Håndhygiejnen på hospitaler halter, og det koster menneskeliv og flere hundrede millioner kroner

Dårlig håndhygiejne blandt personalet på danske hospitaler koster tusinder af menneskeliv og hundredvis af millioner kroner fra sundhedsvæsenet.

Det mener danske læger og forskere bag et nyt studie, som de beskriver i en artikel på Videnskab.dk.

I det nye studie satte forskerne sensorer rundt på en hospitalsafdeling for at måle personalets håndhygiejne over en toårig periode. Gennem indsamling af data og 'nudging' blev personalets håndhygiejne forbedret betydeligt.

Med ‘nudging’ menes, at personalet blev præsenteret for, hvor gode de var til at vaske hænder og spritte af, hvilket tilskyndte dem til at blive bedre.

I samme periode faldt antallet af hospitalserhvervede blodinfektioner til 5 sammenlignet med 22 hospitalserhvervede blodinfektioner de forgangne 2 år.

Studiet belyser, at håndhygiejne på danske hospitaler og sygehuse ikke er god nok, mener Marco Bo Hansen, der er læge og en af forskerne bag studiet. Han er også medejer og forskningsleder i Sani Nudge, der leverer løsningen med sensorerne, der er brugt i studiet.

I kroner og øre sparede afdelingen på Kolding Sygehus, hvor forsøget fandt sted, med blot 23 sengepladser hvert år knap 400.000 kroner i behandlingsomkostninger - 9 færre blodforgiftninger ganget med 47.000 kroner, som er den gennemsnitlige omkostning for behandling af blodforgiftning.

Dertil blev der frigivet to måneders ekstra sengeplads, og udbetalingen af patienterstatninger blev reduceret med omkring 2,2 millioner kroner, lyder estimatet fra forskerne bag studiet.

»Der har været en antagelse om, at hygiejnen på hospitalerne er god, og derfor har man ikke prioriteret det. Men vores forskning viser noget andet,« siger Marco Bo Hansen til Videnskab.dk.

»Vi ved, at 3.000 mennesker dør om året på grund af hospitalserhvervede infektioner, og samtidig ved vi, at mange af dem kan forhindres, hvis vi bliver bedre til at lave hygiejneindsatser. Vi har dokumenteret, at problemet nemt kan fikses, og at der er store gevinster at hente.«

Men det kræver, at beslutningstagere indser, at håndhygiejnen på hospitalerne ikke er god nok, fortsætter Marco Bo Hansen.

»Der bør rent politisk stilles krav om, at man skal måle på håndhygiejnen ude i regionerne. Vi kan nu dokumentere, at hvis man ikke gør det, så er håndhygiejnen dårlig. Hvordan hospitalerne måler håndhygiejnen, om det er Sani Nudge eller andre løsninger, er ikke det afgørende, så længe det sker objektivt og med korrekte målemetoder,« siger lægen.

Jette Holt, der er hygiejnesygeplejerske, og overlæge Elsebeth Tvenstrup Jensen, som begge er medarbejdere i Central Enhed for Infektionshygiejne hos Statens Serum Institut, har læst studiet for Videnskab.dk. De finder det veludført og troværdigt.

Det samme gør Ulrich Stab Jensen, cheflæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital. Han fortæller, studiet er spændende og resultaterne interessante, men er dog ikke overbevist om, at samme resultater ville kunne opnås på andre afdelinger. Det kommer vi tilbage til senere i artiklen.

Fagpersoner: Fokus på håndhygiejne mangler

Først holder vi øjnene på håndhygiejnen på hospitalerne.

Statens Serum Institut anslår, at 7 til 10 procent af alle indlagte patienter i Danmark, svarende til cirka 60.000 til 100.000 patienter årligt, får en infektion i forbindelse med, at de er indlagt - heraf udgør blodforgiftningerne, som dette studie har fokuseret på, knapt 3.000 årligt. God håndhygiejne betragtes som den vigtigste, simpleste, billigste og bedst dokumenterede metode til at undgå hospitalsinfektioner.

På verdensplan estimerer WHO, at cirka halvdelen af hospitalserhvevede infektioner forhindres gennem større fokus på håndhygiejne. Om samme reduktion kan opnås i Danmark isoleret set er dog langt fra sikkert, understreger Ulrich Stab Jensen.

På trods af det mener flere fagpersoner fra de danske regioner, ligesom Marco Bo Hansen, at der kan komme højere fokus på håndhygiejne på de danske hospitaler og sygehuse.

»Jeg er enig i at håndhygiejne desværre generelt er nedprioriteret i det danske sundhedsvæsen,« lyder det blandt andet fra Bente Olesen, der er formand for hygiejnekomitéen, Nordsjællands Hospital.

