For varmt til at sove? Nætterne bliver hurtigere varmere end dagene i takt med den globale opvarmning

Du vender og drejer dig, men det er helt umuligt at sove, når det er rigtig varmt.

Med opslidende hedebølger, som vil blive mere almindelige, kan nætterne føles som noget af en prøvelse - helt uden en kølende brise til at lindre ubehaget.

I det mindste kan vi stole på vores sanser; det er ikke noget, vi bilder os ind - nætterne bliver virkelig varmere!

Vejrstationer registrerer almindeligvis dagens minimumstemperatur ved eller lidt efter daggry. Enkelte steder i eksempelvis Storbritannien strækker optegnelserne sig 150 år eller mere tilbage.

Ved at korrigere for mindre ændringer i instrumenter og metoder gennem årene har forskere fundet frem til, at nattetemperaturerne er steget markant siden Victoriatiden (som er perioden 1837-1901).

Færre kolde vinternætter

I de fleste af de undersøgte optegnelser stiger nattemperaturerne faktisk hurtigere end dagtemperaturerne. Men hvorfor?

De seneste mildere vintre i Storbritannien har haft færre meget kolde nætter. De koldeste nætter har dog en tendens til at være dét koldere relativt til normalen, sammenlignet med de koldeste vinterdage.

Fordi der nu er færre af de koldeste vinterdage, har det skubbet den gennemsnitlige minimumstemperatur om natten uforholdsmæssigt hurtigere op end den gennemsnitlige dagtemperatur.

Storbritannien oplever også hyppigere varmt vejr om sommeren som følge af klimaforandringerne.

Ekstreme dag- og nattetemperaturer i Storbritannien under hedebølger er tilsvarende steget med omkring 2°C på 150 år.

Varmeø-effekten

Men selv en kort varmeperiode gør, at de varme nætter fortsætter, selv efter at dagtemperaturerne atter er tilbage tættere på normen.

Det gælder især i byerne, hvilket fører til flere varme nætter end dage generelt.

Det skyldes, at beton og asfalt absorberer og afgiver dagens varme langsommere i løbet af natten i forhold til mere afsidesliggende landområder, hvilket resulterer i endnu højere nattetemperaturer for byboerne.

Det kaldes den urbane varmeø-effekt.

Der er endda blevet foreslået, at kondensspor fra flytrafikken har øget nattetemperaturerne ved at reducere, hvor meget varme der kan undslippe atmosfærens overfladelag og ud i rummet, selvom evidensmængden på området er noget blandet.

Dobbelt så mange varme nætter på 50 år

Optegnelser fra to af de længst opererende vejrstationer i Storbritannien, Radcliffe Observatory i Oxford (hvor optegnelser går tilbage til 1814) og Durham University Observatory (der åbnede i 1841), afslører meget om, hvordan nattetemperaturerne har ændret sig.

Mellem 1911 og 1920 var årets varmeste nat i gennemsnit 16,6°C i Oxford. Gennemsnittet over de seneste 10 år er nu 18,8°C, en stigning på mere end 2°C.

Der er i dag 20 varme nætter - hvor temperaturen forbliver over 15°C - i gennemsnit om året i Oxford.

Det er mere end dobbelt så ofte som normen så sent som i 1970'erne, på trods af to varme somre i det årti (1975 og 1976).

Desuden har det centrale London sandsynligvis dobbelt så mange varme nætter på et år som Oxford.

Rekord vil sandsynligvis snart blive slået

Siden 1814 - og i skrivende stund - har blot 10 nætter holdt sig over 20°C i Oxford (såkaldte tropenætter).

Halvdelen af dem har fundet sted i løbet af de seneste 25 år, heriblandt den varmeste af dem alle: 21,2°C, i juli 2016.

Selv det kan meget vel snart blive overgået. Oxfords byområde er naturligvis vokset siden 1814, men vejrstationens lokationen har kun ændret sig ganske lidt siden 1830'erne.

Stigningen i middeltemperaturen som følge af den urbane varmeø-effekt står derfor sandsynligvis kun for omkring 0,2 °C, siden registreringerne begyndte.

Sammenlignet med det østlige og sydøstlige England er hedebølgerne kortere og mindre intense i det nordlige og nordøstlige England, og varme nætter er derfor mindre hyppige.

Antallet af varme nætter er firedoblet

Optegnelser fra Durham University Observatory bekræfter, at nætter varmere end 15°C er langt mindre sandsynlige i det nordøstlige England.

Her har man dem i gennemsnit blot seks eller syv gange om året i løbet af det seneste årti, eller en tredjedel af tilfældene i Oxford.

Men selv i Durham er antallet af varme nætter firedoblet siden 1970'erne.

Årets varmeste nat i Durham er steget fra et gennemsnit på 14,6°C for et århundrede siden til 16,9°C i den seneste tiårsperiode, en stigning på 2°C, hvilket ligner Oxfords udvikling meget.

Heldigvis er nætter over 20°C endnu ukendte i Durham-registreringerne, men den varmeste nat (18,4°C), der blev registreret 12. juli 2022, var kun en halv grad celsius under rekorden: 18,9°C , sat i juli 2016.

Første tropenat i 20 år

Denne rekord risikerer også at blive slået i den nærmeste fremtid.

12. juli 2022 var minimumstemperaturen i Sheffield 20,5°C om natten, den højeste temperatur i løbet af 140 års optegnelser.

Selv i Irland, der ellers er berømt for sit kølige klima, resulterede en varm periode i juli 2021 i den første tropenat i 20 år, hvor minimumstemperaturen ved Valentia Observatory i den sydvestlige del af Kerry svævede omkring 20,5°C.

Sådanne varme nætter er meget sjældne i Irland - kun seks tidligere forekomster er kendt.

Nattemperaturerne vil krybe op

Hedebølgerne bliver altså hyppigere og mere intense, især i det sydlige og østlige England.

En analyse fra Storbritanniens Meteorologiske Institut, Met Office, indikerer, at temperaturer på 40°C, mere end 1 grad over den nuværende britiske nationale rekord (38,7°C, sat i Cambridge i juli 2019), sandsynligvis vil forekomme med få års mellemrum i 2100.

Efterhånden som ekstremerne i dagtimerne fortsætter med at stige, vil nattemperaturerne også krybe op.

Den højeste minimumstemperatur (altså den koldeste måling på den varmeste nat) i Storbritannien ligger i øjeblikket på 23,9°C i Brighton, East Sussex, og blev målt i løbet af hedebølgen i august 1990.

Lang, varm og søvnløs

En håndfuld andre steder, blandt andet det centrale London, har også registreret 23°C natten over.

Ved århundredeskiftet, og muligvis lang tid før da, vil nattemperaturen nogle steder ikke falde under 25°C i varmt vejr uden meget store reduktioner i afbrændingen af ​​fossile brændstoffer.

På nuværende tidspunkt er en dagtemperatur på 25°C definitionen på en rigtig varm dag.

Vi må og skal reducere CO₂-udledningen – ellers bliver fremtidige somre lange, varme - og søvnløse.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.