Sådan reagerer din krop på computerspil
Siden computerspillets fødsel er det blevet diskuteret, hvilken effekt det har på den, der spiller. Det er der ikke et enkelt svar på - der er flere

Brug din sunde fornuft. For meget af en ting er aldrig godt. (Modelfoto: Colourbox)

I 2002 anbefalede forskere i det engelske lægetidsskrift, British Medical Journal (BMJ), at man på en række computerspil advarer mod risikoen for at udvikle hvide fingre eller hånd-arm-vibrationssyndrom (HAVS), når man spiller dem.

HAVS er en skade, der typisk rammer folk, der arbejder med stærkt vibrerende værktøj - for eksempel boremaskiner eller trykluftsbor.

Forskerne valgte at advare mod computerspillene, fordi en 15-årig dreng havde fået konstateret HAVS som en konsekvens af, at han havde spillet computerspil.

Drengen spillede primært bil-spil, hvor det joy-pad, man bruger til at styre med, vibrerer, når man gasser op eller kommer uden for banen.

En arbejdsdag med computerspil

Drengen spillede i snit syv timer dagligt - altså cirka det samme som en arbejdsdag - og derved havde han altså reddet sig en erhvervsskade, som blandt andet optræder hos jord- og betonarbejdere, der arbejder med store trykluftsbor dag ud og dag ind.

Forskerne i det engelske lægetidsskrift har nok været lidt for hurtigt ude, for den ekstreme brug af computerspil, der fører til fænomener som HAVS, er trods alt ikke typisk. Antallet af unge med HAVS er med andre ord ikke eksploderet.

For meget af en god ting

Til gengæld illustrerer historien to ting. At computerspillenes mulige skadelige effekt tages meget alvorligt - måske lige lovligt alvorligt. Og at et overdrevet forbrug af computerspil ikke er sundt.

Medierådet for børn og unge er nået frem til sådan cirka samme konklusion. For mange unge mennesker er computeren det medie, de bruger absolut mest tid på - og spil fylder rigtig meget. Uanset om det er på konsoller, som Playstation eller X-box, traditionelle computere eller de håndholdte spillermaskiner som for eksempel Gameboy.

Læge leverer skrækscenarie

De negative konsekvenser er, at den fysiske inaktivitet, der er forbundet med at spille computer, kan være en kraftig medvirkende årsag til, at børn og unge i dag kæmper med fedmeproblemer i en udstrækning, som ikke har været kendt tidligere.

Niels Wedderkop, der er læge og forsker i børns sundhed, siger, at hvis et barn bruger mere end en time om dagen på at spille computer, så er risikoen for at blive overvægtig tredoblet. Og hvis udviklingen fortsætter, så er der tale om et alvorligt problem, der kan føre til en stigning i hjertekarsygdomme og et øget antal mennesker med diabetes 2.

I værste fald vil vi om 10-20 år se mennesker, der får amputeret benene som en direkte konsekvens af, at de ikke har rørt sig som børn, mener Niels Wedderkop.

Måske er fremtiden alligevel ikke så grum

Niels Wedderkop er dog ikke den eneste, der forsker i computerspillenes effekt på unges fysik - og der er andre, der har forslag til, hvordan fremtiden vil se ud. Den amerikanske sundhedsportal, Mayo Clinic, har lavet en række undersøgelser af nyere computerspil, hvor spillerne skal være fysisk aktive, når de spiller.

I ét spil skal spilleren fysisk bevæge sig rundt og slå til nogle virtuelle bolde, hvilket computeren registrerer ved hjælp af et kamera.

Forskerne betegner den fysiske udfoldelse hos spilleren af dette spil som moderat, og alligevel forbrænder man tre gange så meget energi som ved et almindeligt spil. Og hvis let overvægtige børn spillede de såkaldte dansespil, hvor man skal træde på forskellige punkter på en måtte, så øgede det forbrændingen til det seks-dobbelte.

