Måske har du skiftende arbejdstider og veksler mellem dag- og aftenvagter i løbet af ugen.
Måske synes du, det er rart at sove til klokken 10, hvis du først skal møde klokken 12, selvom du sædvanligvis står op klokken 7.
Men et studie viser, at det ikke er en særlig god idé at variere døgnrytmen.
Det kan føre til højere hvilepuls, både i løbet af natten og dagen efter, hvis vi skal tro et studie, publiceret i tidsskriftet Nature.
Ikke bare de 8 timer, som gælder
Der er ikke noget nyt i, at antallet af søvntimer har meget at sige for vores helbred - ikke mindst for, hvor oplagte og produktive vi føler os den næste dag.
Måske er antallet af timer, vi bør sove, lidt anmassende i en stresset hverdag.
Hvis vi skal rette os efter det nye studie af forskere ved University of Notre Dame i USA får vi i hvert fald noget af tænke over.
Forskerne undersøgte vigtigheden af en fast døgnrytme - altså, hvornår vi går i seng, og hvornår vi står op, samt effekten på hvilepulsen.
Studiet, som er baseret på 557 high school-studerende, indsamlede data fra i alt 255.736 nætter.
\ Læs mere
Hvilepulsen steg kortvarigt efter tidligere sengetid
Forskerne bag studie tog udgangspunkt i to spørgsmål:
- Kan ændringer i den sædvanlige sengetid kobles til en stigning i hvilepulsen?
- Hvor lang tid tager det, før hvilepulsen når et normalt niveau efter afvigelser i sengetiden?
Hvilepulsen er antallet af hjerteslag per minut hos en person, der slapper af, og en normal hvilepuls ligger på mellem 60 og 80 slag per minut, afhængigt af personen.
Det viste sig, at:
- Når deltagerne gik i seng mindre end 30 minutter tidligere end sædvanligt, fandt forskerne ingen markant forskel i hvilepulsen.
- Men når deltagerne gik i seng mere end 30 minutter tidligere end sædvanligt, fandt forskerne en stigning i hvilepulsen.
Det skete kun i løbet af natten og hovedsageligt i løbet af de første søvntimer, og hvilepulsen blev stabiliseret før opvågning.
Senere sengetid havde effekt på hvilepulsen den følgende dag
Det havde altså ikke effekt på hvilepulsen den følgende dag, når deltagerne gik tidligere i seng.
Forskerne fandt derimod, at jo senere deltagerne gik i seng, desto mere steg hvilepulsen.
De fandt også, at den effekt varede helt til den følgende dag, og at hvilepulsen ikke blev stabiliseret før klokken 18.
- Når deltagerne forsinkede sengetiden med 30 minutter, resulterede det i 0,26 ekstra hjerteslag per minut.
Går man i seng 2 timer senere end sædvanligt, resulterer det i teorien i et ekstra hjerteslag i minuttet.
Anbefaler at stå op til fast tid
Hvad ved vi egentlig om vigtigheden af døgnrytmen fra tidligere? Det er i hvert fald ikke noget nyt, at den spiller en rolle, ifølge Ståle Pallesen, søvnforsker og professor ved Universitetet i Bergen.
»Vi anbefaler generelt, at man ikke veksler for meget, med hensyn til hvornår man går i seng, og hvornår man står op. Det, vi som regel anbefaler, er, at man især står op på et fast tidspunkt for at bevare en fast døgnrytme,« siger han og tilføjer:
»De fleste råd lyder også, at man helst skal gå i seng på et fast tidspunkt, men for at holde en jævn døgnrytme anbefaler vi især, at man står op på et fast tidspunkt.«
Men skal vi følge disse råd slavisk - og hvad med i weekenderne?
»Vi bliver tit spurgt: 'mener du virkelig, at jeg skal stå op på samme tid i weekenden som i løbet af ugen, hvor jeg arbejder?' Vi plejer almindeligvis at tillade, at man slækker lidt. Vi siger maks én - måske to - timer senere i weekenden end i løbet af ugen,« fortæller Ståle Pallesen. Han fortsætter:
»Men forskellen bør ikke blive for stor, for ellers kan få man hurtigt få problemer med døgnrytmen og sove dårligere, end man ellers ville have gjort.«
Søvn og hjertesundhed går hånd i hånd
Ståle Pallesen har ikke før hørt, at en varierende døgnrytme specifikt har effekt på hvilepulsen. Han har endnu ikke læst det omtalte studie, da forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, taler med ham.
