Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere
En 20-årig kan leve et helt årti længere ved blandt andet at begynde at spise langt flere bælgfrugter ifølge norske forskeres nye beregner, som du selv kan finde på nettet.
Beregner, forskning, sund mad, kost, levetid, leveår, alder, sundhed

Beregneren bygger på den bedste ernæringsforskning og skal motivere folk til at komme i gang med at leve sundere, lyder forhåbningen fra forskere. (Foto: Shutterstock)

Beregneren bygger på den bedste ernæringsforskning og skal motivere folk til at komme i gang med at leve sundere, lyder forhåbningen fra forskere. (Foto: Shutterstock)

Hvis du spiser en typisk vestlig kost med meget rødt og forarbejdet kød, sukker og hvidt brød, kan der være mange leveår at hente ved i stedet at spise bælgfrugter, fuldkorn og nødder.

Jo tidligere i livet, du justerer din kost til det optimale rent sundhedsmæssigt, des større er effekten på levealder, lyder det i et nyt studie.

  • En 20-årig kvinde i USA kan for eksempel regne med at leve 10 år længere.
  • En mand i samme alder kan komme helt op på 13 ekstra leveår.

Hvis du tænker, at det er nytteløst at kaste sig over de store mad-ændringer, når man først er kommet op i årene, tager du fejl ifølge det nye studie.

  • Skifter du til en optimal, sund kost som 60-årig, vinder du omkring 8 ekstra leveår.
  • Begynder du at spise ultrasundt som 80-årig, kan du regne med at leve 3 år længere, end hvis du fortsat spiser den vestlige kost.

Det viser gennemsnitlige beregninger, som norske forskere har lavet på baggrund af store studier i fødevarers effekt på vores risiko for at dø for tidligt.

Derfor lever du længere af sund mad

Forskerne skriver i deres studie, at gevinsten ved at lægge kosten om typisk er forbundet med en lavere risiko for hjertekarsygdomme, kræft og død relateret til diabetes. De tre typer sygdomme er blandt de største dræbere i verden.

Ifølge det nye studie tegner risikofaktorer knyttet til kosten sig globalt for 11 millioner dødsfald om året.

Gevinsten er lidt større for mænd, fordi mænd typisk lever mere usundt end kvinder.

Desuden vil sundere mad især sænke risikoen for hjertekarsygdomme, som har det med at ramme mænd, siger førsteforfatter Lars T. Fadnes fra Universitetet i Bergen til Videnskab.dk.

De store oversigtsstudier – såkaldte metastudier – er sammenholdt med data fra verdens største undersøgelse af blandt andet madrelaterede sygdomme, kaldet Global Burden of Disease study (2019).

»En vedvarende kostændring kan give betydelige sundhedsgevinster for mennesker i alle aldre, både når det gælder optimale og lettere gennemførlige ændringer.«

»Gevinsten ser ud til at blive større, jo tidligere i livet kostændringerne bliver sat i gang,« konstaterer forskerne fra Norge i studiet, der netop er udgivet i Plos Medicine; et gratis online-tidsskrift, som alle kan læse.

Se, hvordan du vinder flere leveår

En ekstra interessant krølle i studiet er, at forskerne har oprettet en hjemmeside, hvor de har lagt deres model ud i form af en beregner.

I beregneren kan du og alle andre indtaste hjemland, køn og alder og på den måde lynhurtigt få en pejling af, hvor mange leveår der er at hente ved at spise sundere.

Forbehold i studiet

Forskerne understreger, at store beregninger på befolkningsniveau altid er behæftet med usikkerheder, og at man er nødt til at gøre sig nogle antagelser.

De nævner, at det er svært at sige, præcis hvor lang tid det tager at opnå fuld effekt af at omlægge til sund kost, at man ikke kender den præcise effekt af at spise visse fødevarer som æg, hvidt kød og olier.

I studiet kommer forskerne også ind på, at der er variation i, hvordan man som individ reagerer på faktorer, som enten beskytter eller udgør en risiko. Og at det endelige resultat kan blive påvirket af udvikling af medicin eller ændringer i livsmønstre.

