Efter en alvorlig hjerneskade og koma ender nogle patienter i en såkaldt vegetativ tilstand. De trækker vejret selv og kan åbne øjnene og bevæge sig instinktivt, men de har tilsyneladende ingen bevidsthed om sig selv og omgivelserne omkring sig.

En stor del vil efter en periode opnå det, forskerne kalder minimal bevidsthed, hvor de for eksempel er i stand til at følge et objekt med øjnene og pege på ting i rummet.

Denne gruppe har stor chance for at komme sig i større eller mindre grad og til sidst genvinde bevidstheden helt.

Men en gruppe vil forblive i den vegetative tilstand. De er levende, men bliver holdt i live med sondemad og har ingen kontakt med verden omkring sig.

Men hvornår kan lægerne vide, hvilke patienter der aldrig kommer ud af den vegetative tilstand, og hvor går den nedre grænse for, hvor meget hjerneaktivitet der skal til, før man har minimal bevidsthed? De svære spørgsmål har et nyt studie fundet svaret på.

»Skillelinjen mellem vegetativ tilstand og minimal bevidsthed er en skillelinje mellem liv og død. Er der bare minimal bevidsthed, vil man holde folk i live. Hos de permanent vegetative patienter, vil man efter noget tid slukke de maskiner, som holder dem i live. Fordi man siger, her er ikke håb om, at de vil genopnå bevidsthed,« siger læge og postdoc. på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet, Johan Stender, der står bag studiet. 

Resultatet er publicereret i det videnskabelige tidsskrift, Current Biology.

Skillelinjen mellem vegetativ og minimal bevidsthed er en skillelinje mellem liv og død. Permanent vegetative patienter kommer sig sjældent, men forbliver i live uden bevidsthed, ind til de dør enten af alderdom eller sygdom. Minmalt bevidste kommer sig ofte mere eller mindre. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

Måling af bevidsthed

I studiet har forskerne lavet PET-scanning af 131 patienter med såkaldt bevidsthedsforstyrrelse. (Se faktaboks nederst om PET-scanning)

En PET-scanning viser hjernens forbrug af sukker og kan på den måde vise hjerneaktiviteten.

Scanningerne har de sammenlignet med PET scanninger af 28 raske personer i hvile.

På den måde finder de frem til, at 40-45 procent af normal hjerneaktivitet er en ret klar skillelinje mellem komplet vegetativ tilstand og minimal bevidsthed.

Eller sagt på en anden måde: For at have bare en minimal grad af bevidsthed skal hjerneaktiviteten være minimum 40-45 procent af normalen.

»Denne her grænse var så stabil, at vi vil sige, at det måske kan bruges som et klinisk værktøj. Forhåbentlig vil det kunne skære noget af denne tvivl væk, når man står ved sengekanten og skal forsøge at vurdere om, det giver mening at forsætte med at holde en patient i live, som måske aldrig vil komme til bevidsthed,« siger Johan Stender.

Johan Stender har i samarbejde med belgiske forskere lavet et studie af hjernens energiomsætning hos patienter (se også boks 2 under artiklen). En af patienterne i studiet havde ligget i vegetativ tilstand i 23 år. (Foto: Shutterstock)

Kunne forudsige opvågning hos 8 ud af 10

Forskerne var faktisk i stand til at forudsige opvågning hos 8 ud af de i alt 10 vegetative patienter, som et år efter scanningen var blevet minimalt bevidste.

De 8 havde en hjerneaktivitet, som var højere end de 40-45 procent af normalen, også mens de lå i vegetativ tilstand.

Resten af de vegetative patienter lå under bevidsthedsgrænsen og var ikke blevet bevidste efter et år.

Imponerende mange patienter

Klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, Ian Law, er ekspert i den type PET-scanninger, forskerne har lavet.

Han er imponeret over, at det er lykkedes forskerne at teste så mange patienter, og synes, resultatet er rigtig interessant.

»Det er jo en utroligt relevant problemstilling, og jeg synes, de får nogle gode data og interessante fund« siger han.

Professor på Neurofysiologisk Center på Sjællands Universitetshospital og ambassadør i foreningen Hjernesagen, Troels Kjær, er enig med Ian Law.

»Det er et meget stort stykke arbejde, de har lavet. Det er god forskning,« siger han.

Han fortæller, at når man står med patienter, som er i vegetativ tilstand, så vil man holde dem i live, hvis der er bare det mindste håb om, at de vil opnå bevidsthed.

De tre hjerner i venstre side er alle i vegetativ tilstand. Næste række har minimal bevidsthed, mens tredje række er kommet ud af minimal bevidsthed og på vej mod højere bevidsthedsniveau. Rækken i højre side er raske hjerner i hvile. Farverne på scanningerne viser hjernecellernes sukkerforbrug. (Illustration: Johan Stender, Current Biology)

Bevidsthed er et mysterium

Ud over måske at være første skridt på vejen mod et nyt værktøj til vurdering af vegetative patienter, giver det nye studie også ny viden om bevidsthed.

Forskerne viser nemlig, at bevidsthed ikke kan isoleres til et bestemt område af hjernen. Det er en såkaldt helhjerneproces.

Det vil sige, at bevidsthed kræver, at der er en relativt høj grad af aktivitet i størstedelen af hjernen.

»Studiet her giver os meget konkret, ny viden om bevidsthed. Vi finder, at når hjernen begynder at optage tre gange så meget sukker som ikke-hjernevæv, så er der aktivitet nok til, at bevidsthed kan forekomme,« siger Johan Stender.

Det er Ian Law enig i.

»Det er rigtigt, at man tidligere har troet, at bevidsthed var noget, som blev skabt et bestemt sted. Det hænger sammen med, at man kunne se, at skader bestemte steder i hjernestammen gjorde, at hele bevidstheden lukkede ned. Så de har ret i, at det her er nyt,« siger han.

I gang med at teste flere typer patienter

For at resultaterne i det nye studie kan bruges i vurderingen af patienterne, kræver det ifølge Troels Kjær og Ian Law mere forskning.

»Det er vigtigt, at de viser, at det også virker generelt i andre grupper af patienter,« siger Troels Kjær.

Det arbejde er Johan Stender faktisk i gang med. Sammen med franske forskere tester han netop nu, om PET-scanninger af større grupper af bevidsthedsforstyrrede patienter giver samme resultater, som det nye studie.