Kort og godt er det altså svært at sige, at computerspil per definition fører til inaktivitet, fedme og sygdomme. For computerspillene udvikler sig hele tiden - både hvad angår indhold og styring.

Computerspil påvirker modtagelige sind

En af farene ved at spille for meget computerspil er, at man ikke får motion nok. (Modelfoto: Colourbox)

Indholdet er i øvrigt også et emne, der kan få psykologer, pædagoger og andre, der har med børn at gøre, op af stolen. Hans Henrik Knoop, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), har i flere omgange advaret indgående mod den skadelige effekt, computerspil kan have på unge og modtagelige sind.

Han siger blandt andet, at en lille håndfuld unge, der er latent sindssyge kan blive suget ind i en parallel-verden, når de spiller computerspil. En verden hvor de til sidst ikke kan skelne mellem den 'virkelige' virkelighed og så den, der etableres i spillet. Figurerne fra spillene vil derfor være ligeså virkelige for disse unge, som julemanden, tandfeer og usynlige venner er det for en lang række børn. Og det er meget farligt, mener han.

Man kan nok indvende, at Hans Henrik Knoop skærer computerspillene over en meget bred kam. Hvis man ud fra en række meget voldelige spil generaliserer, så går man også glip af nogle af de positive effekter, som spil kan have - tilsigtet eller ikke tilsigtet.

Virtuel virkelighed redder dreng

Et af de pudsige eksempler på en utilsigtet effekt var, da en norsk dreng sidste år reddede sig fra at blive slået ihjel af en elg, fordi han brugte et trick, han havde lært i computerspillet World of Warcraft. Da drengen blev stanget i ryggen af en rasende elg på vej til skole, og han forslået - og liggende på jorden - måtte indse, at han ikke kunne slippe væk fra elgen, så valgte han at bruge tricket 'feign death' (spil død, red) fra level 30 i spillet. Eller med andre ord: Han valgte at spille død - og det virkede. Elgen mistede interessen og luntede af igen.

Spil du lærer af

Der er nok ikke nogen tvivl om, at producenten af World of Warcraft ikke har haft rasende elge i tankerne, da de lavede funktionen 'feign death' på level 30. Men tanken om, at et computerspil kan bruges til at lære noget, der kan bruges i den virkelige verden, er derimod langt fra ukendt. En lang række spil, de såkaldte læringsspil, har netop som formål at gøre spilleren klogere på et eller andet område. Du kan i øvrigt læse mere om læringsspil her i temaet. Derudover er en lang række spil også baseret på virkelige hændelser, så man kan tilegne sig en del faktuel viden ved at spille.

Lyt til eksperterne - og brug hovedet

Fakta

VIDSTE DU

En undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge fra 2003 viste, at der er flest børn blandt de 8-12 årige, der spiller computer.

90 procent af denne aldersgruppe svarede, at de spiller i hverdagene.

Til gengæld bruger de 13-18 årige længere tid på at spille, og drenge spiller mere end piger

I virkeligheden er det svært at pege entydigt på, hvilken effekt computerspil har på spilleren. Der er en lang række faktorer, der spiller ind både hvad angår styring, indhold, hvor meget man spiller, og hvem man er.

Computerspillenes udvikling sker i et rasende tempo, hvor faktorer der gør sig gældende i dag ikke nødvendigvis gør sig gældende i morgen.

Med andre ord kan man godt lytte til hvad forskellige eksperter når frem til, men vigtigst af alt er det at bruge sin fornuft. Det giver sig selv, at det ikke er sundt, at sidde stille og spille computerspil syv timer om dagen alle ugens dage - også selvom det er svært at forudse, at konsekvensen kan bliver hvide fingre. Foruden selvfølgelig fedme og virkelighedsforvrænging.

Klik på videoen og se en alternativ måde at bruge sin krop på til at spille computerspil

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.