Motion påvirker dine gener
Løbeturen kan ikke kun mærkes på vores vægt og humør. Arvemassen påvirkes også, når vi dyrker motion, viser en ny undersøgelse.

Du kan ikke ændre i den genetiske kode, du er født med, men igennem motion kan du selv være med til øge din egen lyst til at dyrke mere motion. (Foto: Colourbox)

 

Det nytter ikke noget at sige, at din dovenskab ligger i generne. Ny forskning viser, at alle har de gener, der skal til for at være aktiv. Du kan endda selv bestemme, om dine skal være tændte eller slukkede. Når du motionerer, tænder du dem.

En enkelt tur i parken er nok til at aktivere de gener i dine muskler, der giver styrke og energi til bevægelse.

»Vores studier viser, at vi går ind og piller ved selve kernen af vores krop, når vi dyrker motion. Vi vidste, at motion er godt, og at det forebygger en række sygdomme som diabetes, kræft og depression, men vi vidste ikke præcis, hvad der sker inde i cellerne.«

»Nu ved vi, at der sker en kemisk modifikation i musklernes DNA, når vi er fysisk aktive,« siger Romain Barres, adjunkt på København Universitets Sundhedsvidenskabelige Institut. Han er en af forskerne bag den nye forskning.

Leg med den genetiske kode

Sammen med svenske og irske forskere har han undersøgt, hvad der sker i musklernes arvemasse, når vi bruger vores krop.

Blandt andet fik forskerne 21 mænd og kvinder til at dyrke både højintensiv og lavintensiv cykeltræning. Efter træningen tog de biopsier af forsøgspersonernes muskler.

Biopsierne viste, at genernes kemiske sammensætning blev tilpasset til at yde efter bare en lille smule motion. Det viste sig dog også, at de berørte gener hurtigt lukkede ned igen, når forsøgspersonerne var færdige med motionssessionen.

Viser vej til nye helbredelsesmetoder

Det skyldes, at selve den genetiske kode, vi er født med, ikke bliver ændret, når vi bevæger os. Derfor får vi ikke nødvendigvis børn med mere sportsglade gener, end dem vi selv er født med, selv om vi dyrker regelmæssig motion.

»Man kan ikke ændre den kode vores forældre gav os, men man kan ændre den måde, man bruger den på. Man kan simpelthen lege med den genetiske kode ved at dyrke motion.«

»Alle har potentiale for at tænde og slukke for lysten til motion,« forklarer Romain Barres.

Denne type forskning, hvor man studerer, hvordan vores gener aktiveres og reguleres, kaldes for epigenetisk forskning. Den type forskning giver håb, mener Romain Barres, for den kan vise vej til nye helbredelsesmetoder.

Sundhed uden motion

Fakta

Læs Videnskab.dk's store tema om motion

»Vi har fået en fundamental nøgle at lege med. Som sagt ved vi, at motion forebygger en række sygdomme, men der findes jo mennesker, som af forskellige grunde ikke er i stand til at dyrke motion,« siger Romain Barres og fortsætter:

»Disse mennesker kan være i risikozonen for at få livsstilsygdomme som fedme og sukkersyge. Vores undersøgelse giver os et grundlag for at udvikle metoder, så vi kan forbedre de ufrivilligt inaktives sundhedstilstand, uden at de behøver dyrke motion.«

For eksempel er det sandsynligt, at der i fremtiden bliver udviklet nye typer medicin, der kan få generne til at efterligne den proces, der sker i musklerne, når de bliver brugt til motion.

På den måde kan man manipulere musklernes DNA, så sygdomstruede og inaktive mennesker opnår de sundhedsmæssige fordele, der er ved motion, uden de behøver at røre en finger.

Kaffe virker som motion

Koffein bliver formentlig en af ingredienserne i den nye medicin.

I hvert fald har forskerne bag den nye undersøgelse fundet ud af, at kaffe kan aktivere de samme gener i musklerne som dem, der bliver aktiveret, når man dyrker motion. Det viste forsøg med rotter.

Løbeturen kan dog ikke erstattes med kaffe.

»Det bedste vil altid være at dyrke motion,« siger Romain Barres.

Om lyssky sportsdoktorer fremover kan bruge den epigenetiske forskning til at udvikle præsentationsfremmende doping, kan man kun gisne om. Romain Barres vil helst ikke udtale sig om det.

Undersøgelsen bliver i dag offentliggjort i det biologiske tidsskrift Cell Metabolism.

Sådan gjorde forskerne

  • 21 sunde mænd og kvinder deltog i forsøget.
     
  • Før og efter intensiv cykeltræning tog forskerne biopsier af forsøgspersonernes muskler.
     
  • Biopsierne viste, at den kemiske sammensætning i musklernes DNA ændrede karakter kort efter træningen. Blandt andet faldt metylniveaet i musklernes DNA.
     
  • I andre forsøg blev træningsintensiteten sat ned. Også efter lavintensiv træning faldt metylniveauet.
     
  • Biopsier taget tre timer efter træningen viste, at metylniveauet vendte tilbage til det normale. Genernes kemiske sammensætning ændrede sig altså ikke permanent.
     
  • Forskerne tog også prøver af musemuskler og af celler i reagensglas. Forsøgene bekræftede, at det er motion, der får muskelgenernes kemiske sammensætning til at ændre karakter.  
     
  • Forsøg med rotter viste, at koffein påvirker musklernes DNA på samme måde som motion.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.