Fra Region Syddanmark lyder svaret, at der er »kontinuerligt og fortsat fokus på området i regionen og på vores sygehuse.«

»Under COVID-pandemien blev der sat øget fokus på smitteveje, men vi har i regionen ikke gjort os forestillinger om, at udfordringerne med infektionshygiejne hermed er løst,« fortæller Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark til Videnskab.dk og tilføjer, at de »derfor for nuværende er i gang med at udarbejde en ny samlet strategi på området for sygehuserhvervede infektioner.«

Ulrich Stab Jensen, der er næstformand i Sundhedsfagligt Råd Infektionshygiejne i Region Sjælland, mener ikke, at der slet ikke er fokus på håndhygiejne på de danske hospitaler, men »der kunne godt komme mere.«

»Der, hvor det bliver svært, er, når sygepersonalet har travlt,« fortæller Ulrich Stab Jensen.

»Det gør, at man har mindre tid til håndhygiejne. Logisk set, hvis man forhindrede infektioner på sygehuse, så ville man spare tid, men i den enkelte situation, så reagerer man jo på det akutte - og det skal man også. Og så er håndhygiejne ikke det første, man tænker på, og der kan det godt glippe,« siger han.

Kan ikke rulles ud nationalt

Tilbage til studiet.

Studiet er fint lavet og troværdigt, lyder vurderingen fra Jette Holt.

»Det er et af mange studier, der kigger på, hvordan man kan få folk til at efterleve retningslinjerne for håndvask, så man ikke spreder smitte. Her viser de, at en kombination af en digital kortlægning af hygiejnemønstre og feedback på gruppe- og individniveau kan give nogle rigtig gode resultater,« siger hun og henviser til nedenstående graf fra studiet.

Hun påpeger, at Sani Nudge-løsningen ikke måler kvaliteten af håndhygiejnen - altså om hænderne er vasket korrekt, i tilstrækkelig lang tid eller på de rette tidspunkter.

»Den her løsning kan bruges til at vise, om folk gør det godt eller skidt over tid. Men hvis man skal sige noget om kvaliteten af håndhygiejnen, kan denne løsning være et supplement til observationer af personalets hygiejne,« siger hun.

Er det her en løsning, der kan blive rullet ud nationalt?

»Man har nationale retningslinjer for hygiejne, men det er i sidste ende noget man bestemmer i en samtale mellem regionerne, kommunerne, sygehusene og de enkelte afsnit. Så man kan ikke rulle den ud nationalt, medmindre alle selv vil være med,« siger Jette Holt til Videnskab.dk.

»Selvfølgelig kan man blive inspireret af studier som disse, og det gør man også,« tilføjer hun.

Millioner kan spares

Spørger man Marco Bo Hansen, viser studiet et stort potentiale, bliver det skaleret op på nationalt niveau.

Han forklarer, at der er omkring 11.000 somatiske sengepladser (det vil sige sengepladser til patienter, der har kropslige sygdomme) i Danmark. Et konservativt estimat vil være, at der er 8.000 sengepladser, hvor blodforgiftninger hos indlagte patienter udgør en risiko, fortæller Marco Bo Hansen.

På Kolding Sygehus, hvor forsøget fandt sted, blev besparelserne opnået over to år på 23 sengepladser.

Skaleres det op, vil sundhedsvæsenet spare 139 millioner kroner over to år alene ved at forhindre sygehuserhvervede blodforgiftninger.

»Oven i det kommer besparelser til patienterstatninger og andre typer infektioner, som håndhygiejne også forhindrer,« siger han.

»Vores studie har kun fokuseret på én type infektion, nemlig blodinfektion,« tilføjer Marco Bo Hansen.

»Pointen er, at der er enorme besparelser for sundhedsvæsenet, hvis politikere og regionsdirektører tør sætte midler af til at registrere håndhygiejne nationalt og prioritere forbedringsindsatser.«

Cheflæge: Vil tage studiet med videre

På trods af de lovende tal, og selvom »resultaterne er meget interessante,« er Ulrich Stab Jensen dog ikke helt klar til at tale for indførelsen af løsningen med sensorerne, som blev brugt i studiet, i Region Sjælland, hvor han har ansvaret for den infektionshygiejniske rådgivning på regionens sygehusene.

»Man skal huske, at afdelingen, hvor forsøget fandt sted, allerede lå højt i antallet af hospitalserhvervede infektioner, og det kan godt få resultaterne til at se mere imponerende ud, end de i virkeligheden er,« siger han og tilføjer, at han dog ikke er i tvivl om, at sensorerne dog har haft en effekt.

Afdelingen, hvor forsøget fandt sted, havde 14 hospitalserhvervede infektioner per 10.000 risikodøgn. De danske hospitaler har gennemsnitligt mellem 5 og 8 blodforgiftninger per 10.000 risikodøgn.

Til det svarer Marco Bo Hansen, at antallet af blodforgiftninger faldt til 4 per 10.000 risikodøgn på afsnittet, hvor de lavede forsøget - hvilket er under gennemsnittet i alle regioner, og at man derfor må forvente en effekt på de andre hospitaler i de andre regioner.

