Rygestop gør humøret bedre, fastslår stort studie
Og nej, et rygestop går ikke ud over sociallivet. Vigtigt at gøre op med de her myter, siger professor i tobaksforebyggelse.
Rygestop gør dig glad

Endnu et studie afkræfter de hårdnakkede myter om, at man har det bedre psykisk, når man ryger; at man er mindre stresset og deprimeret, og at det er bedre at ryge end at være socialt isoleret. (Foto: Shutterstock)

Endnu et studie afkræfter de hårdnakkede myter om, at man har det bedre psykisk, når man ryger; at man er mindre stresset og deprimeret, og at det er bedre at ryge end at være socialt isoleret. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

 

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Studiet giver stærk evidens

Læs mere

Hvis du er ryger, har du uden tvivl hørt om alle de fysiske fordele, der er ved at kvitte smøgerne. 

Men vidste du også, at et rygestop vil have store fordele for dit sind? 

Du reducerer risikoen for at udvikle angst, depression og stress efter seks uger. Uden at det går ud over dit socialliv, viser en ny, stor forskningsgennemang udgivet i Cochrane Library.

»Jeg synes, det er fantastisk godt, de tager det her op. Det er virkelig en myte, at man bliver glad af at ryge og deprimeret af at holde op,« siger professor i tobaksforebyggelse Charlotte Pisinger.

»Det er den anden vej rundt. Der er meget forskning, der tyder på, at folk, der begynder at ryge, har højere risiko for at udvikle mentale problemer, og nikotinen er den direkte årsag, fordi den laver ændringer i hjernen,« siger professoren, der er tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Hun har ikke været med til at lave det nye studie, men vurderet det for Videnskab.dk.

Om Cochrane Library (Cochrane-databasen)

Cochrane er et uafhængigt, internationalt netværk af forskere, læger, patienter og sundheds professionelle med interesse for sundhed og institutioner, som systematisk og kritisk gennemgår studier fra hele verden om evidensen for forskellige behandlinger.

Resultaterne – de såkaldte ’Cochrane reviews’ – offentliggøres i Cochrane-databasen, som er gratis tilgængeligt for alle i Danmark. 

I Cochrane-biblioteket kan alle søge oplysninger om gavnlige og skadelige virkninger af behandlinger og forebyggelse i sundhedsvæsenet, og der findes til hvert review en sammenfatning for ikke-fagfolk.

Fulgte 100.000 rygere over tid

Det nye studie er en systematisk gennemgang af 102 observationsstudier, der har fulgt over 169.500 mennesker over tid - fra seks uger til seks år - for at sammenligne dem, der stoppede med at ryge, med dem, der fortsatte med at ryge. 

Og resultatet er klart.

De, der lagde cigaretterne fra sig, oplevede mindre angst, depression og stress. Et rygestop svarer altså lidt til at tage antidepressiv medicin, forklarer Charlotta Pisinger.

Charlotta Pisinger tilføjer, det er et »stærkt studie« på et højt videnskabeligt niveau. Så der er god grund til at tage resultaterne til sig.

Især fordi rygning er så alvorligt. 

En årsag til sygdom og død 

Tobaksrygning koster hvert år cirka 14.000 danskere livet, mens passiv røg er skyld i mellem 300-500 dødsfald årligt. Halvdelen af alle rygere dør af en sygdom, der enten skyldes eller forværres af deres rygning ifølge sundhed.dk. I gennemsnit mister rygerne cirka ti år af deres liv.

Alligevel ryger omkring hver fjerde dansker, enten hver dag eller engang imellem ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Nogle af dem formentlig, fordi de føler sig afslappede, når de ryger, og derfor vil de måske også være bekymrede for, at et rygestop påvirker deres mentale sundhed. Men det er en myte, forklarer Charlotta Pisinger:

»I starten er det fedt at ryge, for man mærker positive egenskaber, som hvis man tager coke, amfetamin, eller hvis man drikker en sjælden gang. Men hvis man gør det på daglig basis, udvikler man tolerans, og så kræver hjernen mere afhængighedsskabende stof, samtidig med at den belønning, hjernen får, bliver mindre. Samtidig opleves der stærkt ubehag som koncentrationsbesvær, uro, nervøsitet og dårligt humør, når man ikke får sit stof,« forklarer hun.

Rygning dulmer altså ens abstinenser, men på den lange bane påvirker rygning ens mentale sundhed negativt. 

Rygestop går ikke ud over sociallivet 

Mange rygere associerer også cigaretterne med at være social, og frygten for, at det går ud over de sociale relationer, afholder mange fra at kvitte smøgerne.

Men også det er en myte, siger Charlotta Pisinger.

»For mange er det én af grundene til ikke at holde op. Det er jo så hyggeligt at ryge, for du er en del af et fællesskab sammen med rygerne. Især i ungdommen er det virkelig en icebreaker at spørge: ’Kan jeg låne noget ild? Giver du en smøg?’ Men det er ikke smøgerne, der er essensen i venskaber,« siger hun.

Derfor er undersøgelsen også vigtig, påpeger Charlotta Pisinger. Det er ikke ny viden, men den samler viden fra tidligere studier, der alle peger i samme retning.

»En rigtig stærk undersøgelse«

Selvom det nye studie ikke er ny viden, kan det alligevel komme rygerne til gode.

»For dem, der ikke har hørt det før, vil det være opsigtsvækkende. Det er jo trist, at den viden ikke er kommet godt nok ud tidligere, for vi har haft den i nogle år,« siger Charlotta Pisinger og fortsætter:

»Nu er der flere studier, der bestyrker det, og det er virkelig noget, der afkræfter de hårdnakkede myter om, at man har det bedre psykisk, når man ryger; at man er mindre stresset og deprimeret, og at det er bedre at ryge end at være socialt isoleret.« 

Hun håber derfor, at sundhedsmyndighederne vil tage resultaterne til sig og føre kampagner, hvor de gør rygerne opmærksomme på det. 

»Det er et positivt budskab, og det er måske nemmere at blive motiveret af et positivt budskab end alle de negative konsekvenser ved at ryge. Det er en gulerod.« 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk