Nanosokker er det rene svineri

Det kan godt være, at sølvioner i dine sokker umiddelbart kan gøre dine fødder mere festival-sexede.

Men professor, dr. med Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet gør opmærksom på, at det ikke bare er fjollet at bruge nanosokker til at undgå de generende lugte. Det kan også være en potentiel fare.

»For det første fjerner man jo ikke snavset, men kun lugten. Sokken vil jo stadig være fuld af afstødte hudceller og hudfedt,« siger Hans Jørn Kolmos og kalder nanosokkerne for unødvendig symptombehandling.

Men at sokkerne rationelt set bliver lige usoignerede, om de er tilsat sølvioner eller ej, er ikke det mest problematiske, mener professoren. Et større problem er til gengæld, at når mikroorganismerne ofte bliver udsat for sølvioner, så risikerer de at udvikle resistens.

Farligt for patienterne

\ Fakta

VIDENSKAB.DK PÅ ROSKILDE

Hvem bruger mest energi i et heavymetal band under en koncert?

Kan du undgå sure sokker i varmen?

Hvor mange skridt går du på en festivalaften og hvad svarer det til i indtag af burgere?

Og bliver man virkelig lykkeligere af at tage på festival?

Følg videnskab.dk's udsendte, der undersøger, udfører eksperimenter on location og rapporterer fra livet på scenen, i lejren, på festivalpladsen og når det hele er ved at være forbi. Rock on!

Når mikroorganismer bliver udsat for mange sølvioner risikerer det at sætte gang i deres indbyggede forsvarsmekanismer så de bliver modstandsdygtige over for sølv. Det gælder ikke blot de forholdsvis harmløse bakterier, der danner ildelugtende smørsyre mellem tæerne. Det kan potentielt set også være de bakteriestammer der vokser i sår.

Netop i sårbehandling bruges specielle bandager med sølvioner, men hvis bakterierne udvikler resistens, vil det gå ud over behandlingen.

»Af hensyn til patienter, bør vi ikke lade raske mennesker gå rundt og udsætte helt almindelige mikroorganismer for sølvioner,« mener Hans Jørn Kolmos.

Alvorligt er det også, hvis sølvresistens kan føre til antibiotikaresistens og dermed smitte farlige bakteriestammer.

Når man taler om, at bakteriestammer kan smitte hinanden med resistens, er det fordi, en bakteriecelle kan indeholde plasmider - små stykker DNA - som kan kopieres og overføres til andre celler.

Resistens kan smitte

Et plasmid kan indeholde gener, som både koder for antibiotika- eller sølvresistens. Denne kobling af resistente gener bevirker, at man også risikerer at sprede antibiotikaresistens blandt bakterier, hvis man bruger for meget sølv.

Hvis man for eksempel behandler et brandsår med sølvioner, giver man bakteriestammer med sølvresistens gode vilkår for at vokse. Hvis de sølvresistente bakterier samtidig er blevet smittet med resistens for antibiotika, kan der i værste fald opstå alvorlige tilstande, som ikke kan behandles.

Heldigvis er sølvresistente bakteriestammer endnu kun på teoristadiet. På statens Serum Institut er man i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af over 400 bakteriestammer udtaget fra patienter på sygehusene, fra produktionsdyr og i fødevarer. Ingen af disse stammer havde udviklet sølvresistens.

»Der er ikke nogen risiko lige nu. Men bruger vi meget sølv i fremtiden, kan vi jo ikke vide hvad der sker. Fra litteraturen ved vi, at der er fundet enkelte bakteriestammer med sølvresistens, men vi kan konstatere, at det altså foreløbigt ikke har bredt sig,« siger professor, dr. med. Niels Frimodt-Møller, Afdeling for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne på Statens Seruminstitut, der forestod undersøgelsen.