Som bonusinfo til de særligt interesserede har de norske forskere brugt værktøjet NutriGrade til at vurdere kvaliteten af evidensen fundet i metastudier for, hvordan vores levealder bliver påvirket af forskellige fødevarer.

Evidensen bliver samlet set bedømt til at være ’moderat’ – bedst for effekten af fuldkorn, dårligst for effekten af æg og hvidt kød.

Du kan skrue på mange forskellige elementer i din kost og for eksempel lege med, hvad det betyder at spise flere grøntsager, mindre kød, drikke mindre sodavand eller mere mælk. Hver faktor påvirker din forventede levetid.

De norske forskere er selv begejstrede for løsningen, som de har kaldet Food4HealtyLife-beregneren.

»Hvis man forstår det relative sundhedspotentiale for forskellige fødevaregrupper, kan det måske få folk til at gå efter de opnåelige og betydelige sundhedsgevinster,« siger førsteforfatter Lars T. Fadnes, professor i almen medicin på instituttet for global sundhed og samfundsmedicin ved Universitetet i Bergen, i en pressemeddelelse fra det gratis tidsskrift Plos Medicine.

Lars T. Fadnes oplyser til Videnskab.dk, at forskerne gerne ville have resultaterne ud i såkaldt Open Access, så alle kan bruge beregneren.

Professor: Fedt studie!

Begejstringen for nordmændenes arbejde er også stor hos danske forskere, der har set på studiet for Videnskab.dk.

»Jeg synes, det er et fedt studie. Det er meget elegant lavet og bygger på den bedste viden, vi har om, hvad der er gavnligt, hvis man skal lægge sin kost om,« lyder det fra Jens Meldgaard Bruun, klinisk professor i ernæring på Aarhus Universitet.

»Det er enormt interessant, at man kan se, at man får 10 år ekstra, hvis man som 20-årig lægger stilen om og dropper sin ’cafeteria-mad’ – og at der også er en gevinst, selvom man er 80,« tilføjer Jens Meldgaard Bruun, som også hæfter sig ved, at studiet understreger, at man får et lidt længere liv ved bare små ændringer.

»Hvis du for eksempel kun fjerner forarbejdet kød fra kosten, rykker det også noget. Det ville jeg kunne fortælle min mor hen over påskefrokosten, og det vil være umiddelbart til at forstå.«

»Det synes jeg er meget brugbart, for det gør det jo spændende, også selvom man ikke er ernæringsnørd,« uddyber Jens Meldgaard Bruun, der ud over at være professor på Aarhus Universitet også er overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus.

Selv små ændringer giver mere levetid

Forskerne har i studiet også regnet på en slags gylden middelvej: Hvis du som 20-årig lægger kosten om til et sted halvvejs ovre mod den optimale kost, vil du stadig kunne vinde 6-7 leveår på den lange bane i stedet for det fulde potentiale på 10-13 leveår.

Gevinsten er tilsvarende mindre for ældre aldersgrupper, hvis man vælger at spise på den gyldne middelvej – forskerne kalder det den »gennemførlige« kost i stedet for den »optimale« – men en gevinst vil der stadig være, viser beregningerne.

Skemaerne herunder viser mere specifikt, hvor mange leveår du kan regne med at sætte ind på kontoen, hvis du fra i dag begynder at skrue på nogle af mad-knapperne og leve mere sundt.

Kostændring, madomlægning, forskning, leveår, sund livsstil, mad

Hvis du går all-in og spiser lutter sunde sager, kan du se i skemaet til venstre, hvad du kan formode at vinde af leveår. Vælger du en mere gylden middelvej og laver en mindre hidsig omlægning, kan du se i skemaet til højre, hvad du kan se frem til. (Grafik: Studiet i Plos Medicine/Videnskab.dk)

Et eksempel på forskellen på de to tabeller:
 
Bælgfrugter indgår ikke i typisk vestlig kost – altså spiser man 0 gram bælgfrugter om dagen. Vil du spise optimalt, skal du op på 200 gram (tabellen til venstre). Men nøjes du med 100 gram om dagen, kan du forvente en effekt som vist af den øverste røde streg i tabellen til højre.
 
