Malaria hos gravide kan forebygges

Der findes ingen nem løsning mod malaria.

Anopheles myg sværmer rundt i alle tropiske lande og bærer med sig horder af mikroskopiske malariaparasitter.

Gennem myggens spyt og menneskets blod skifter parasitterne ejermand, og malaria rammer årligt 100 millioner mennesker.

Sygdommen er en af de mest udbredte og alvorlige infektioner i u-landene, specielt i Afrika. De små poder er særligt udsatte, og hvert år må godt 1 million børn under 5 år lade livet som følge af blodmangel eller organsvigt.

Men spædbørnslivet er ikke det eneste kritiske tidspunkt: Allerede i moderens mave er fosteret i risiko for at blive berørt af malaria. Gravide kvinder er nemlig følsomme over for en ondartet malariatype, der inficerer moderkagen og nedsætter næringsoverførslen. Det kan medføre alvorlige komplikationer som abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Effektiv metode virker ikke i praksis

På LIFE - Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet - har seniorforsker Pascal Magnussen, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, i samarbejde med afrikanske forskere gennem mange år undersøgt de negative effekter af malaria hos gravide i Afrika.

Formålet er at finde nye strategier, der kan forbedre brugen af malariamedicin under graviditeten.

I flere lande i Afrika er man begyndt at tilbyde malariamedicin som forebyggende middel under graviditeten - uanset om den gravide har malaria eller ej.

To doser af det udbredte malariamiddel Fansidar, suppleret med brug af myggenet under graviditeten, har vist sig at være en effektiv måde at reducere forekomsten af malaria, lav fødselsvægt og børnedødelighed.

Problemet er blot, at det ikke fungerer i praksis. Mange steder i Afrika har gravide kvinder næsten ingen kontakt med sundhedsvæsenet.

I Uganda opsøger for eksempel kun 4 ud af 10 kvinder den eksisterende svangerskabskontrol.

Men hvorfor denne ringe tilslutning?

Kvinder bruger ikke sundhedsvæsnet

»For det første lever mange afrikanere isoleret fra de basale samfundsydelser inden for både sundhed, uddannelse og arbejdsmarked. For det andet er mange gravide kvinder generelt utilfredse med sundhedsvæsenets dårlige kvalitet; de forventer ikke en god service,« siger Pascal Magnussen og fortsætter:

»Den officielle barselspakke (der indeholder stivkrampevaccination, jordmoderkontrol, vitamin/jern tilskud, malariabehandling samt barselspleje), er et fint eksempel på et godt sundhedstilbud, der ikke følges op af handling. Den drukner i et sundhedsvæsen med manglende kapacitet og ressourcer.«

Samtidig er det også svært at overbevise kvinderne om fornuften ved at tage malariamedicin. Mange opfatter den som farlig under graviditeten:

»Og da de fleste ikke ved, at malaria er årsag til blodmangel og lav fødselsvægt, og ikke kan skelne malaria- fra graviditetssymptomer, føler de sig ikke syge og kender ikke konsekvenserne,« siger Pascal Magnussen.

Endelig er det svært at forklare om fordelene ved at sove under insekticidbehandlede myggenet, når kvinderne ved, at det er de samme sprøjtegifte, man skal være påpasselige med i landbruget.

Fire nye initiativer

Pascal Magnussen mener også, at systemet er for rigidt:

»Malariamedicinen skal tages mindst to gange, men nogle får kun første gang, fordi de ikke lige dukker op præcis som foreskrevet - fokus burde selvfølgelig ikke være på tidspunktet, men i stedet på at få givet behandlingen.«

Disse forhold og andre kulturelle traditioner favoriserer selvbehandling, hvilket undergraver systemet.

Forskerne afprøvede derfor fire nye initiativer til at skabe en bedre kontakt mellem sundhedsvæsen og gravide kvinder. For at gøre sundhedsvæsenet mere synligt, introducerede man flere typer af ressourcepersoner, der arbejdede på lokalt plan:

Resultaterne viste tydeligt, at adgangen til, og korrekt brug af, malariamedicin blev væsentligt øget gennem de nye initiativer.

Pascal Magnussen

Unge mennesker, der agerede rollemodeller for teenagere. Lokale sundhedsarbejdere, der underviste i prævention og svangerskab. Lokale uudannede fødselshjælpere. Små lokale kontrollerede apoteker.

Forskerne sammenlignede herefter de gravide, der fik tilbudt de nye initiativer, med dem, der benyttede de traditionelle kanaler i sundhedsvæsenet. Og resultaterne var lovende.

Effektive redskaber ikke nok til at overvinde forhindringer

»Resultaterne viste tydeligt, at adgangen til, og korrekt brug af, malariamedicin blev væsentligt øget gennem de nye initiativer. Antallet af kvinder, der brugte forebyggende malariamedicin, steg fra 9% til 23%, og vi så færre tilfælde af malaria, blodmangel og lav fødselsvægt,« fortæller Pascal Magnussen og tilføjer:

»Samtidig forklarede de gravide, at de nye tiltag forbedrede muligheden for hjemmebesøg, og generelt øgede tilliden til malariabehandling og svangerskabskontrol.«

Men forskernes resultater er kun et skridt på vejen:

»Et er, at vi har fået mange effektive redskaber til at forebygge malaria under graviditeten. Men det væsentligste problem er at gøre disse tiltag tilgængelige for de gravide. Det er derfor af stor betydning at studere de barrierer, som gravide møder i kontakten med sundhedsvæsenet«, siger Pascal Magnussen.

Resultaterne har fået forskerne til at anbefale myndighederne at lave oplysningskampagner, der skal informere om malaria og afmystificere brug af medicin under graviditeten.

Forskerne håber, at ressourcepersoner på landsbyniveau i fremtiden kan blive nøglen til at synliggøre sundhedsvæsenet og få kvinderne til at føle sig trygge ved sundhedstilbudene.

Lavet i samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, Københavns Universitet.