Sådan kan vi sænke mængden af nitrat i grundvandet

Kvælstof bliver brugt til at gøde markerne og sikre et stort udbytte. Den mængde kvælstof, der ikke bliver optaget i planterne, risikerer imidlertid at ende som nitrat i drikkevandet.

Og nitrat i drikkevandet kan øge risikoen for tyktarmskræft. Derfor har en international ekspertgruppe foreslået at sænke den nuværende grænseværdi.

Den er nu på 50 mg/l nitrat, ekspertgruppen anbefaler seks mg/l nitrat. Miljøministeren har efterfølgende udtalt at han er klar til at følge ekspertgruppen anbefaling.

Store danske sundheds- og økonomiske undersøgelser hvor Aarhus Universitet, Københavns Universitet og GEUS har bidraget, har vist, at samfundet kan spare over to milliarder kroner om året og undgå cirka 127 årlige tilfælde af tyktarmskræft, hvis grænseværdien bliver sænket til cirka fire mg/l nitrat.

Grænseværdier bliver overskredet

På GEUS har vi til opgave at gøre status over grundvandets tilstand, derfor indsamler og behandler vi en stor mængde data, der fortæller os om blandt andet indholdet af nitrat i grundvandet – og udviklingen af den.

I den seneste årlige rapport om grundvandsovervågning i Danmark, kan man læse, at cirka 25 procent af det iltede grundvand ikke lever op til kravene i dag (det iltede grundvand ligger hyppigst i de øvre jordlag – vores drikkevand oftest hentes fra dybere jordlag, der ikke er ligeså påvirkede af nitrat).

På trods af, at de nuværende grænseværdier for grundvand bliver overskredet flere steder i landet, så kommer denne artikel med en god nyhed: Vores data viser nemlig også, at med den rette regulering, kan vi nå et mål om lavere nitratindhold i grundvandet som drikkevandet i Danmark er baseret på.

Grundvandets nuværende tilstand

Når vi måler indholdet af nitrat i grundvandet, er jorddybden en afgørende faktor.

Generelt er forureningsgraden af grundvandet med nitrat størst i de øvre jordlag, sådan som det kan ses på figuren nedenfor, der er baseret på målingerne fra 2020-2024 i overvågningsboringer. Her ses nemlig de største røde bjælker, der viser overskridelse af grænseværdien på 50 mg/l.

Er grundvandsbeskyttelsen i Danmark effektiv nok?

Her må vi lige træde et skridt tilbage for at kigge på, hvordan vi historisk har forsøgt at beskytte grundvandet.

Siden slutningen af 1980’erne har vi begrænset nitratudvaskningen fra landbruget ved løbende at indføre forskellige vandmiljøplaner med eksempelvis loft på, hvor meget gødning der må tilføres en bestemt afgrøde.

En del af nitraten som udvaskes fra landbrugsarealerne omsættes naturligt ved kemiske processer i grundvandet. I grundvandet er chancerne for denne naturlige omsætning (denitrifikation) af nitrat (NO₃^-) til atmosfærisk lattergas (N₂O) eller frit kvælstof (N₂) stigende med jorddybden.

Derfor får vi det mest retvisende billede af kvælstofbelastningen fra landbruget i de øvre jordlag, hvor det iltede grundvand befinder sig, og nitraten ikke er omsat.

Datering af grundvandet er også en vigtig pointe. Aldersbestemmelse af grundvandet gør det hermed muligt at sammenligne grundvandsdata med kvælstofoverskuddet over tid.

Data fra grundvandsovervågningen viser, at de tidlige vandmiljøplaner frem mod omkring år 2000 gav anledning til et relativt stort fald i grundvandets nitratindhold (som vist i figuren nedenfor). Dog uden at målsætningen var opfyldt.

Derimod har indsatser efter cirka år 2000 i mange områder ikke har haft en tilstrækkelig virkning.

Den gode nyhed – det virker

Figuren nedenfor viser også, at landbrugets kvælstofoverskud i de enkelte år har stor betydning for, hvor meget nitrat der bliver udvasket til det iltede grundvand.

Det kan ses ved at kurverne i figuren nedenfor for nitratindholdet i iltet grundvand og landbrugets kvælstofoverskud følges pænt ad.

