Skrig, skræk og grin: Horror i bedste sendetid

En gruppe horror-entusiaster deltog i efteråret 2019 i TV 2's underholdningsprogram 'Danmark har talent'.

Gruppen, der kalder sig Dystopia, står blandt andet bag Dystopia Haunted House, som er et slags spøgelseshus i en nedlagt fabrik i Vejle.

Her kan gæster betale for at blive skræmt fra vid og sans af uhyggelige skuespillere i skrækindjagende kulisser.

Vi – jeg selv, mine kolleger Marc Andersen og Uffe Schjødt samt en gruppe hårdtarbejdende forskningsassistenter – har gennem flere år haft et frugtbart forskningssamarbejde med Dystopia. Samarbejdet lader os lave målinger på adfærd og fysiologi blandt Dystopias gæster, hvilket giver os unik indsigt i gysets psykologi.

Dystopias bidrag til underholdningsprogrammet var at skabe et lille 'haunted house' (spøgelseshus) i tv-studiet. To af de fire dommere skulle gennem 'haunten', hvor de blev forskrækket af monstre og jagtet rundt på scenen af to store mænd med grisemasker og motorsave.

Det uhyggelige og underholdende indslag, som fik dommerne til at skrige i skræk og fryd, blev gysergruppens billet til programmets finale.

LÆS OGSÅ: Forsøg i spøgelseshus i Vejle undersøger, hvordan vi styrer vores frygt

Horror er endelig blevet stueren

Det er slående, at man i 2019 kan se bloddryppende horror-indslag i et familieunderholdningsprogram i bedste sendetid.

Den var ikke gået for blot et par årtier siden, hvor horrorgenren havde et blakket ry. Mange så genren som underlødig eller endda umoralsk. Men i dag er der horror alle vegne.

Alene i 2019 var der adskillige horror-blockbustere i de danske biografer, som 'It: Chapter 2' og dukkegyseren 'Annabelle Comes Home'.

Der var velbesøgte horrorfestivaller, som eksempelvis Blodig Weekend i København og Skrækfest i Odense. Haunted houses spirer op om rundt omkring i landet.

Horrorgenren er endelig blevet stueren, og stadig flere mennesker får øjnene op for glæden ved at blive skræmt for sjov.

LÆS OGSÅ: Derfor er horrorfilm populære

Folk reagerer vidt forskelligt på horror

Horror-tonen slås an i begyndelsen af indslaget, hvor dommernes opmærksomhed er rettet mod en stor skærm foran dem, alt imens et par uhyggelige piger sniger sig op bag dem og begynder at grine.

Den ene dommer Signe Lindkvist (yderst til højre på billedet) reagerer med tydeligt chok, da hun opdager pigerne.

De uhyggelige piger inviterer dernæst to af dommerne med ind i haunten. Dommerne, Simon Jul og Sus Wilkins, har meget forskellige tilgange til oplevelsen. Juls reaktion er et højlydt: »JAAA! Kom!,« mens Wilkins virker noget mere presset, da hun siger: »NEEEJ! Jeg kan ik'! Jeg vil ik'!«

Da dommerne mødes af et jump scare i form af et mutantmonster, der pludselig dukker op, er deres reaktioner også meget forskellige.

Wilkins får et stort chok og forsøger at dæmpe sin frygt ved at lukke øjnene og holde sig for ørene – hvilket i øvrigt er ret hyppigt anvendte frygtreguleringsstrategier – mens Jul opfører sig som om han morer sig kosteligt.

Og da værterne pludselig angribes af zombier fra alle sider, ser vi igen Jul more sig, mens Wilkins forsøge at komme væk.

Grisemænd med motorsave

Dommernes meget forskellige tilgange og reaktioner sættes på spidsen i slutningen af indslaget, hvor de træder ud på scenen og atter møder de uhyggelige piger, der foreslår, at der skal leges fangeleg.

Nu kommer grisemændene med motorsave løbende ind på scenen og jagter de to dommere. Wilkins griber igen til den adfærdsmæssige frygtreguleringsstrategi, der består i at blokere uhyggelige sanseindtryk – hun lukker øjnene og holder sig for ørene – mens Jul kaster sig ind i legen og jublende lader sig jage af grisemændene.

Forestillingen er en succes. Jul er tydeligt begejstret, og selv Wilkins, der var presset undervejs, hævder, at det var en sjov oplevelse. Hun griner også flere gange undervejs umiddelbart efter at være blevet skræmt.

LÆS OGSÅ: X-Files er forbillede for moderne TV-mystik

Latter hjælper med at styre vores frygt

Man skulle måske tro, at frygt og latter ville være et dårligt match, men faktisk griner folk ofte, når de er blevet skræmt. Man kan se det i biografen, når hele salen hopper i sædet ved et 'jump scare'. Sådan et kollektivt chok efterfølges ofte af nervøs latter.

Det er der formentlig flere grunde til. Dels er man lettet over at en skræmmende sekvens er ovre, dels indrømmer man, at det var lidt fjollet at reagere så voldsomt på noget, der jo ikke er farligt i virkeligheden.