»Men vi ved, at for lidt og for dårlig søvn generelt kan påvirke hjertesundheden.«
Hvad har det at sige for funktionen i hverdagen, hvis man nu alligevel har en meget varierende døgnrytme?
»Det kan have mange helbredskonsekvenser. Først og fremmest vil en varieret døgnrytme - det vil sige, at man står op og går i seng på forskellige tidspunkter - ofte føre til et misforhold mellem, når man forsøger at sove, og hvor den indre døgnrytme er.«
Mange unge forsinker døgnrytmen
Der kan være perioder i løbet af livet, hvor vi helst ikke vil bruge tiden på at sove, men det er altså ikke en særlig god ide at slække på sengetiden.
»Mange unge forsinker døgnrytmen, så de bliver ekstreme B-mennesker, men i hverdagen skal de jo leve som A-mennesker, for de skal stå tidligt op,« siger Ståle Pallesen og fortsætter:
»Så ender de med at forkorte søvnen i løbet af ugen. Hvis din døgnrytme siger, at du skal sove længe og stå sent op, men du er nødt til at stå tidligt op, så får du for lidt søvn.«
»Det er ét af problemerne: At døgnrytmen ikke stemmer overens med de krav, der bliver stillet til dig.«
Hvad med dem, som sover godt alligevel?
Nogle har ganske enkelt et rigtig godt sovehjerte; de falder i søvn, så snart hovedet rører puden - uanset hvad tid på døgnet, det er.
Hvad med personer, som har skifteholdsarbejde og en varieret døgnrytme - men som alligevel sover godt? Er der også tale om en helbredsrisiko her?
»Man vil nok få en del problemer med helbredet, hvis man arbejder meget varieret over lang tid. Vi ved, at skifteholds- og natarbejde er associeret med en hel del negative helbredseffekter,« siger Ståle Pallesen.
En del forskere mener, at det handler om ændringer i døgnrytmen, som påvirker en række kropslige processer - for eksempel metabolismen.
Metabolismen omfatter alle de kemiske processer, som holder os i live, såsom optagelse, omdannelse, opbygning, nedbrydning og udskillelse af stoffer og den hertil knyttede energiomsætning.
Forstyrrelser kan have negativ effekt på helbredet
Visse forskere mener, at forstyrrelser i de systemer kan have en tydelig negativ effekt på helbredet, fortæller Ståle Pallesen.
Han fortæller, at det er dokumenteret, at skifteholds- og natarbejdere har dårligere helbred end andre, eller i hvert fald større risiko for at udvikle sygdomme, som andre grupper i samfundet har mindre risiko for.
»Det er for eksempel påvist, at skifteholds- og natarbejdere har større risiko for en række mave- og tarmlidelser, som sår i mavesækken eller tolvfingertarmen. De har større risiko for slagtilfælde samt for at udvikle type 2-diabetes. Visse studier viser også, at skifteholds- og natarbejdere har øget risiko for visse kræftformer som brystkræft, prostatacancer og tarmkræft,« siger Ståle Pallesen.
Kroppens indre ur bliver forstyrret
Han tror, at den øgede hvilepuls ved afvigelser fra den sædvanlige døgnrytme indikerer stress i kroppen.
»Ja, det er helt klart sådan, man kan fortolke det. Fysiologien i det kardiovaskulære system bliver forstyrret på én eller anden måde. Det er, fordi man får for lidt søvn, hvis man går senere i seng end sædvanligt,« påpeger Ståle Pallesen.
Det kardiovaskulære system omfatter hjertet og blodomløbet - og dermed også reguleringen af hvilepulsen.
Men det forklarer ikke, hvorfor hvilepulsen stiger i løbet af natten, hvis man går tidligere i seng end sædvanligt - og i teorien får mere søvn.
Klokkegenerne spiller en rolle
Der sker alså et eller andet med hvilepulsen i løbet af søvnen, når man afviger fra den sædvanlige døgnrytme, især i løbet af de første timer.
Ståle Pallesen tror, det kan have noget at gøre med de såkaldte klokkegener.
»Klokkegenerne er et ret kompliceret system i kroppen, og døgnrytmen bliver reguleret gennem forskellige klokkegener, som vi siger i forskningen. Så det er klart, at det påvirker det kardiovaskulære system på en negativ måde, hvis der opstår forstyrrelser i det system,« siger Ståle Pallesen.
Der skal et par timer til, før hvilepulsen stiger med ét slag per minut. Men måske er det værd lige at tage med i overvejelserne næste fredag-lørdag, hvis du er typen, som benytter weekenden til at udsætte sengetiden med adskillige timer.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
