Nej, nitrat i drikkevandet sænker ikke blodtrykket, selvom politiker påstår det

Det fyger med påstande under valgkampen.

En af de mere opsigtsvækkende er kommet fra Danmarksdemokraternes landbrugsordfører Hans Kristian Skibby (DD), der i DR-podcasten ‘Guld og grønne skove’ i sidste uge fik sagt, at nitrat i drikkevandet er godt for blodtrykket.

»Jeg siger bare, at det drikkevand, vi har i Danmark, det kan man drikke med stor fornøjelse. Jeg synes nogen steder, det er et hysteri, man begiver sig ud i. Nu sådan en som mig, der har forhøjet blodtryk, der er det faktisk rigtig godt, at der er lidt nitrat også,« lød det fra politikeren.

Nitrat er i den grad kommet på dagsordenen i valgkampen, fordi forskning viser, at nitrat fra blandt andet drikkevand kan øge risikoen for at udvikle forskellige former for kræft. Flere steder i Danmark nærmer niveauet sig EU’s grænseværdi på 50 milligram per liter.

Ifølge en international ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet bør grænseværdien sænkes markant til kun seks milligram per liter, da det kan forebygge 57-90 tilfælde af tyktarmskræft årligt.

Men hvad er egentlig op og ned, når det gælder nitrats betydning for vores kredsløb?

Kan nitrat fra drikkevand dæmpe forhøjet blodtryk?

I denne artikel går Videnskab.dk på jagt efter svar i forskningen.

Påstanden fra Hans Kristian Skibby er ikke grebet ud af den blå luft.

Til Politiken siger landbrugsordføreren, at han har læst om nitrats gavnlige effekter i en artikel i Samvirke fra 2016.

Her fremgår det rigtig nok, at nitrat fra en række fødevarer som spinat, radise og rødbede kan bidrage til at sænke blodtrykket. Der står dog ikke noget om, at nitrat fra drikkevand skulle have gavnlige effekter på hjertesundheden.

Og det er heller ikke tilfældet.

»Der er simpelthen ikke grundlag for at sige, at nitrat i drikkevand sænker blodtrykket,« siger Cecilie Kyrø, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse.

Herunder kan du blive klogere på, hvorfor nitrat har både gavnlige og skadelige effekter, alt efter om man får det fra grøntsager eller fra drikkevand.

Videnskab.dk har talt med to forskere med indsigt på området:

• Cecilie Kyrø, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og medforfatter til flere studier af nitrats helbredseffekter.
• Lars Nybo, professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Her har han blandt andet forsket i, hvordan nitrat regulerer blodtrykket.

Nitrat er en kvælstofforbindelse, der findes naturligt i en række grøntsager og i forarbejdede kødprodukter som bacon og pølser.

Endelig bruges nitrat som gødning i landbruget, da det fremmer planters vækst.

Hvis landmanden gøder tæt på drikkevandsboringer, kan rester af nitrat med tiden sive ned i grundvandet.

Vi er altså eksponeret for nitrat fra flere kilder.

Hvordan nitrat påvirker vores helbred afhænger blandt andet af, hvor det kommer fra, forklarer Cecilie Kyrø fra Kræftens Bekæmpelse.

»Når vi indtager nitrat, bliver en del af det omdannet til nitrit, og herfra kan det kort sagt virke på to måder i kroppen,« siger seniorforskeren.

»Det kan dels blive til nitrogenoxid, der får blodkarrene til at udvide sig, øger blodgennemstrømningen og sænker blodtrykket. Den proces hjælpes på vej af bioaktive komponenter i grøntsager som polyfenoler og nogle typer vitaminer.«

Den anden virkningsmekanisme er mindre gunstig, siger Cecilie Kyrø.

»Nitrit kan også danne nitrosaminer, der i mange tilfælde er kræftfremkaldende. Bioaktive plantestoffer i grøntsager modvirker processen, men de findes ikke i forarbejdet kød og drikkevand.«

Med andre ord skal vi helst have nitrat fra grøntsager, understreger Cecilie Kyrø.

Hun er medforfatter til et studie fra 2024, der viser, at et moderat til højt indtag af nitrat fra grøntsager er forbundet med 14 til 23 procent lavere dødelighed både generelt og af hjerte-kar-sygdom.

I et andet studie har Cecilie Kyrø og en række kolleger desuden vist, at nitrat fra drikkevand statistisk set er forbundet med øget risiko for tyktarmskræft.

Begge studier bygger på sundhedsdata fra den danske befolkningsundersøgelse ‘Kost, Kræft og Helbred’, der omfatter godt 50.000 danskere.

Ville kræve enorme mængder vand

Selv hvis man ignorerer den let øgede risiko for nogle kræfttyper og primært får nitrat fra drikkevand, vil det i praksis være umuligt at opnå gavnlige effekter på hjerte og kredsløb.

Det siger Lars Nybo, professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

»Nitrat fra drikkevand omdannes også til nitrogenoxid, der sænker blodtrykket, men i langt mindre grad end nitrat fra grøntsager. Det vil derfor kræve et enormt vandindtag, hvis man skal høste nok til at opnå en gunstig virkning.«

Professoren henviser til metastudier, der viser gavnlige effekter på blodtrykket ved indtag af nitrat fra grøntsager svarende til knap en halv liter rødbedesaft.

»For at hente cirka samme mængde nitrogenoxid fra vand, skal man drikke 10 liter om dagen i tre dage, og det kan man jo ikke,« siger professoren.

Videnskab.dk har kontaktet Hans Kristian Skibby for en reaktion på forskernes pointer. Han svarer, at han ikke har yderligere kommentarer.

Landbrugsordføreren har dog tidligere udtalt sig om emnet i en artikel hos Politiken.

Her bliver Hans Kristian Skibby bedt om at forholde sig til en vurdering fra Gunnar Gislason, hjertelæge og forskningschef i Hjerteforeningen, der blandt andet siger:

»Der er ingen som helst grund til at tro eller påstå, at nitrat i drikkevand kan være godt for noget som helst, heller ikke forhøjet blodtryk.«

Til det svarer Hans Kristian Skibby:

»Jeg siger jo ikke, at man skal drikke nitrat. Jeg siger bare, at hvis man kigger i et forbrugermagasin som Samvirke, kan man jo læse artikler om, at der er nogle fordele ved, at der er en grad af nitrat i ens optag, eksempelvis i grøntsager, fordi det er blodtryksdæmpende.«

Disse fordele bekræftes af forskningen.

Til gengæld er der altså ikke noget, der indikerer, at nitrat fra drikkevand sænker blodtrykket.

Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/kdvp.

Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.