Ny resistent malaria opstået i Cambodja
Malaria udvikler resistens mod det eneste effektive middel mod sygdommen. Dansk forsker råber vagt i gevær.

Malariaparasitter i Cambodja har udviklet resistens mod malariamedicin. Når resistensen breder sig til Afrika kan det betyde en økonomisk og humanitær katastrofe. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-180513827/stock-photo-tiger-mosquito-... target="_blank">Shutterstock</a>)

660.000 døde om året. Mere behøver man ikke at sige for at slå fast, at malariaparasitten er en af Jordens mest effektive dræbere. Det hersker der slet ikke nogen som helst tvivl om.

Men selv med de i forvejen tårnhøje dødstal er malariaparasitten i gang med at blive endnu mere dødbringende, og det får danske forskere til at råbe vagt i gevær i en artikel det videnskabelige tidsskrift Lancet Infectious Diseases.

Malariaparasitter i Cambodja har nemlig udviklet resistens mod artemisinin, som på nuværende tidspunkt er det eneste effektive medicin mod sygdommen.

Resistensen vil ifølge forskerne utvivlsomt sprede sig fra de cambodjanske malariaparasitter til større dele af Asien, og om nogle år vil resistensproblemet nå Afrika. 

Malariasyge kan smadre nationaløkonomier

Når resistens slår rod i afrikanske malariaparasitter, går det for alvor galt.

Afrika har i forvejen verdens absolut største problemer med malaria, og her vil endnu flere mennesker blive syge og dø af sygdommen. Sundhedssystemer vil komme under et alvorligt pres, og hele nationaløkonomier kan komme i knæ fra en stigende mængde syge i befolkningen.

»Der er ingen tvivl om, at vi i en globaliseret verden vil se en hurtigere spredning af resistent malaria fra Asien til Afrika inden for de kommende år. Derfor er vi nødt til at overvåge resistensproblemet i Afrika og have planer for, hvor og hvordan vi sætter ind, når problemet opstår,« fortæller studiets danske islæt, lektor Michael Alifrangis fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Michael Alifrangis bakkes op af kollegaen Michael Theisen, der er seniorforsker i malaria ved Statens Serum Institut (SSI). Michael Theisen har ikke deltaget i det nye studie, men han er helt enig i, at resistensproblemet bør overvåges i fremtiden.

»Jeg er 100 procent enig i, at vi bør overvåge problemet med resistent malaria. Men samtidig må vi også erkende, at det ikke hjælper noget at overvåge malariaresistens, hvis vi ikke sideløbende gør noget ved årsagen til, at problemet opstår. De to ting må vi gøre parallelt, før det giver mening,« siger Michael Theisen.

Malariaresistens er opstået to gange før

Fakta

De mest anvendte præparater til behandling af malaria er alle baseret på artemisinin:
- Lumefantrin/artemether (Coartem)
- Artesunat/amodiakin
- Dihydroartemisinin/piperakin

Det er ikke uden grund, at forskerne føler sig sikre på, at resistent malaria vil brede sig fra Asien til Afrika.

Det er nemlig allerede sket to gange før i historien:

I 1960erne og frem til slutningen af 1990erne var klorokin det foretrukne middel mod malaria. På et tidspunkt udviklede parasitten dog resistens mod lægemidlet, så det i dag ikke bruges i behandling længere.

Senere blev sulfadoxine-pyrimethamine udviklet og brugt i kampen mod malaria, men også det kom til kort overfor resistente parasitter.

Begge gange opstod resistensen i Sydøstasien og spredte sig herefter til Afrika.

»De to forgående gange har vi først opdaget den molekylære årsag til resistensen efter, det havde spredt sig. I dag har vi dog muligheden for at følge spredningen af resistens og prøve at gøre noget ved det i optakten, idet vi kender årsagen til resistens, før den er opstået på det afrikanske kontinent. Og det bør vi også gøre, for vi har ikke nogen lægemidler, der kan gå ind og overtage efter artemisinin, hvis malaria også skulle blive resistent over for det,« siger Michael Alifrangis.

Følger malariaresistens-mutation

I starten af 2014 identificerede forskere genetiske mutationer i et bestemt gen, der gør de cambodjanske malariaparasitter resistente over for artemisinin. Genet kaldes for K13.

Netop identifikation af K13 gør det muligt for forskere i dag at følge spredningen af malariaresistens på en måde, som det ikke var muligt at gøre i de to forgående tilfælde, hvor malariamedicin endte med at måtte opgives.

For at følge spredningen af resistent malaria skal forskere nemlig blot følge spredningen af K13-mutationer.

Udbredelsen af malaria i verden. Den største risiko for at få malaria er uden sammenligning Afrika, hvor risikoen for at få sygdommen er tårnhøj i nogle lande.(Kort:<a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Derfor foreslår den internationale forskergruppe også, at man opsætter et overvågningssystem, der har til opgave at identificere udbredelsen af K13-mutationerne og den medfølgende resistens.

Til det skal man bruge blod fra et meget stort antal malariapatienter, og det kan forskere faktisk få adgang til.

»I dag bruger man standardtest (Rapid diagnostic tests, RDTs, red.) på de fleste afrikanske hospitaler til at finde ud af, om folk har malaria eller ej. Disse tests involverer en lille blodprøve fra malariapatienter, og testen smides ud bagefter. Hvis vi indsamler disse tests i stor stil og undersøger dem for K13-mutationer, kan vi lokalisere de første tilfælde af resistent malaria i det øjeblik, resistensen når Afrika.«

»Vi kan også følge spredningen af resistens og samtidig informere landes ledere og det internationale samfund om udbredelen af problemet,« siger Michael Alifrangis, der i øjeblikket arbejder på at indsamle midler til at lave et forskningsprojekt omkring netop systematisk indsamling af brugte malariatests og identifikation af resistent malaria.

Samtidig arbejder en af Michael Alifrangis ph.d.-studerende, Sidsel Nag, på at udvikle en genetisk metode til hurtigt at teste for tilstedeværelsen af K13 i en blodprøve.

Ukorrekt medicinindtag giver resistens

Kollegaen fra SSI, Michael Theisen, mener desuden, at det er vigtigt, at der også bliver lavet øgede tiltag for at sikre, at resistens ikke udvikler sig igen fremover.

»Problemet med resistens øges, når malariamedicinen ikke benyttes korrekt. Derfor må vi styrke sundhedssystemerne i malariaområderne, så medicinen bliver benyttet korrekt. Så burde udviklingen af malariaresistens kunne begrænses.«

»Hvis vi kun overvåger problemet, men ikke gør noget ved årsagen, vil malaria bare blive ved med at udvikle resistens mod alle de nye former for medicin, som vi udvikler,« siger Michael Theisen. 

Michael Theisen peger på, at Verdenssundhedsorganisationen WHO’s retningslinjer anbefaler, at artemisinin altid skal indtages i kombination med andre malariapræparater, hvilket burde reducere risikoen for, at resistens opstår.

»Det sker øjensynligt ikke. Formentlig på grund af utilstrækkelig information og utilstrækkelige sundhedssystemer. Det skal vi gøre noget ved,« forklarer Michael Theisen.