Bevidsthedsforskere tager nye våben i brug

Kig på væggen tættest på og spørg dig selv: 'Hvilken farve har væggen?'

Sandsynligvis svarer du ved at sige - eller tænke - navnet på farven.

Prøv så at spørge dig selv: 'Hvordan oplever jeg farven?'

Nu er der ingen rigtig eller forkert måde at svare på. Du skal bare beskrive oplevelsen, som du finder det mest passende.

Selvom de to spørgsmål begge handler om væggens farve, så er der alligevel forskel på, hvilke processer i hjernen spørgsmålene sætter gang i.

Sammen med nye måder at scanne hjernen på bruger danske forskere denne lille - men vigtige - forskel til at få ny viden om sammenhængen mellem hjerne og bevidsthed.

Bevidsthed er anderledes

Bevidsthed er noget særligt sammenlignet med andre fænomener, som videnskaben retter sit analyseapparat imod. Bevidsthed er nemlig ikke noget, vi kan tage i hånden og dreje rundt eller lægge under et mikroskop.

Morten Overgaard, seniorforsker på Hammel Neurocenter og lektor ved Aarhus Universitet, står i spidsen for en international forskergruppe, som med EU-millioner i ryggen er i fuld gang med at undersøge sammenhængen mellem hjerne og bevidsthed. »Du kan ikke opleve din nyre eller hjerne på samme måde, som du oplever tanker, følelser eller farver. Videnskabeligt set er det bevidsthedens store problem. Bevidsthed er oplevelser,« fortæller Morten Overgaard.

Forskning i bevidsthed kan måske lyde som en noget luftig affære. Forsøg igen et øjeblik at vende opmærksomheden indad.

Sandsynligvis opdager du, at det er meget svært at gribe det, som foregår i din bevidsthed lige i dette øjeblik.

Et billede fra en hjernescanning, derimod, virker straks mere håndgribeligt.

I hvert fald umiddelbart.

Introspektion

Den metode, Morten Overgaards gruppe bruger, hedder introspektion. Ordret betyder det at 'se ind i'. I dette tilfælde ind i bevidstheden.

Introspektion har længe været ugleset i hjerneforskningen, fordi den ikke virker objektiv på samme måde som et mikroskop eller en scanner virker objektiv.

»Faktisk er jeg som studerende blevet smidt ud af op til flere kontorer, fordi mange professorer ikke har troet på, at man kan forske i bevidsthed på en videnskabelig måde,« fortæller Morten Overgaard og fortsætter:

»Introspektion er egentlig at høre, hvad folk oplever. Det er ikke et forsøg på at få folk til at beskrive, hvilke ting de ser, men at få dem til at beskrive deres egen oplevelse.«

Det svarer til forskellen mellem at fortælle, hvilken farve man ser og så beskrive oplevelsen af farven.

»Hjerneforskning har faktisk altid inddraget folks oplevelser, men man har bare forsøgt at lade som om, man ikke gjorde det,« siger Morten Overgaard.

Og det er problematisk, fordi forskerne dermed har haft en masse antagelser om, hvad folk oplever, uden egentlig at være klar over, hvor disse antagelser kommer fra.

»Vi arbejder på at systematisere introspektionen, fordi vi mener, det er nødvendigt, hvis man skal forske i bevidsthed,« fortæller Morten Overgaard.

Objektivt og subjektivt

Et konkret projekt, som forskningsgruppen arbejder på, handler om visuel bevidsthed. Det foregår ved, at forsøgspersonen placeres i en meget kraftfuld scanner:

»Vi viser to forskellige billeder til forsøgspersonen. For eksempel et hus og et ansigt. De vises på samme tid, men til hver sit øje. For forsøgspersonen opleves det som om, hun på skift ser det ene billede og så det andet billede,« fortæller Morten Overgaard.

Fordelen ved det forsøg er, at det skift forsøgspersonen oplever - mellem at se det ene billede og så det andet - er et indre skift.

Og måske allermest vigtigt: Forsøgspersonen kan fortælle, om hun ser det ene eller det andet billede klart. Eller om hun er ved at skifte mellem de to billeder.

Den ydre påvirkning er altså konstant, og derfor giver hjernescanningen et indblik i, hvad der sker i hjernen, når den bevidste oplevelse skifter.

Forskerne kombinerer dermed en subjektiv beskrivelse - forsøgspersonens rapport om, hvilket billede hun ser - med en objektiv måling af hjernens aktivitet i form billeder fra scanningen.

Komapatienter

At ligge på et hospital og være i koma er nok en af de mest frygtelige situationer, man kan forestille sig at ende i. I hvert fald hvis man samtidig er ved bevidsthed, men ude af stand til at kommunikere.

Her bliver viden om, hvilke hjerneprocesser der er forbundet med bevidsthed pludselig mere håndgribelige.

Hjerneforskning har faktisk altid inddraget folks oplevelser, men man har bare forsøgt at lade som om, man ikke gjorde det.

Morten Overgaard

For ved man, hvordan en vågen hjerne ser ud, så kan man med en hjerneskanning bedre se, om en komapatient alligevel har en grad af bevidsthed. Også selvom man ikke umiddelbart kan kommunikere med vedkommende.

Større viden om sammenhængen mellem bevidstheden og de fysiske processer i hjernen, giver også værktøjer til at finde ud af, hvad man kan opnå med psykologisk behandling.

»I stedet for at tænke på, hvilken pille man kan give, så undersøger vi, hvordan man kan udnytte relationen mellem det psykiske og så hjerneprocesser til at skabe fysiske forandringer i hjernen,« forklarer Morten Overgaard om perspektiverne i forskningen.

Mere kraftfulde scannere

En del af drivkraften bag bevidsthedsforskningen er nye scanningsteknikker, som giver mulighed for at skabe detaljerede billeder af hjernen i aktion.

Senest fra foråret 2011 håber Morten Overgaard at få adgang til en splinterny MEG-scanner, der kombinerer det bedste fra de eksisterende scanningsmetoder. Scanneren er indkøbt af Center for Functionally Integrative Neuroscience ved Aarhus Universitet.

»Tidligere var avancerede scannere kun tilgængelige for læger på sygehusene. Men nu findes der scannere udelukkende til forskning. Vi kan simpelthen nogle ting, som vi ikke har kunnet før,« siger Morten Overgaard.

Og jo bedre forskerne forstår sammenhængen mellem det fysiske og det psykiske, jo bedre grundlag er der for at vide, hvordan man kan hjælpe hjernen til at fungere bedre.

»Vi vil gerne finde ud af, hvordan vi kan få hjernen til at forandre sig ved bestemte former for samtaler eller for eksempel ved hjælp af hypnose,« siger Morten Overgaard.

Håbet er, at det på den måde vil blive lettere at udvikle effektive genoptræningsprogrammer til hjerneskadede eller finde ud af, hvad det er, der virker i psykoterapi.