Du kan lege med, hvad du får ud af at spise forskellige mængder fødevarer, i selve beregneren.
 
Se eventuelt den lille brugsanvisning til beregneren i bunden af artiklen.
 

Professor: Kost burde fylde mere i offentlig debat

Professor i Human Ernæring Ulla Toft fremhæver to særligt positive elementer ved studiet:

  1. Den livsforlængende, grønne mad er mere bæredygtig og dermed bedre for kloden end den traditionelle vestlige kost. Koblingen til klima kan måske få flere mennesker til at spise sundt.
  2. Forskerne håber, at Food4HealthyLife-beregneren kan blive et nyttigt værktøj for både fagfolk, politiske beslutningstagere og alle os lægfolk. Den tanke kan Ulla Toft sagtens følge – og hun håber, de får ret.

»Betydningen af kosten og de store gevinster, der kan hentes her i forhold til folkesundheden, får slet ikke vægt nok i den offentlig debat, hvis du spørger mig.«

»Det her kan potentielt være et effektivt redskab til at skabe større opmærksomhed på betydningen af kosten, både for sundheden og klimaet, og kan også blive et relevant redskab for beslutningstagere og klinikere,« skriver Ulla Toft, sektionschef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, i en mail til Videnskab.dk.

Unge og usunde danskere vil nok være ligeglade

Ulla Toft understreger dog også, at hun på baggrund af mange års forskning i blandt andet at ændre folks spisevaner tvivler på, at særligt mange danskere med usunde spisevaner kommer til at spise sundt fra i morgen.

Professor: Glem ikke salt

Professor Ulla Toft bemærker, at flere studier peger på salt som en vigtig årsag til død på grund af madvarer.

Den krølle må man ikke glemme, hvis man som forbruger eller politikere bruger det norske studie som rettesnor for sundhed.

»Den absolut største sundhedsøkonomiske besparelse kan opnås, hvis befolkningen sænker deres indtag af salt, og det er her, myndighederne for alvor skal sætte ind for at reducere saltindholdet i de fødevarer, vi finder på hylderne og i den mad, der serveres for os i restauranter og kantiner,« mener Ulla Toft.

Lars T. Fadnes fra Universitetet i Bergen forklarer, at forskerne har fokuseret på fødevarer i stedet for på enkelte næringsstoffer. Men salt er på nogle måder implicit med i studiet.

»Salt indgår tit i for eksempel forarbejdede kødprodukter. På den måde kan noget af den negative effekt derfra være relateret til saltindhold,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Langt de fleste ved allerede godt, hvad de burde spise mere og mindre af. Det vil beregneren næppe ændre på, lyder det.

Jens Meldgaard Bruun er enig og spæder til med et andet lille forbehold for, hvor mange af os normalt dødelige, der reelt kommer til at ændre vores liv efter at have brugt beregneren:

»Jeg kan godt lide, at de har hele aldersperspektivet med, men jeg er ikke sikker på, at en 20-årig tænker så meget over længden af sin levetid. Da jeg var 20, var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde skulle dø.«

»På den måde tror jeg mere, det her kan være lidt livskrise-læsning, når man rammer 40-50 år og finder ud af, at livet nok har en ende,« siger Jens Meldgaard Bruun.

Lille brugsanvisning til beregneren

Hvis du vil se forskellene på din estimerede levetid med ’optimal’ kost over for elementer i en ’gennemførlig’ kost, skal du klikke på knapperne »Optimal/Feasible« i toppen af beregneren.

Læg også mærke til, at du kan skrue på en masse faktorer i kosten, hvis du scroller ned under selve beregneren. På den måde kan du se, hvilken forskel de hver især gør for din udløbsdato.

De fleste engelske ord giver nok sig selv, men det er måske rart at vide, at de effektfulde bælgfrugter på engelsk hedder legumes.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk