Forestil dig en rød og en blå bil, der holder side om side.
Startskuddet lyder, og den blå bil drøner ud af starthullet med det samme. Den røde bil holder lidt længere, før den sætter i gang, men når hurtigt op på siden af den blå bil. Og så kan chaufføren af den røde bil ellers give chaufføren af den blå bil et lille overbærende vink, mens han overhaler og drøner videre.
Omtrent som den blå bil opfører sig, foregår påvirkningen af vores hjerne, når vi får nikotin i blodet. Først kickstarter hjernen – men derefter præsterer den dårligere og dårligere.
Faktisk kan en ikke-ryger uden nikotin i blodet håndtere omkring 70 elementer i sekundet, mens en ikke-ryger med nikotin i blodet kun kan håndtere 55 elementer. Det viser resultaterne af en ph.d.-afhandling.
»Det er væsentlige resultater, fordi nikotin ofte bliver fremstillet som et præstationsfremmende stof i den offentlige debat. Med denne afhandling kan vi være med til at nuancere billedet,« siger Signe Vangkilde, der netop har forsvaret sin afhandling ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Ph.d.-afhandlingen havde overskriften 'May I have your attention please? Modulations of Visual Attention in Time and Space'.
Nikotin gør dig hurtigere og dårligere
\ Fakta
Nikotin har en effekt på vores nikotine receptorer i hjernen ved navn nikotin acetylcholin. Receptorerne findes både i centralnervesystemet og i det perifere nervesystem.
I tidligere undersøgelser har der primært været fokus på at få forsøgspersonerne til at svare så hurtigt som muligt, fortæller Signe Vangkilde. Og det har været med til at skabe en skævvridning af debatten.
»Nikotin-påvirkede svarer hurtigere end ikke-nikotin-påvirkede, og derfor er nikotin længe blevet fremstillet som et præstationsfremmende stof. Men jeg ønskede at finde ud af, hvad der sker, når man piller den motoriske del af det fra - som altså kun handlede om, hvor hurtigt deltagerne kunne svare og ikke hvor godt,« siger hun.
Kort sagt, ønskede hun at finde ud af, om de nikotin-påvirkedes præstation var hurtigere og bedre – eller hurtigere og dårligere. Resultaterne peger på den sidste af de to.
Korrekthed blev vægtet over hurtighed
I forsøget testede man en gruppe på 24 ikke-rygere to gange. I første omgang havde forsøgspersonerne fået et nikotin-tyggegummi at tygge på en halv time før forsøgets start. Den anden gang fik de et helt almindeligt stykke tyggegummi.
Deltagerne var ikke selv klar over, hvornår de fik nikotin.
Dernæst blev personerne placeret foran en skærm, hvor der dukkede en masse bogstaver op. De blev bedt om at huske så mange bogstaver som muligt, og dette blev gentaget over 300 gange. Hver gang stod bogstaverne kun på skærmen i en brøkdel af et sekund, men eksponeringstiden varierede undervejs i forsøget.
Forsøgspersonerne fik at vide, at det ikke var vigtigt, hvor hurtigt de gengav bogstaverne bagefter. Det vigtigste var, at de svarede så korrekt som muligt.
Nikotin påvirker korttidshukommelsen
Forsøget var i virkeligheden en moderniseret version af den gamle leg med ting under et viskestykke, som bliver løftet nogle sekunder, hvorefter man skal gengive så mange som muligt.
Med det ønskede Signe Vangkilde og co. at undersøge, hvor mange elementer man kan holde i sin korttidshukommelse, og hvor hurtigt hjernen kommer op på sit max af bogstaver. Med og uden nikotin i blodet.
De fandt ud af, at forsøgspersonerne gik hurtigere i gang med at bearbejde information, når de havde nikotin i blodet. Det betød, at de opfattede flere bogstaver med nikotin i blodet end uden, når bogstaverne stod kort tid på skærmen.
\ Fakta
Nikotin er i familien af natskyggeplanter. Nikotin findes i tobak og i mindre mængder i tomater, kartofler, auberginer og grøn peber. Desuden finder man også nikotin i bladene på cocaplanten, som bruges til at udvinde kokain.
Jo længere tid bogstaverne optrådte, jo flere bogstaver kunne forsøgspersonerne imidlertid huske, når de ikke havde nikotin i blodet. Nikotinen gjorde dem altså hurtigere, men dårligere.
Kunne ikke udskille uvæsentlig information
Forsøget blev også gentaget i varierede versioner efterfølgende. I stedet for nikotin-påvirkede ikke-rygere prøvede man at udsætte rigtige rygere, som ikke havde fået lov til at ryge i to timer, for opmærksomhedstesten.
Rygerne viste samme udslag på testen som de nikotin-påvirkede ikke-rygere. Ifølge Signe Vangkilde skyldtes dette dog muligvis en helt anden ting – at rygerne faktisk var i underskud af nikotin og på den måde havde en ubalance i forhold til deres normale nikotin-niveau, fuldstændigt ligesom ikke-rygere med nikotin i blodet.
»Kroppen danner naturligt et vist niveau nikotin, og vi har en hypotese om, at vi er på det optimale niveau fra naturens hånd. Når vi tager nikotinen fra en ryger, vil han derfor være i underskud, mens en påvirket ikke-ryger vil være i overskud, og en almindelig ikke-ryger vil ligge helt ideelt,« siger Signe Vangkilde.
Både rygere og ikke-rygere blev desuden præsenteret for den samme test som før, men hvor nogle af bogstaverne var røde og andre var blå. De blev bedt om at se bort fra de blå og huske de røde bogstaver. På denne test viste de ikke-påvirkede en meget bedre evne til at skelne den vigtige information fra den uvæsentlige end påvirkede og rygere.
Skal undersøge rygere de næste tre år
De nye resultater udpensler ifølge Signe Vangkilde et helt nyt aspekt af nikotinens påvirkning af vores opmærksomhed og korttidshukommelse.
»Med andre målemetoder, der har været anvendt indtil nu, ser nikotin kun ud til at være noget godt, men vores metode viser en anden side af samme sag,« siger Signe Vangkilde og fortsætter:
»Nikotin er muligvis præstationsfremmende på nogle punkter, men altså ikke på dem, vi har målt på.«
Signe Vangkilde er netop blevet ansat i en treårig postdoc-stilling på Københavns Universitet og skal nu i gang med at undersøge blandt andet, hvordan rygeres præstation ændrer sig, når de ryger mere eller mindre, og hvordan et rygestop forandrer præstationen.
»På den måde har vi mulighed for at rådgive rygere om, hvordan nikotin påvirker deres tankeprocesser,« forklarer Signe Vangkilde.
