Prøv at stille dig foran spejlet. Kig på den lille klump uskyldigt fedt på maven, der er med til at gøre dig én centimeter tykkere end normalvægtige. Den klump fedt koster sundhedsvæsenet omkring 100 kroner ekstra om året.
Så kontant er budskabet fra et hold danske forskere, der som de første har afsløret, hvad det koster sundhedsvæsnet, at folk er overvægtige.
En normalvægtig kvinde koster sundhedssystemet 9.100 kroner om året, men for hver centimeter overflødigt fedt omkring livet stiger udgifterne til sundhedsvæsnet med 1,25%. Tilsvarende koster en normalvægtig mand 8.700 kroner om året. For hver centimeter overflødigt fedt stiger udgifterne med 2,08%.
Resultatet bygger på omfattende data fra næsten 32.000 danskere og er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Obesity Facts.
Bør kobles sammen med motionsstudierEt regnestykke på et specifik menneske skal tage højde for blandt andet alder, uddannelse, indkomst og rygevaner, og derfor svinger udgiften fra person til person. Men forskerne nævner som et tænkt, overordnet eksempel, at en kvinde med en livvidde på 95 centimeter (15 centimeter over normalen) koster sundhedsvæsnet ekstra 2.000 kroner om året - eller 22 procent mere end en normalvægtig.
\ Fakta
LIVVIDDEMÅL
Kvinder har normal livvidde, hvis de måler mindre end 80 cm om livet.
Mænd har normal livvidde, hvis de måler mindre end 94 cm om livet.
Læs flere detaljer i artiklen: »Fedme: Drop BMI - brug et målebånd«
»Lige nu kan vi kun udtale os om, at hvis man ikke er overvægtig, så sparer man sundhedsvæsnet for de nævnte udgifter. Men oplysningerne bliver rigtigt interessante, hvis man senere kan koble dem sammen med resultater fra forebyggende indsatser inden for eksempelvis motion og finde ud af, hvor mange udgifter, man sparer ved at lave sådan en intervention,« mener Betina Højgaard, projektleder på det selvejende Dansk Sundhedsinstitut (DSI), som blandt andet laver analyser for og med det danske sundhedsvæsen.
Kan spare samfundet mange millioner kronerBetina Højgaard og det øvrige hold bag undersøgelsen har været nødt til at bruge en såkaldt logaritmisk funktion. Det betyder, at man ikke kan aflæse den præcise udgift, som en given livvidde koster sundhedsvæsnet, men i stedet kan aflæse procentvise ændringer.
Forskergruppen har tidligere - som en del af det samme studie - slået fast, at livvidde er et bedre mål for overvægt end det udbredte BMI. De to analyser viser tilsammen en klar sammenhæng mellem livvidde og udgifter til sundhedsvæsnet.

Ifølge forskerne er det et bevis på, at samfundet kunne spare et »betydeligt beløb«, formentlig mange millioner kroner, på effektivt at forebygge fedme.
\ Om undersøgelsen
Betina Højgaard har lavet artiklen »Economic Costs of Abdominal Obesity« sammen med kolleger fra DSI samt forskere fra Københavns Universitetshospital og Syddansk Universitet.
De fem forskere bygger deres resultater på undersøgelsen »Kost, kræft og helbred«, som Kræftens Bekæmpelse lavede i perioden 1993-1997, hvor 31.840 danskere på mellem 50 og 64 år deltog.
Forskerne har via registerdata fundet sundhedsoplysninger for de efterfølgende syv år. Deltagerne er blevet inddelt i grupper efter køn og efter, om de allerede havde var ramt af for eksempel hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller forhøjet blodtryk. Derefter har forskerne korrigeret tallene for blandt andet indkomst, alder, uddannelse og rygning.
Undersøgelsen viser, at hvor raske kvinder med normal livvidde koster 9.250 kroner (1.814 dollar) om året, så koster kvinder med en følgesygdom 11.430 kroner (2.242 dollar) om året. Udgiften til sundhedsvæsnet stiger for alle kvinder med 1,25% per overflødig centimeter fedt om livet.
Raske mænd med normal livvidde koster sundhedsvæsnet 8.520 kroner (1.671 dollar) om året, mens mænd med en følgesygdom koster 11.950 kroner (2.343 dollar) om året. Udgiften til sundhedsvæsnet stiger for alle mænd med 2,08% per overflødig centimeter fedt om livet.

































