Sådan kan man bruge virtual reality til smertelindring
Smerter kan lindres vha. virtual reality. Det skyldes, at psykologi spiller en vigtig rolle for, hvordan vi oplever både akutte og kroniske smerter. Smerterne kan derfor blive manipuleret gennem vores tanker og følelser.

Virtual reality-spil lover allerede nu at kunne afhjælpe akutte smerter, tilsyneladende udelukkende ved at få os til at fokusere på andre ting. (Foto: Shutterstock)

Virtual reality-spil lover allerede nu at kunne afhjælpe akutte smerter, tilsyneladende udelukkende ved at få os til at fokusere på andre ting. (Foto: Shutterstock)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Næste gang du vanemæssigt går hen til medicinskabet efter noget smertestillende medicin, skulle du måske overveje at spille et videospil først.

Forskning har nemlig vist, at psykologi spiller en vigtig rolle for, hvordan vi oplever både akutte og kroniske smerter - og at smerterne kan blive manipuleret gennem vores tanker og følelser.

Takket være hastige, teknologiske fremskridt ser denne og lignende tilgange til smertelindring stadig mere lovende ud. Virtual reality-spil lover allerede nu at kunne afhjælpe akutte smerter ved tilsyneladende blot at få os til at fokusere på andre ting.

Nu har en ny, britisk undersøgelse kastet lys over både den bagvedliggende årsag, og hvordan vi kan forbedre denne tilgang fremover. Det vender vi tilbage til.

Den virtuelle verden distraherer os fra smerten

Fremskridt inden for computergrafik, og især inden for gaming-verdenen, betyder, at almindeligvis meget dyre teknologier er blevet mere tilgængelige.

Man er eksempelvis begyndt at udvikle fordybende virtual reality-oplevelser, som patienterne kan bruge under smertefulde procedurer som tandbehandling, eller når de skal have forbindingerne skiftet på brandsår.

Tanken er, at vi ved at placere os i en meget fordybende virtuel verden, bliver distraheret fra den smertefulde oplevelse.

Selvom der kun er blevet foretaget enkelte randomiserede og kontrollerede forsøg, hvor man har testet effekten, er der tegn på, at det muligvis kan fungere. (Ved en randomiseret undersøgelse sammenlignes resultaterne af behandlingen med resultaterne i en kontrolgruppe. Randomisering betyder, at udvælgelsen af forsøgspersoner til de to behandlingsgrupper sker på en tilfældig måde og ikke ud fra egenskaber hos forsøgspersonen, red.)

Smertetærsklen bliver påvirket af indtryk

Men hvad er det ved virtual reality, der mindsker følelsen af smerte?

Er det primært de visuelle billeder, lydene  - eller ganske enkelt det, at vi beskæftiger os med at trykke på knapper?

Den nye, britiske undersøgelse, publiceret i Royal Society Open Science, har givet os et fingerpeg ved at undersøge virkningerne af hjernens visuelle og auditive sensoriske information om smerte.

Fakta

Virtual reality (eng. 'tilsyneladende virkelighed'), VR, er en computerskabt illusion, f.eks. i form af lyde og billeder, der frembringer en slags parallelverden, som tilskueren oplever at være en del af og i stand til at påvirke. Brugeren føler at kunne bevæge sig i den virtuelle verden, fordi den gengives i forhold til brugerens position, som f.eks. registreres af en positionsmåler (eng. position tracker), der er fastgjort til brugeren. Med display-systemet gengives billedet visuelt, hvilket f.eks. kan opnås ved at indbygge et computerdisplay i et par virtual reality-briller. Virtual reality-systemer anvendes til en lang række formål inden for design, arkitektur, undervisning, navigationstræning, anskueliggørelse af kompleks data, underholdning og kunst. Kilde: Den Store Danske.

Forskerne fik en gruppe på 27 sunde og raske forsøgsdeltagere til at sænke deres hænder ned i iskoldt vand (cirka 1⁰C), for at se, hvor længe de kunne holde det ud, samtidigt med at de spillede et virtual reality-spil.

Virtual reality-spillet var et racerspil, hvor den enkelte person blev sat ind i en futuristisk verden, som blev præsenteret gennem et display, monteret på hovedet og med støjreducerende hovedtelefoner.

Forskerne så på, om smertetærsklen blev påvirket af forskellige mængder af sanseindtryk. Sanseindtrykkene omfattede:

  • Ingen udefrakommende sanseindtryk overhovedet
  • Udelukkende musikken fra spillet
  • Kun de visuelle billeder fra spillet
  • Både musik og billeder sammen

Det er måske ikke så overraskende, at undersøgelsen fandt, at den højeste smertetærskel var til stede, da de visuelle og auditive sensoriske input blev kombineret.

Men det er interessant, at alene musikken og alene billederne også boostede smertetærsklen.

Virtual reality som smertelindring er innovativt

Undersøgelsens forfattere hævder, at lyd måske forstærker spillets distraktionseffekt. De foreslår, at det er værd at undersøge betydningen af forskellige lyd-typer for at opnå en endnu mere effektiv smertelindring

Det er måske også muligt at tilføje andre multisensoriske oplevelser i samspil, såsom lugt og berøring, til spilleoplevelsen.

Vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke drager alt for mange konklusioner ud fra en relativt lille laboratorieundersøgelse af raske personer. I sidste ende var smerteoplevelsen relativt mild, kontrollerbar og mindre truende end den smerte, der bliver oplevet af mennesker i virkelige situationer.

Men det demonstrerer en innovativ tilgang, og at vi potentielt kan bruge virtual reality til at manipulere forskellige sensoriske input, som både alene og i samspil kan angribe og forstå smerte.

Fra laboratorie til klinik

Såfremt vi kan overføre disse effekter til klinisk brug, kan vi måske lære noget om smertebehandling, der strækker sig udover virtual reality-spil.

For eksempel viste en systematisk gennemgang af kliniske forsøg, at distraktion kan bidrage til at mindske smerter fra nålestik hos børn. Det skyldes, at den psykologiske effekt, hvor man forventer og frygter smerten, faktisk forværrer smerten.

Man er begyndt at udvikle fordybende virtual reality-oplevelser, som patienterne kan bruge under smertefulde procedurer som tandbehandling, eller når de skal have forbindingerne skiftet på brandsår. (Foto: Screenshot Youtube)

Måske kan vi ved at studere det multisensoriske virtuelle miljøs effekter under procedurer med akutte smerter finde en måde at yderligere reducere disse smerter.

Hvilke lyde kan eksempelvis mindske eller for den sags skyld forstærke oplevelsen af smerte?

 

Placerede patienten i virtuelle situationer, de normalt ville undgå

Udover distraktion er vi også begyndt at se andre eksempler på, hvordan vi kan bruge virtual reality, og vi har endda indarbejdet kognitive, adfærdsmæssige tilgange i den kroniske smertebehandling.

For eksempel er virtuelle spil blevet anvendt som en måde at levere eksponeringsbaseret adfærdsmæssige smertebehandlinger, hvor patienten bliver placeret i forskellige virtuelle situationer, som de normalt vil unddrage sig.

Det ville være spændende at se, om denne tilgang kan blive helt indarbejdet i planerne for smertebehandling og måske endda i hjemmet.

Kun enkelte, kliniske undersøgelser har imidlertid vurderet effekten af internetbaseret psykologisk smertebehandling, så det er stadig uklart, i hvilket omfang virtual reality kan blive anvendt her.

 

Virtual reality-forsøg øger viden om smerte

Uanset anvendelsesmulighederne er der behov for klare beviser for, om denne smertebehandling kan fungere i praksis og ikke gør tingene værre.

Men fra et forskningssynspunkt er det hele meget spændende.

For det lader ikke bare til, at vi bliver bedre til at takle smerterne ved at anvende teknikker som virtual reality; disse teknikker hjælper os faktisk til bedre at forstå den multisensoriske oplevelse af smerte.

Edmund Keogh modtager støtte fra Reckitt Benckiser Healthcare (UK) Limited og Engineering and Physical Sciences Research Council. Denne artikle er oprindeligt publiceret hos The Conversation. 

Oversat af Stephanie Lammers-Clark
The Conversation

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.