Hurtigere end nogensinde har det internationale videnskabelige samfund mobiliseret sig i kampen mod den nye coronavirus, der har spredt sig fra Kina.
Da virussen blev opdaget i byen Wuhan, gik kinesiske forskere øjeblikkeligt i gang med at kortlægge virussens genom. Ti dage senere kunne de dele de genetiske data med forskere fra resten af verden.
Siden har videnskabsfolk og internationale myndigheder arbejdet på højtryk for at forstå den nye virus kaldet 2019-nCoV, og for nyligt meddelte amerikanske forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIAID), at de kan have en vaccine klar allerede om tre måneder.
Forskerne kan slå verdensrekorden
Aldrig tidligere er det lykkedes at udvikle en vaccine så hurtigt, så hvis tidsplanen holder, er der tale om en ny verdensrekord.
Den hidtidige rekord blev sat, da forskere på ni måneder udviklede en vaccine mod den meget dødelige ebola-virus.
Det er slet ikke urealistisk, at det denne gang lykkes på tre måneder, vurderer den danske vaccine-forsker Anders Fomsgaard, der er overlæge på Statens Serum Institut.
»Man kan udvikle en vaccine sindssygt hurtigt, for teknologien til at lave nye genetiske vacciner har udviklet sig utrolig meget på få år,« siger Anders Fomsgaard, der selv har arbejdet med genetiske vacciner - også kaldet DNA- og RNA-vacciner - siden 1990’erne.
»Det skal dog siges, at en vaccine mod coronavirussen ikke kan komme i brug, straks efter at den er udviklet. Vaccinens effekt og sikkerhed skal først testes i mennesker, og det er ikke en triviel proces,« tilføjer han.
Ligesom andre lægemidler skal en vaccine testes i tre forsøg - fase 1, fase 2 og fase 3 - før den kan komme i brug. Testperioden er ikke inkluderet i de tre måneder, som de amerikanske forskere har proklameret, at de skal bruge på at fremstille en vaccine.
Læs om proceduren i artiklen Sådan laver man ny medicin
Vacciner er nemme at lave
Forskerne fra NIH er førende på området, og de bruger den allernyeste, avancerede teknologi til at fremstille genetiske vacciner, siger Anders Fomsgaard.
»Man arbejder med flere forskellige typer af nye moderne genetiske vacciner. Jeg gætter på, at den vaccine, NIAID arbejder på at fremstille mod coronavirussen, bliver udviklet med samme teknologi som vaccinen mod ebola,« siger han.
Ebola-vaccinen består af en genetisk modificeret uskadelig virus kaldet vesikulær stomatitisvirus. I laboratoriet har forskere tilføjet et gen, der udtrykker et protein, som findes i ebola-virussen.
Når den genetisk modificerede vesikulær stomatitisvirus sprøjtes ind i blodet, bliver immunforsvaret trænet i at genkende ebola-proteinet, så det er klar til at tilintetgøre virussen, så snart man bliver smittet.
»Det er relativ nemt at fremstille sådan en vaccine og andre typer DNA- og RNA-vacciner. Udfordringen er at lave vaccinen, så den er kraftig nok til mennesker,« siger Anders Fomsgaard, som har skrevet den populærvidenskabelige bog 'Det er bare en virus', der blandt andet handler om udviklingen af vacciner.
Verdenssamfundet rykker sammen
Når man skal lave en vaccine mod en virus, skal man kende virussens DNA. Derfor var det afgørende, at de kinesiske forskere rykkede hurtigt og øjeblikkeligt delte deres kortlægning af coronavirussens genetik.
Verdenssundhedsorganisationen WHO, myndigheder og forskere mobiliserede lynhurtigt beredskabet, for i starten vidste ingen, hvor farlig den hidtil ukendte coronavirus var.
»Det er rart at se, hvad verdenssamfundet kan gøre, når det står sammen,« siger Anders Fomsgaard.
Heldigvis har det vist sig, at den nye coronavirus ikke er så slem som frygtet. Men den spreder sig hurtigt, og på nuværende tidspunkt ser det ud til, at to-tre procent af dem, der bliver smittet, dør af de lungebetændelseslignende symptomer, virussen forårsager.
»Dødeligheden er tre procent eller lavere. Så coronavirussen er ikke længere noget, man ryster så meget i bukserne over. Men det kunne man ikke vide, da man startede beredskabet,« siger Anders Fomsgaard.
Til sammenligning er dødeligheden ved ebola-udbrud 60-80 procent.
En øvelse i virusberedskab
Selv om coronavirussen ifølge Anders Fomsgaard ikke er så farlig som frygtet, er den lynhurtige globale mobilisering langt fra spildt.
Forskere, myndigheder og WHO har vist, at de kan samarbejde og rykke hurtigt, når en farlig virus spreder sig, påpeger han.
»Man kan se det som en øvelse. Hvis det denne gang lykkes at fremstille en vaccine på blot tre måneder, kan vi være tryggere, næste gang der sker et eller andet. Så ved vi, at beredskabet er klart,« siger Anders Fomsgaard.
»Hastigheden er uovertruffen«
Normalt er der i videnskabelige miljøer en evig konkurrence om at komme først med nye lægemidler og vacciner. Derfor holder forskere og medicinalindustrien sædvanligvis data og metoder hemmelige, indtil produkterne er helt færdige.
Da coronavirussen brød ud, afveg forskere og industri fra de normale procedurer.
»Hastigheden er uovertruffen,« siger Karla Satchell, som er professor på Northwestern University Feinberg School of Medicine i USA til Washington Post.
»Det her er et tilfælde, hvor vi er ligeglade med egoer, og hvor vi ikke bekymrer os om, hvem der kommer først. Vi bekymrer os kun om at løse problemet. Informationsstrømmen har været virkelig hurtig,« tilføjer professoren.
Allerede ti dage efter, at coronavirussens genom var blevet kortlagt, publicerede hun sammen med kollegaer en analyse, som viser, at Corona-virussen angriber kroppens celler på samme måde som SARS-virussen, der opstod i Kina i 2002.
Udviklingen af en ny vaccine mod coronavirus er finansieret af den globale, filantropiske organisation CEPI, som netop er sat i verden for at sætte skub i fremstilling og tilgængelighed af nye vacciner mod smitsomme sygdomme. Udover NIAID har forskere fra Quensland University i Australien og virksomheden Inovio Pharmaceuticals fået bevillinger, skriver CEPI i en pressemeddelelse.