Ulrich Stab Jensen fortæller videre, at der er korrelation (altså en statistisk sammenhæng) mellem brug af sensorerne og faldet af hospitalserhvervede infektioner, men det betyder ikke nødvendigvis, at sensorerne er den eneste forklaring på faldet.

»Som de også skriver i studiet, så kan der være andre, ukendte årsager, der påvirker resultatet,« siger cheflægen.

Han tilføjer, at han vil tage studiet med sig videre:

»Vi vil tage studiet med i bagagen, som vil danne grundlag for, om vi vil tage en løsning lig denne op - og så er der nogen beslutningstagere, der vil sidde med økonomiske briller og spørge, om det er rentabelt eller ej, for indkøb af sensorerne og drift af systemet er jo ikke gratis,« siger Ulrich Stab Jensen.

Overvågning af medarbejdere

I et skriftligt svar til Videnskab.dk oplyser Region Nordjylland, at de finder studiet »spændende« men påpeger, ligesom Jette Holt, at systemet ikke monitorerer, hvor lang tid personalet har vasket hænder, eller om de har gjort det ordentligt.

»Hertil kommer et arbejdsmiljømæssigt perspektiv, idet sensorerne i Sani Nudge fungerer som en overvågning af hver enkelt medarbejder,« siger de.

De mener desuden ikke, at deres håndhygiejne halter bagud:

»Med afsæt i vores to årlige håndhygiejneaudits ligger vores samlede resultater på tværs af regionens somatiske hospitaler mellem 79 til 89 procent de seneste to år, hvilket er positivt,« siger de.

Har forsøgt sig med Sani Nudge

Også hos Bente Olesen gør studiet indtryk, »og derfor har vi også på Nordsjællands Hospital (NOH) haft samme system installeret på en medicinsk afdeling i et år,« fortæller overlægen til Videnskab.dk.

»Vi fandt dog ikke samme gevinst, som beskrevet i studiet, og min formodning er, at NOH-afdelingens håndhygiejne i forvejen lå på et højt niveau – så vi allerede havde ’hentet’ gevinsten i form af få hospitalserhvervede infektioner,« siger hun.

NOH har senest fået udviklet en særlig app, tilføjer Bente Olesen, som gør det let for personalet at observere håndhygiejne hos hinanden, og som gør det nemt at følge, hvordan det går i de forskellige afdelinger og på hospitalsniveau.

»Vi vil fortsætte med at bruge vores nye håndhygiejne app, som vi er rigtig tilfredse med, men vi er selvfølgelig altid opmærksomme på, hvordan vi kan forbedre os.«

Forsker: App og direkte observation er ikke til at stole på

Marco Bo Hansen mener dog, at man skal passe på med at stole for meget på direkte observationer af personalet, når man bedømmer deres hygiejne, da personalet kan blive påvirket af, at de ved, at de bliver observeret på - hvilket også er tilfældet ved brug af den omtalte app.

»De hospitaler, der bruger direkte observationer, oplever generelt at deres håndhygiejne compliance ligger mellem 90 til 100 procent, da personalet fokuserer på at være compliant, når de observeres under audits med app'en,« siger Marco Bo Hansen.

‘Håndhygiejne compliance’ henviser til, i hvor høj en grad, personalet følger WHO’s retningslinjer for håndhygiejne hos sundhedspersonale.

»Men i virkeligheden ligger deres compliance meget lavere. Det er det, vi har påvist, og som også er blevet vist i andre studier,« afslutter lægen.

Bliver bredt ud i Region Syddanmark

I Region Syddanmark, som Kolding Sygehus hører under, er man fortsat tilfreds med løsningen fra Sani Nudge, fortæller Koncerndirektør Kurt Espersen.

»Da de foreløbige resultater fra denne afprøvning blev præsenteret, blev der i regionen udtrykt interesse for at opskalere og afprøve systemet på flere afdelinger på vores somatiske sygehuse,« fortæller han til Videnskab.dk.

Sani Nudge er derfor begyndt et toårigt afprøvningsprojekt på seks kliniske afdelinger i Region Syddanmark. Blandt andet afdelingen på Kolding Sygehus, hvor studiet fandt sted.

Og det glæder Annie Rosenfeldt Knudsen, der er overlæge på afdelingen, og som også er medforfatter på studiet:

»Det har været forbløffende, hvor gode resultaterne har været,« siger hun til Videnskab.dk.

»I løbet af de to år, forsøget fandt sted, var der flere overraskelser. Det var blandt andet en øjenåbner, at vores personales håndhygiejne ikke var blevet bedre, efter vi åbnede afdelingen igen efter corona,« fortæller hun.

»Men nu holder vi et rigtig højt niveau for håndhygiejne, og det bliver spændende at se, om vi kan holde det, eller om det flader ud med tiden,« siger hun.