studiet har undersøgt, om de epigenetiske gen-ændringer fortsætter med at være der over længere tid end 24 timer. Forsvinder de igen eller bliver de der - måske for resten af livet?

»Det ved vi ikke, men det er vi begyndt at undersøge nu«, fortæller Lars Arendt-Nielsen.

Der er dog dyrestudier, som tyder på, at ændringerne bliver der - og i værste fald endda kan gå i arv til næste generation.

»Det går vi også i gang med at undersøge hos mennesker nu«, fortæller den danske professor.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk