Når vi griner af gyset: Hvornår går en prank fra gru til grineflip?

Vi skriger, når vi er bange, og vi griner, når vi er glade. Men vi kender også alle sammen til at grine af frygt. Noget er så uhyggeligt, at vi bliver bange, men med ét stopper gyset og overtages i stedet af et grin.

Den underlige forbindelse har forskere fra Recreational Fear Lab ved Aarhus Universitets undersøgt i et nyt studie. Forskerne forklarer, at humor og frygt egentlig giver modsatrettede reaktioner i hjernen.

Humoren er ifølge studiet en godartet overskridelse af vores normer eller grænser, som involverer de såkaldte endogene opioider i hjernen, der har en belønnende og beroligende effekt. Frygten handler om en overskridelse af vores grænser på en ondartet måde, der aktiverer kamp-eller-flugt-reaktionen, hvor stresshormoner frigives.

»De kunne synes at være langt fra hinanden: Frygt er stressende, seriøst og ubehageligt. Humor er det modsatte og skaber en helt modsatrettet sindstilstand. De burde måske ikke møde hinanden, men det gør de ofte,« forklarer Marc Hye-Knudsen, der er hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.

Forskerne mener, at der formentlig ligger en evolutionær forklaring bag, da vores abe-slægtninge også leger og laver narrestreger med hinanden. Og så forklarer de det såkaldte ‘sweet spot’, der dikterer, om en prank opfattes som sjov for publikummet eller falder udenfor.

Titte-bøh og spøgelseshuse

Helt fra vi er babyer, lærer vi, hvordan humor og frygt er forbundet, forklarer Marc Hye-Knudsen. Det bedste eksempel på det er titte-bøh-legen. Legen kan nemlig være uhyggelig for babyen, men den udløser som oftest også et grin.

»Vi ved, at babyer kan finde det skræmmende, de første gange forældrene lader, som om de forsvinder. Men de lærer gradvist at finde det sjovt og lærer rutinens forudsigelighed,« siger Marc Hye-Knudsen, som er humorforsker og ph.d.-studerende ved Aarhus BSS.

Vi opdrages altså helt fra babystadiet til at forstå, at det uhyggelige kan være sjovt. I studiet giver forskerne desuden fire andre eksempler fra vores hverdag, hvor frygt erstattes af humor: Skræmme-prank, grin under gyserfilm, horror-komedie og humor som copingmekanisme i uhyggelige situationer (se faktaboks).

Selvom der er stor forskel på titte-bøh og en tur i for eksempel et spøgelseshus, hvor man bliver noget voldsommere forskrækket, spiller de samme mekanismer ind, forklarer Marc Hye-Knudsen.

»Først kommer forskrækkelsen med stresshormoner, og bagefter er personen nødt til at revurdere situationen,« forklarer han.

Under den revurdering opdager personen - baby eller voksen - at der faktisk ikke er en fare på færde og kan i stedet grine af situationen. Grinet kan også skyldes, at personen griner af sig selv og sin egen frygt for den i virkeligheden helt ufarlige situation.

Kend dit publikum

Men hvad så hvis forældrene ikke forstår, at deres baby kan blive skræmt af titte-bøh-legen? Eller hvis zombien i spøgelseshuset går for langt i sit skræmmeri?

I det tilfælde vil humorens endogene opioider, med deres belønnende og beroligende effekt, ikke blive frigivet i hjernen. I stedet er man overladt til det uhyggelige og frygtsomme.

Marc Hye-Knudsen forklarer, at en grænse vil være overskredet. Forælderen eller skuespilleren, der er klædt ud som zombie i spøgelseshuset, er gået for langt og har ikke forstået sit publikum. De har med andre ord overskredet det ‘sweet spot’, som enhver joke eller prank har.

»Alle ‘sweet spots’ er forskellige. Man skal kende sit publikum. I spøgelseshuset vil man gerne blive bange, men man må ikke blive for bange,« siger Marc Hye-Knudsen.

Hvis en seriemorder siger bøh, inden personen dræber sine ofre, vil vi formentlig ikke synes, det er vildt humoristisk, uddyber han. Situationen skal altså være ufarlig nok til, at den tillader, at publikummet kan give sig selv lov til at bearbejde forskrækkelsen, distancere sig fra den og grine af det.

Bekræfter hjerneforskers forestilling

Albert Gjedde, der er hjerneforsker og professor emeritus ved Københavns Universitet, har læst studiet og er begejstret. Allermest for forskernes evolutionære forklaring.

Forskerne bag studiet mener nemlig, at forbindelsen mellem frygt og humor stammer fra de lege, som vi kender fra dyreverdenen og blandt primaterne - vores nære abe-slægtninge.

»Legen handler som regel om at overskride hinandens fysiske grænser. Det er alt sammen aktiviteter, der er forbundet med frygt,« siger Marc Hye-Knudsen.

Den betragtning er Albert Gjedde enig i og har i mange år brugt netop den forklaring til at beskrive forholdet mellem frygt og humor - blandt andet i en Videnskab.dk-podcast. Humoren kan nemlig meget vel være udsprunget af den frygtreaktion, der er at finde i abernes leg.

»Humor er en form for skræk, som man har affundet sig med. Det skyldes noget, man har gennemskuet. Man er i princippet ikke bange mere,« siger Albert Gjedde, der ikke er involveret i studiet, til Videnskab.dk.

Skulle han rejse en kritik af studiet, er det, at de anser humor for at være noget godartet, lyder det fra forskeren.

Det er sådan, vi taler om humor i daglig tale, og sådan funktionen er i dagligdagen. Men humor er ikke i sig selv godartet. På samme måde er han også betænkelig med at bruge ordet leg, der også forbundet med noget godartet, om abernes ‘leg’.

Humor er ifølge Albert Gjedde en reaktion i hjernen på noget uventet, der nemmere beskrives som en overlevelsesmekanisme, som vi har tillært os. Den har til formål at tjekke, om det uventede er godt og sjovt for os, eller om der skal en sættes gang i en anden reaktion.

Skræmme-terapi

Netop humoren som en overlevelsesmekanisme eller copingmekanisme fokuserer forskerne også på i studiet. De foreslår at undersøge nærmere, hvordan humor og frygt kan bruges terapeutisk til for eksempel mennesker med angst.

»Ved at grine af de ting, der skræmmer os, kan vi lære at håndtere dem,« forklarer Marc Hye-Knudsen og giver et eksempel med gyserfilm.

Under en gyserfilm kan man for eksempel forsøge at distancere sig fra gyset med humor, hvor man forsøger at frembringe et grin af frygten. Det kan hjælpe en person med at blive bedre til at håndtere frygten, når den pludselig optræder i hverdagen.

Lidt vendt på hovedet mener forskerne bag studiet altså, at det kan være en fordel for mennesker, der har for meget frygt i deres hverdag, at de konfronteres med endnu mere frygt - for eksempel fra en gyserfilm, der er ufarlig og altid kan pauses.

»På den måde kan man træne sig selv ved at udsætte sig for en skræmmende situation. Lidt på samme måde, som når aber leger med at slås. De træner sig til den situation, hvor frygten opstår,« siger Marc Hye-Knudsen.

Det er ikke noget forskerene har testet i studiet, men det kan være årsag til fremtidige studier for forskerne.