Det er nu et halvt år siden, de første rapporteringer om en mystisk lungebetændelse i Wuhan i Kina begyndte at sprede sig.
I løbet af det halve år er verden endt midt i den største sundhedskrise i et århundrede grundet COVID-19: Mere end 10 millioner er bekræftet smittet, over 500.000 mennesker er døde, og verdensøkonomien hænger i laser. Det skriver Nature.
Men coronakrisen kickstartede også en forskningsrevolution. Overalt i verden har forskere arbejdet på højtryk for at forstå den faretruende virus.
Det har Videnskab.dk dækket helt fra start. Du kan finde et overblik over alle de artikler, vi har udgivet om COVID-19 her.
Men der er stadig særligt fem store spørgsmål, som forskningen mangler at finde svar på, skriver Nature.
1. Hvorfor bliver folk syge på så forskellige måder?
Mange COVID-19-patienter oplever ikke symptomer, når de bliver smittet med virussen, mens andre igen kan få livstruende lungebetændelse. Det gælder også mennesker, der ikke nødvendigvis befinder sig i risikogruppen, skriver Nature.
Forskerne ved endnu ikke, hvad det kan skyldes. Noget tyder på, svaret formodentligt kan findes i generne.
I artiklen ’Tvillingestudie: Gener kan afgøre, hvilke symptomer coronasmittede får’ går Videnskab.dk i dybden med, hvilken betydning generne kan have for, hvor syge vi bliver af COVID-19.
2. Hvor længe er man immun?
Immunologer er travlt optagede af, hvordan en potentiel coronavirus-immunitet ser ud – og hvor længe sådan én holder, skriver Nature.
Meget af den nuværende forskning beskæftiger sig med, hvordan antistoffer – der blokerer for en ny omgang COVID-19 – binder sig til proteiner i kroppen og forhindrer infektion.
Man ved indtil videre, at antistofniveauet er højt i kroppen i de første uger efter infektion, men efterfølgende vil niveauet falde, afhængigt af hvor syg man har været af virussen, skriver Nature.
Du kan læse mere om, hvordan udsigten til immunitet er i artiklen ’Bliver vi immune overfor coronavirus?’
3. Har virussen muteret?
Virussen muterer hele tiden. Det sker helt af sig selv, når den trænger ind i en ny person.
Men det store spørgsmål er ifølge Nature, om virussen muterer til en version, der er farligere for mennesker end den, vi kender i dag.
»Det er en ny virus; hvis den faktisk bliver mere alvorlig, så er det noget, vi gerne vil vide,« siger virolog David Robertson til Nature.
Siden februar er en mutation, som nu findes i de fleste coronavirus-tests, blevet sporet i Europa. Det har måske gjort virussen mere smitsom, spekulerer Nature.
Du kan læse mere om, hvordan virusmutation i det hele taget fungerer i Videnskab.dks artikel ’Coronavirus muterer hele tiden. Hvorfor? Hvordan? Og er det godt eller farligt?
4. Hvor godt vil en vaccine virke?
Forskere fra hele verden er i et kapløb med tiden om at finde kuren mod den globale virusinfektion: en brugbar vaccine mod ny coronavirus.
Nature skriver, at der i skrivende stund er 200 vacciner under udvikling over hele verden, mens omkring 20 er ved at blive testet klinisk.
Helt tilbage i marts besøgte Videnskab.dk danske forskere, der siden nedlukningen har knoklet i Mærsk Tårn med at lave en brugbar vaccine til verdens befolkning. Du kan læse om besøget her.
Seneste nyt fra tårnet er, at det er lykkedes at udvikle en vaccine, der virker på mus.
5. Hvor stammer virussen fra?
De fleste forskere mener, at den ny coronavirus opstod i hesteskoflagermusen (Rhinolophus affinis). 96 procent af dens genom er identisk med SARS-CoV-2, skriver Nature.
Det næstbedste bud på en kilde til virussen er den malaysiske hesteskoflagermus (Rhinolophus malayanus), hvis genom har et match på 93 procent.
Noget tyder også på, at virussen er rejst fra flagermusen over i et skældyr (Manis javanica), men det er ikke bevist, at virussen er hoppet fra skældyret over i mennesker.
For at gøre det må forskerne ifølge Nature finde et genom-match på 99 procent, men denne mulighed er blevet kompliceret, fordi virussen har spredt sig så meget, som den har, blandt mennesker, som efterfølgende også har overført den til andre dyr, såsom katte, hunde og mink.
I artiklen ’Hvad vil forårsage den næste store epidemi?’ kan du læse om, hvordan virusser opstået i dyr udgør en trussel mod den globale folkesundhed.
tkt
