»For 20 år siden var det at få kræft en dødsdom,« fortalte Lars Løkke Rasmussen på vegne af SMV-regeringen, der i går præsenterede deres nye udspil til en sundhedsreform.
Meget er sket siden, og sundhedsvæsenet er generelt blevet bedre til at behandle kræft ved at have øget fokus på screening og tidligere diagnosticering, fortalte han videre.
Men noget er fortsat ikke helt, som det skal være, ifølge regeringen.
Speciallæger har klumpet sig sammen i Region Hovedstaden, samtidig med at Region Sjælland kæmper for at kunne tilbyde patienter en passende behandling.
Derfor foreslår regeringen at lægge Region Hovedstaden og Regionsjælland sammen til én samlet Region Østdanmark.
En plan som eksempelvis Camilla Rathcke, der er formand i Lægeforeningen, er fortaler for.
»Udfordringerne i Region Sjælland har over tid tårnet sig op. Og de vil ikke forsvinde eller blive mindre, hvis ingenting sker strukturelt,« sagde hun for få dage siden til Jyllands-Posten.
Et nyt studie placerer da også Region Sjælland i bunden, når det gælder overlevelsesraten for kræftpatienter.
Mere præcist har Region Sjælland i perioden mellem 2007 og 2021 tre procents lavere overlevelsesrate for kræftpatienter sammenlignet med landets øvrige regioner.
»Tre procent er relativt meget – og der er derfor potentiale for forbedring,« lyder det fra Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og overlæge på afdelingen for brystkræft på Herlev og Gentofte Hospital.
Han er også medforfatter til det nye studie, der bygger på data fra mere end 500.000 kræftpatienter fordelt på landets hospitaler.
Borgere i Region Sjælland venter med at gå til læge
Studiet viser, at der på tværs af regioner har været en fremgang i overlevelsesraten, der i gennemsnit ligger på 68 procent for patienterne med kræft i den 15-årige periode, men at Region Sjælland altså halter lidt bagefter.
Den kedelige sidsteplads kan blandt andet skyldes, at patienterne i Region Sjælland generelt har mere fremskreden kræft, når de modtager deres behandling.
»De går simpelthen senere til lægen med deres symptomer sammenlignet med borgere i andre regioner, og det kan selvfølgelig påvirke chancen for at overleve sygdommen,« forklarer Niels Kroman.
Derudover har flere undersøgelser vist, at Region Sjælland har haft problemer med at indfri målene om en kræftbehandling indenfor 27 dage – eksempelvis når det gælder brystkræft, hvor 8 ud af 10 patienter har ventet for længe.
»Man kan godt være bange for, at den lavere overlevelsesrate i Region Sjælland skyldes en lidt dårligere sundhedsservice,« siger Niels Kroman.
Sundhedsreform kan hjælpe kræftpatienter
Derfor hilser han også det nye sundhedsudspil velkomment.
Tror du, at sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland kan højne overlevelsesraten for kræftpatienter i Danmark?
»Ja, det tror jeg. Det vil give en mere ligelig fordeling mellem behov for behandling og ressourcer,« siger Niels Kroman.
Lige nu er der 50 procent flere speciallæger i Hovedstadsområdet i forhold til antallet af indbyggere sammenlignet med Region Sjælland, uddyber han.
»Det er svært at forestille sig, at en anderledes fordeling ikke vil få en positiv effekt på patienternes mulighed for at få den rette behandling,« lyder det fra Niels Kroman.
»Lavere overlevelsesrate skyldes ulighed i samfundet«
John Brandt Brodersen, der er professor i almen medicin på Københavns Universitet er også positivt stemt overfor regeringens nye udspil.
Han mener dog ikke, at den lavere overlevelsesrate blandt kræftpatienter i Region Sjælland skyldes en ringere behandling fra hospitalsvæsenet.
»Det handler ikke om kompetencer hos lægerne i regionen eller om manglende behandlingsmuligheder,« siger han.
I stedet skyldes forskellen i overlevelsesraten ulighed i vores levevilkår i de forskellige regioner, mener John Brandt Brodersen.
»I Region Sjælland er der flere med lavere uddannelse og ringere levevilkår sammenlignet med eksempelvis Region Hovedstaden,« siger han og tilføjer:
»Lavere uddannelse er kædet sammen med øget risiko for rygning, der igen kan lede til lungekræft. Så det er en ond spiral, og det er dén, man skal ændre for at ændre på overlevelsen.«
Selvom Niels Kroman fastholder, at en ringere service i sundhedssystemet kan være det, der har påvirket overlevelsesraten i Region Sjælland, anerkender han samtidig, at ulighed mellem borgere i de fem regioner også er en væsentlig faktor.
»Forskning viser eksempelvis, at enlige mænd har langt højere risiko for at dø af kræft, end mænd i fast parforhold. Så der er rigtig mange ting, der spiller ind, og vi har ikke alt med i vores studie,« påpeger Niels Kroman.
Overlevelsesrate indeholder bias
Udover at John Brandt Brodersen mener, at sundhedsvæsenet i Region Sjælland ikke kan bebrejdes for en lavere overlevelsesrate, er han også kritisk overfor, at man overhovedet måler på ’overlevelse’.
I begrebet overlevelse ligger en masse bias. Eksempelvis kan overdiagnosticering eller tidlig diagnosticering bidrage til en højere overlevelsesrate, fordi patienten aldrig var syg til at begynde med, forklarer han.
»For selvom en person via screening, bliver diagnosticeret med kræft, er det ikke sikkert, de reelt bliver syge af denne kræfttilstand. Men nu tæller de med i overlevelsesstatistikkerne,« siger John Brandt Brodersen.
I stedet havde han foretrukket, at studiet målte på dødelighed for at få et mere retvisende billede af kræftbehandlingen i landets regioner.
Niels Kroman er enig i, at der kan være bias i begrebet overlevelse, der kan påvirke studiets resultater.
»Men det er der altså også, når vi snakker dødelighed. For hvis en kræftpatient dør af et hjerteslag, er det så kræften, der fik hjertet til at give op, eller hjerteslaget i sig selv, der er dødsårsagen?« siger han.
Danmark er blevet bedre til at behandle kræft
Derudover er det vigtigt at tage det overordnede budskab fra studiet med, mener Niels Kroman:
»Det overordnede resultat er, at det går markant fremad med kræftbehandlingen i Danmark,« siger han.
I flere år har Danmark nemlig været bagud i forhold til vores nordiske nabolande, når det gælder behandling af kræft.
»Men vores måling her viser, at vi næsten er oppe på den samme overlevelsesrate som eksempelvis Sverige og Norge,« siger Niels Kroman.
Den generelle positive udvikling er formentlig et resultat af den centralisering af hospitalsvæsenet, som Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti stemte igennem i 2005.
I den såkaldte kommunalreform besluttede man nemlig, at ansvaret for hospitalsvæsenet skulle overgå fra 13 amter til i stedet at høre under 5 overordnede regioner.
Centraliseringen har gjort, at man har kunnet oprette specialiserede centre for kræftbehandling, og det, sammen med kræftpakkerne, hvor man blandt andet har en målsætning om hurtig behandling, har sandsynligvis højnet overlevelsesraten herhjemme, mener Niels Kroman.
»Vi har rykket os virkelig meget, og det er meget tilfredsstillende,« slutter han.