Således griner Wilkins efter mutantmonsteret har forskrækket hende. Vi ved også fra vores tidligere studier, at mange bruger en humoristisk tilgang som frygtreguleringsstrategi. Hvis man griner ad monstrene, mister de noget af deres magt.

Smil, grin og latter kan fungere som socialt smøremiddel og også som et formildelses- eller underkastelsessignal. Når vi smiler og griner, viser vi, at vi ikke har ondt i sinde – at der ikke er fare på færde.

Således vil en forælder, der leger monsterleg med sine børn, grine for at vise, at det bare er spas: Far vil ikke rigtigt æde dem. Forskere har vist, at også andre dyr bruger smil og latter-lignende udbrud som lege- eller underkastelsessignaler.

LÆS OGSÅ: Hvorfor griner man, når noget er alvorligt?

Forskellige tilgange til horror

Horror virker ved at 'transportere' publikum ind i skræmmende fiktive scenarier. Nogle er sværere at skræmme end andre, og der skal tilsyneladende en del til at skræmme Simon Jul.

Der er dog et enkelt tidspunkt, hvor han næsten taber sutten, da en af de levende dukker – som skræmmer ved at være uhyggeligt menneskelignende og dog mekaniske – viser sig at mangle en del af sine ben.

Når folk reagerer forskelligt på horror, skyldes det dels personlighedsforskelle. Nogle mennesker reagerer stærkere på negative stimuli end andre.

Men det skyldes også at der er forskellige tilgange til horror. For nogle mennesker er det sjov og ballade – fiktion og konstruktion – mens andre har svært ved ikke at leve sig ind i de uhyggelige verdener.

Nogle folk har altså nemmere end andre ved at dissociere fra det skræmmende, altså huske at det bare er kulisser og special effects. Det kan igen hænge sammen med personlighedsforskelle, men også med hvor stor erfaring man har med genren.

LÆS OGSÅ: Horror-spil er mere skræmmende end gyserfilm

Horror kan bringe folk tættere sammen

Videnskabeligt set er horrorgenren et fascinerende fænomen, fordi der er så meget psykologi på spil, når folk opsøger genren. Vores frygtrespons mobiliseres, men vi ved samtidig godt – for det meste – at det bare er for sjov. Frygtresponsen holdes derfor nede af vores rationelle styresystem.

Nogle gange går det galt, og folk bliver overvældet af frygt – andre gange fungerer det ikke, fordi folk ikke indlever sig eller hverken er skræmt eller underholdt. Men når det er sjovt, bliver vi skræmt lige tilpas, og husker at det bare er for sjov.

Så simulerer vi trusselscenarier og finder nydelse ved det, ligesom når børn leger fangeleg og gemmeleg.

Horrorgenren har typisk også en stærk social dimension. De fleste mennesker opsøger horrorfilm og haunted houses i grupper, og finder nydelse i den stærke oplevelse de har sammen.

Forskerne taler ligefrem om 'the snuggle effect', som er det fænomen at horrorfilm nogle gange bringer folk tættere sammen, bogstaveligt talt, fordi mennesker søger sammen når de er bange. Horrorfilm kan derfor også være en katalysator for romantisk tilknytning.

Vi ser faktisk lidt snuggle i indslaget, hvor en skræmt Signe Lindkvist nærmest hopper op på skødet af den fjerde dommer, Peter Frödin.

Skal frygten maksimeres eller minimeres?

Tidligere forskning har vist, at lidt over halvdelen af befolkningen godt kan lide gys. Kun en lille tredjedel bryder sig ikke om det. Og gennem et af vores studier i Dystopia har vi fundet ud af, at folk bruger forskellige strategier til at regulere deres egen frygt, når de besøger et haunted house.

Når folk opsøger horror, er de altså langt fra passive modtagere af skræmmende signaler. De engagerer sig aktivt i oplevelsen for at få det optimale ud af den.

Nogle horrorentusiaster sætter sig for at holde deres egen frygt nede, når de opsøger genren, mens andre forsøger at maksimere deres frygt.

Men der er også nogle, der har en humoristisk tilgang til horror, og griner hvor andre skriger – som Simon Jul tydeligt demonstrerer, da et par uhyggelige levende dukker spørger, om de skal lege, og han begejstret svarer »JA, vi skal!«

Der er stadig mange psykologiske aspekter af horrorgenren, som videnskaben endnu ikke har belyst. Men i en tid, hvor der er horror alle vegne, er det mere presserende end nogensinde at komme til bunds i fænomenet.

Og heldigvis er der masser af materiale at studere – selv i bedste sendetid.

Mathias Clasen har et forskningssamarbejde med Dystopia. Mathias har ingen økonomiske interesser i Dystopia.

LÆS OGSÅ: Kvinder er ikke længere gyserfilmenes ofre

LÆS OGSÅ: Forskere: Åbne og nysgerrige mennesker er gladest for gyserfilm

LÆS OGSÅ: Derfor er 'The Witch' den mest uhyggelige historiske film nogensinde