KORT NYT FRA UDLANDET:
Det kan godt være, at junior hygger sig, når han spiller på sin iPhone eller tablet i sengen, inden han skal sove. Men det går ud over hans søvn. Det viser et nyt studie fra University of California. Det skriver medpagetoday.com.
Studiet bygger på en helbreds-undersøgelse af over 2.000 elever fra 29 forskellige skoler i USA.
Gennemsnitsalderen for de undersøgte elever var 10,6 år, og resultaterne af undersøgelsen viser entydigt, at børn, der tager sin smartphone eller tablet med i seng, sover mindre end dem, der ikke gør – de sover 20,6 færre minutter pr. hverdag. Forskerne fandt også ud af, at børn, som har TV i soveværelset – og som ikke tager deres smartphone eller tablet med i seng – sover 18 færre minutter pr. hverdag end børn, som hverken bliver forstyrret af TV, smartphone eller tablet. Smartphones og tablets er altså mere ødelæggende for børns søvn end TV.
Studiets leder, Jennifer Falbe, forklarer, at apparaterne har en indvirkning på det søvn-regulerende hormon melantonin.
»Disse apparater eksponerer brugerne for melantonin-forsinkende lys, og de giver adgang til videoer, spil og e-mails, som kan forsinke søvnen,« siger Jennifer Falbe, studiets leder fra University of California til medpagetoday.com
Læs mere:
Hjerneforsker: Derfor er søvn så vigtig
Børn, der får for lidt søvn, bliver lettere overvægtige
Børneværelset bør være til søvn, ikke straf eller computerspil
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.