Når vi følger tallene fra grundvandovervågningen gennem årene, er dette egentlig overordnet positivt. Det betyder, at der faktisk er noget, der kan gøres for at mindske forurening af grundvandet med nitrat.

Det viser, at hvis man regulerer og mindsker overskuddet af kvælstof i landbruget og dermed nitratudvaskningen, vil det straks mindske påvirkningen på grundvandet. Jo mindre kvælstofoverskud, des mindre nitrat i grundvandet. I øvrigt vil det også mindske påvirkningen af det øvrige vandmiljø.

Så vi kan med vores data fastslå, at med den rette regulering kan det ønskede mål nås.

Hvor langt er vi så fra målsætningerne?

Når vi skal vurdere, om der er udsigt til at opfylde målene i for eksempel EU’s nitratdirektiv, så ser vi på niveauet for nitratindholdet og udviklingstendenser i de enkelte overvågningsboringer. Sådan en vurdering er vist i figuren nedenfor for fire perioder.

Resultaterne viser, at udviklingen i nitratindholdet i iltet grundvand generelt har været faldende siden 1980’erne, hvor den første vandmiljøplan blev igangsat.

Men når udviklingen og koncentrationerne i tredje periode (1990-2003) og fjerde periode (2004-2022) sammenlignes, er tendensen flere stigende nitrattrends.

Det, der overraskede mig mest i den seneste rapportering i 2025 er, at cirka 25 procent af de seneste vandprøver fra overvågningsboringer i den 4. periode (2004-2022) har nitratkoncentrationer over 50 mg/l, og at der samtidig ikke er tegn på at nitratholdet udvikler sig mod faldende koncentrationer.

Analysen viser derfor, at de nitratindsatser, der har virket de seneste cirka 20 år ikke har været tilstrækkelige i forhold til at opfylde vores fælles EU-mål, og at det peger på, at der er brug for mere effektive virkemidler.

Hvad med nitrat i drikkevandet?

Det grundvand som vores drikkevand er baseret på, indvindes fra vandforsyningsboringer med et noget lavere nitratindhold, end det vi ser i overvågningsboringerne.

Det skyldes, at vandforsyningerne forsøger at undgå det nitratholdige grundvand ved at lave boringer til det ofte dybere nitratfrie grundvand.

Det er dog ikke altid en mulig løsning, da dybere boringer for eksempel kan have et saltindhold, der gør det uegnet som drikkevand. Det er udfordringen i Aalborg og på flere danske øer som Samsø.

I de seneste år er det under en procent af selve vandforsyningsboringerne, der har mere end 50 mg/l i det oppumpede grundvand, og disse befinder sig hovedsagelig, hvor der indvindes fra dårligt beskyttede kalkmagasiner.

Hvis grænseværdien for nitrat i drikkevandet sænkes, vil det imidlertid berøre vandværker i næsten hele Danmark.

Data fra perioden 2020-24 viser, at der er cirka 646 vandforsyningsboringer (cirka 11 procent), hvor der er målt nitrat over seks mg/l.

På figuren nedenfor kan du se, hvor mange vandboringer, der overskrider den nuværende grænse på 50 mg/l. Og derunder hvordan billedet vil se ud, hvis grænsen sænkes til seks mg/l.

Behov for nye indsatser

Hvis grænseværdien for nitrat sænkes til seks mg/l, vil der være behov for mere effektiv grundvandsbeskyttelse, som en nylig rapport fra Miljø- og Ligestillingsministeriet har vist er den billigste løsning.

Grundvandsbeskyttelse kan for eksempel ske ved ændret arealanvendelse til natur og skov eller reduceret gødskning. Her kan der med fordel tænkes i synergieffekter mellem for eksempel beskyttelse af grundvandet og havmiljøet, som begge påvirkes af nitratudvaskningen fra landbruget.

Samling af vandværker, nye boringer eller rensning af grundvandet kan også komme i spil. På grund af grundvandets lange transporttid vil en kombination af grundvandsbeskyttelse og midlertidig rensning sandsynligvis være nødvendig i en overgangsperiode, som det allerede er besluttet i Aalborg.

I GEUS bliver vi ved med at have fokus på vurdering af grundvandskvaliteten og på om grundvandsbeskyttelsen virker. Forhåbentlig vil data i fremtiden vise en effektiv beskyttelse af grundvandet mod nitrat.