Nyt studie har undersøgt, om protein fra kød og planter er lige godt, når man skal opbygge muskler

I de seneste år har debatten i hvert fald floreret. Kendte træningsentusiaster har talt varmt for en kost med meget kød.

På den anden side står dyrevelfærdsforkæmpere, klimaentusiaster og andre, der ønsker, at vi mennesker og vores behov skal fylde langt mindre på kloden – for der er ingen tvivl: Kødproduktionen er meget pladskrævende.

Men behøver proteinet nødvendigvis at komme fra dyr? Kan planteprotein være lige så god for muskelvæksten?

I et nyt studie har amerikanske forskere undersøgt, om det overhovedet gør en forskel for musklerne, hvilken type protein man spiser.

Træning, kost og opfølgning

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Medicine & Science in Sports & Exercise, og fundene er også omtalt i en pressemeddelelse.

40 forsøgspersoner deltog i studiet. De blev tilfældigt udvalgt til:

• enten at have en vegansk kost
• eller til at være altædende i 9 dage

Forskerne inddelte dem yderligere i to kostgrupper:

• En vegansk og en altædende gruppe skulle spise balanceret. Det betyder, at de fordelte proteinindtaget (fra planter eller kød) ligeligt over dagens måltider.
• En vegansk og en altædende gruppe fulgte en ubalanceret kost med et stigende proteinindtag ved hvert måltid.

Alle deltagerne skulle også følge et træningsprogram. De styrketrænede og blev fulgt nøje i laboratoriet.

Samme mængde protein, samme effekt

Forskerne målte deres muskelvækst før og efter perioden. Det blev gjort ved hjælp af en biopsi – altså en lille vævsprøve.

Forskerne fandt:

• Plantebaseret og animalsk protein havde samme effekt, når deltagerne indtog samme mængde.
• Det havde ingen betydning, hvordan proteinet blev fordelt i løbet af dagen.
• Protein af høj kvalitet efter træning havde en god effekt.

Konkluderer for firkantet?

»Jeg synes, forskerne konkluderer lidt for firkantet,« siger dog Truls Raastad, som er professor ved Norges idrætshøjskole.

Truls Raastad forsker blandt andet i styrketræning og idrætsernæring. Han fortæller, at det nye studie har så få forsøgspersoner, at der kan være forskelle i effekter, som forskerne ikke har været i stand til at opfange.

»Ser man på tallene, er der en langt større respons i gruppen med den ubalancerede 'omnivore-kost' (altædende kost, red.) end i de tre andre kostplaner i studiet,« påpeger Truls Raastad.

Effekterne er ikke statistisk signifikant forskellige. Det betyder, at de i udgangspunktet er for små til at blive taget i betragtning. Derfor afskriver forskerne forskellen.

Truls Raastad mener derfor, at konklusionen er lidt forhastet. Han henviser til den eksisterende forskning på området.

Andre svar i tidligere studier

En del studier viser, at den samme mængde protein fra en animalsk kilde af høj kvalitet har en lidt større effekt end en tilsvarende mængde fra en vegetabilsk kilde, fortæller Truls Raastad.

De animalske kilder kan være mejeriprodukter, kød eller fisk.

»Det forklares blandt andet med, at der er flere essentielle aminosyrer i de animalske proteinkilder.«

Aminosyrer er de byggesten, som proteiner er opbygget af. Og det er især aminosyren leucin, der er mere af i animalske kilder, siger Truls Raastad.

»Derfor er man normalt nødt til at øge mængden af protein fra vegetabilske kilder en smule, så mængden af essentielle aminosyrer bliver tilsvarende,« siger Truls Raastad.

»Godtager ikke uden videre, at det er helt det samme«

De studier, Truls Raastad henviser til, peger på, at man skal spise en smule mere af de vegetabilske proteiner for at opnå samme effekt.

Her skiller det nye studie sig altså ud. Samme proteinindtag gav i dette tilfælde samme resultat for opbygning af musklerne.

»Men forbeholdet er, om de har den statistiske styrke til at fastslå det. Jeg kan ikke uden videre godtage, at resultatet er helt ens (for de to grupper, red.), sådan som de konkluderer her,« påpager Truls Raastad.

Han tilføjer, at det er fair, at forskerne viser tallene for de individuelle resultater.

»Men det ser ud til, at de har nogle metodiske udfordringer. Der er meget stor variation i flere af grupperne,« siger Truls Raastad.

»De fleste veganere formår at få nok protein«

Han oplever, at kun de færreste idrætsudøvere overvejer en vegansk kost af hensyn til præstationsniveauet.

Det er som regel dem, der har et værdisæt, som tilsiger det, eller som ønsker at leve mere bæredygtigt.

»Men med gode veganske proteinkilder formår de fleste at få nok,« understreger Truls Raastad.

Han siger, at det er særligt vigtigt at tænke på variation i proteinkilder for dem, der spiser plantebaseret.

»Vegetabilske produkter mangler ofte en eller to essentielle aminosyrer. Man bør spise fødevarer, der komplementerer hinanden,« siger han. For eksempel vil ærter og bælgfrugter komplementere kornprodukter.

»Sørger man hele tiden for den variation, er man relativt godt dækket ind.«

Motionister har et mindre behov end eliteudøvere

Truls Raastad minder også om, at selvom alle har brug for protein i kosten, har ikke alle et umætteligt behov.

»Proteinbehovet er meget mindre for en motionist end for én, der træner meget,« siger Truls Raastad.

For personer, der aktivt træner styrke eller udholdenhed og ønsker at tage på i vægt, kan det være en udfordring at få nok protein, hvis man udelukkende spiser plantebaseret – mens det er uproblematisk for personer, der har en blandet kost, siger Truls Raastad.

Mange vegetarer bruger proteintilskud for at nå op på den nødvendige mængde, slutter han.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.