»Vi taler om to ting: Det ene er den anatomiske skedekrans (også kaldet kønskrans, hymen, mødomshinde eller blot mødom, red.), som kvinder har haft i tusindvis af år. Og så den kulturelle betydning. Det er to helt forskellige ting,« siger Risa Lonne-Hoffmann.

Hun forsker i gynækologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) og leder vulvaklinikken ved St. Olavs hospital i Trondhjem, som er et af det største sygehuse i Norge.

Kulturelt har jomfruhinden skabt store problemer for mange kvinder gennem tiden.

I flere lande kan kvinder få foretaget kirurgiske indgreb, som 'rekonstruerer' jomfruhinden. 

Den sidste gang, en sådan operation blev foretaget i Norge, var i 2005, ifølge Norsk Helseinformatikk (NHI).

Myter om jomfruhinden lever i bedste velgående

En hurtig søgning på hjemmesiden ung.no, hvor unge nordmænd kan få svar på en masse, de måske går og tumler med, viser, at myterne om jomfruhinden lever i bedste velgående.

For eksempel undrer en 18-årig pige sig over, at hun hverken blødte eller havde smerter, den første gang hun havde sex med en dreng, selvom det var, hvad både hendes forældre og skolen havde forberedt hende på ville ske.

En muslimsk pige på 15 år er bekymret for, om gynækologen kan se, at hun ikke er jomfru, når hun skal til tjek sammen med sin mor, når hun fylder 16 år.

Så lad os først aflive et par myter.

1) Der er ingen hinde, der sprækker

Én af myterne lyder, at skedeåbningen er dækket af en hinde, som sprækker, når man har samleje første gang. Det afkræfter Risa Lonne-Hoffmann som det første:

»Hvis der slet ikke er en åbning, er der tale om en sygelig tilstand, som er meget sjælden. Der er maksimum 1 ud af 1.000, som har denne tilstand, hvor menstruationsblodet ikke kan trænge igennem, og man er nødt til at foretage et kirurgisk indgreb.«

Hos næsten alle kvinder er der en slimhinde, og den er formet som en krans - med andre ord, der er en åbning.

»Kransen kan have alle mulige faconer. Den kan være rund, halvmåneformet eller blot en streg på tværs af åbningen. Det er alt sammen normalt, bortset fra hvis den er helt tillukket,« siger Risa Lonne-Hoffmann.

Myterne om jomfruhinden er ualmindeligt sejlivede, og disse fejlagtige antagelser risikerer at begrænse unge kvinder i store dele af verden. (Foto: Morgan Sessions/Unsplash)

2) Prostituerede kan godt have en 'intakt jomfruhinde'

I de fleste tilfælde ser skedekransen ikke anderledes ud efter samleje.

»Når piger komme i puberteten, bliver skedekransen meget elastisk, og så er det ikke sikkert, at det første samleje laver rifter i skedekransen overhovedet,« siger Risa Lonne-Hoffmann.

Selv hvis åbningen er meget lille, revner vævet ikke nødvendigvis:

»Der findes prostituerede, som har det, som ligner en 'intakt jomfruhinde',« fortæller Risa Lonne-Hoffmann.

Amerikanske og engelske forskere, som står bag en videnskabelig opsummering af, hvorfor myterne om jomfruhinden ikke passer, skriver, at lægerne og andet sundhedsfagligt personale også skal være mere bevidste om, hvilket sprog de bruger.

De skal holde op med at benytte ord som 'intakt', 'revnet' og 'jomfruelig' til at beskrive skedekransen, skrev forskerne i tidsskriftet Reproductive Health.

3) Det er ikke alle, som bløder efter første samleje

Og så er der myten om, at kvinder bløder, første gang de har samleje.

Undersøgelser viser imidlertid, at mange kvinder ikke bløder.

Det sker, at kvinder får rifter i skedekransen, første gang de har samleje, men det er ikke sikkert, at det bløder videre fra rifterne.

»Kvinderne, som bløder i forbindelse med det første samleje, bløder ikke nødvendigvis fra skedekransen, for den har ikke mange blodkar. Det kan også være fra rifter andre steder i skeden. Særligt hvis det går hårdt for sig under samlejet, kan der opstå rifter i skeden,« siger Risa Lonne-Hoffmann.

Man kan også får rifter i skedekransen ved eksempelvis at træne, bruge tamponer eller ride på hest.

4) 'Jomfru-testning' er uvidenskabeligt

Derfor er det ikke muligt at afdække, om en pige eller en kvinde er jomfru ved at studere jomfruhinden, ifølge Risa Lonne-Hoffmann.

»Det har vist sig i kriminalsager, at læger kan tage fejl,« konstaterer gynækologen tørt.

I 2018 publicerede Verdenssundhedsorganisationen og FN en erklæring om, at jomfru-testning er uvidenskabelig, og at der ikke findes en kendt undersøgelse, som kan bevise, at en kvinde har haft vaginalt samleje.

Men myterne om jomfruhinden er sejlivede.

Lad os forlade myterne og koncentrere os om skedekransen. Hvorfor er den der? Skaber den nogle gange problemer for kvinderne?

Skedekransen er en rest fra fosterudviklingen

Der er overraskende lidt forskning om udviklingen af dette slimhindevæv, ifølge Risa Lonne-Hoffmann.

En teori er dog, at det er en rest fra det hule rør, som bliver til vagina i løbet af fosterudviklingen.

Når piger bliver født er skedekransen foldet sammen over sig selv. Sommetider stikker den ud ad skedeåbningen.

I starten er kransen meget tynd, men efterhånden som piger kommer i puberteten, bliver den både tykkere og mere elastisk.

De fleste kvinder mærker imidlertid ikke noget videre til den.

Kroniske smerter i skedekransen

For en del patienter, som opsøger vulvapoliklinikken ved St. Olav (hvor man tager imod kvinder med langvarige smertetilstande og kroniske hudsygdomme i underlivet, red.), forårsager vævet dog visse fysiske problemer.

Patienter med vulvodyni (en fællesbetegnelse for en kronisk, smertefuld tilstand i skeden) har nemlig ofte store smerter netop i skedekransen, fortæller Risa Lonne-Hoffmann.

»Almindeligvis er der overordnet kun få nerveender i skeden, men blandt vulvapatienterne har hele området flere nerveender,« fortæller lederen af klinikken.

Gynækologen fortæller også, at visse kvinder, som har været igennem en fødsel, opsøger gynækolog, fordi de undrer sig over, hvad det er, der hænger mellem kønslæberne.

Dele af skedekransen kan nemlig godt blive hængende ud af skeden.

Kirurgisk indgreb kan efterlade arvæv

Skedekransen kan have meget forskellig størrelse, men for nogle kvinder hænger flere centimeter ud ad skeden.

»Mange kvinder bliver overraskede, når de får at vide, at det er skedekransen, som hænger ud. De troede måske, det var polypper eller vorter eller noget tilsvarende,« siger Risa Lonne-Hoffmann.

Hun anbefaler bare at lade skedekransen være, medmindre den hænger flere centimeter udenfor. Et kirurgisk indgreb kan nemlig efterlade arvæv, som kan skabe endnu større problemer.

»Min erfaring er, at de fleste finder sig til rette med det,« slutter gynækologen.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.