Fra næste måned kan prisen på dit fitnessabonnement stige med 25 procent, hvis du er over 30 år.
Det skyldes EU-regler, som Danmark er forpligtet til at indrette sig efter. De medfører, at der i fremtiden lægges moms på fitness, yoga, dans og en lang række andre fritidsaktiviteter.
Ændringerne rammer kommercielle udbydere som fitnesscentre, private yogastudier og danseskoler, og dermed kan det blive dyrere for dig at holde den gode form.
Men betyder det, at der bliver en massevandring ud af holdsalene den første januar?
Fitnesscentrene varsler prisstigninger
Det er endnu uvist, om fitnesscentre vil overføre hele stigningen til kunderne, eller om de vælger selv at betale regningen.
Skatteministeriet skriver, at selvom momsen udgør 25 procent, forventes der ikke en tilsvarende stigning i prisen på fitnessabonnementer, fordi centrene samtidig får fradrag for moms på blandt andet køb af maskiner og drift.
Danmarks største fitnesskæde, PureGym, der har over 130 centre, har dog allerede varslet prisstigninger for alle medlemskaber fra 2026, når man fylder 30 år.
Fysisk aktivitet er vigtig - selv når priserne stiger
Troels Kristensen, lektor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE) på Syddansk Universitet, er bekymret for, at højere priser kan få folk til at reducere brugen af fitness eller
i nogle tilfælde helt droppe medlemskabet.
»Inaktivitet er et stort problem, så de her prisstigninger er bekymrende,« siger lektoren i sundhedsøkonomi og -politik.
Ifølge Sundhedsstyrelsen spiller fysisk aktivitet blandt andet en central rolle i forebyggelsen af diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer.
»Alle mennesker - børn og voksne, unge og ældre, mænd og kvinder - kan forbedre deres helbred ved at bevæge sig regelmæssigt,« skriver styrelsen.
For voksne anbefaler FN’s sundhedsorganisation (WHO) minimum 150 til 300 minutters fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet. I 2021 viste Den Nationale Sundhedsprofil imidlertid, at kun 42 procent af de voksne danskere opfylder anbefalingerne fra WHO.
Vi finder andre måder at være aktive på
Særligt personer med lav indkomst forventes at komme til at kunne mærke og reagere på prisstigningerne, forklarer Troels Kristensen.
»For personer med en lav indkomst kan det være, at de er nødsaget til at prioritere de mest nødvendige fornødenheder og reducere eller fravælge et fitnessabonnement, når prisen stiger på grund af ny momsbetaling.«
Han forklarer dog, at selvom hypotesen er, at omfanget af fysisk aktivitet falder, når prisen stiger, er der kun begrænset evidens for dette.
En britisk undersøgelse af fysisk aktivitet og prisændringer fra 2014 viser, at folks deltagelse i fysisk aktivitet generelt kun påvirkes lidt af ændringer i prisen.
Resultaterne viser, at hvis prisen stiger med 10 procent, falder deltagelsen i fysisk aktivitet som træning med under en procent. Effekten afhænger dog af typen af aktivitet, for eksempel om det er familiemedlemskaber eller holdtræning.
Undersøgelsen viser også, at pris betyder mindre for personer med høj indkomst end for personer med lavere indkomst, som i højere grad skærer ned, når priserne stiger.
Noget tilsvarende viser en rapport fra Sport England fra 2024, der undersøgte, hvordan stigende leveomkostninger påvirkede sport og fysisk aktivitet blandt den engelske befolkning.
Den viser, at især personer med lavere indkomst eller i økonomisk pressede husstande afmelder eller undlader at tegne fitnessabonnementer.
Selvom han er enig i, at lavindkomstgrupper kan være særligt sårbare, er Bjarne Ibsen ikke lige så bekymret for prisstigningerne.
»De som er motiverede vil altid finde en måde at være aktive på.«
Han er professor emeritus ved Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, og står bag en analyse af data fra Kulturvaneundersøgelsen fra 2018 til 2023, hvor han blandt andet har undersøgt virkningen af Covid-19-pandemien på danskernes aktivitetsniveau.
Analysen viser en begrænset ændring i, hvor ofte folk dyrkede motion på trods af, at fitnesscentrene lukkede. Danskerne fandt andre måder at være aktive på,og benyttede sig i højere grad af selvorganiseret fysisk aktivitet, forklarer han.
Motionsfradrag: Skatteministeriet giver tilbage
Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har regeringen og Det Konservative Folkeparti i finanslovsaftalen fra 2026 »kompenseret danskerne for en del af motionsregningen.«
Et motionsfradrag træder i kraft allerede 1. januar og gælder alle voksne over 30 år. De unge er i forvejen fritaget for momsen.
Skatteministeriet oplyser, at fradragets størrelse vil svarer til de forventede ekstra momsindtægter, som forskellige praksisændringer på momsområdet vil medføre.
Lovforslaget fremsættes i februar 2026, men fradraget gælder allerede fra første januar, så det træder i kraft samtidig med momsændringerne.
\ Hvor meget kan du få i fradrag?
Ifølge Skatteministeriet vil motionsfradraget få et loft på cirka 1.750 kroner, hvilket betyder, at man højst kan trække dette beløb fra i skat, uanset om man bruger mere.
Fradraget bliver et ligningsmæssigt fradrag, og derfor giver det kun en skattebesparelse svarende til omtrent en fjerdedel af fradragsbeløbet. Det betyder, at hvis man udnytter fradraget fuldt ud, sparer man cirka 440 kroner i skat - ikke hele fradragsbeløbet.
Hvorvidt danskerne faktisk vil gøre brug af fradraget, er usikkert, vurderer Troels Kristensen.
»Ordningen bliver bagudrettet, giver kun en mindre besparelse og kan være bøvlet at sætte sig ind i, hvilket i sig selv kan få nogle borgere til at lade være.«
Han vurderer, at det i modsætning til lavindkomstgrupper især vil være borgere med mellem og høj indkomst, som får mest gavn af fradraget. Selvom skattebesparelsen er lille i forhold til besværet med at sætte sig ind i ordningen, kan den dog bruges igen år efter år.
Et amerikansk studie i adfærdsøkonomi fra 2009 viser, at forbrugere ofte reagerer kraftigt på umiddelbare prisstigninger, såsom en synlig stigning i moms. De undervurderer indirekte, fremtidige skattelettelser - såsom fradrag eller senere økonomiske gevinster.
Ifølge Troels Kristensen betyder det, at fradraget simpelthen ikke føles lige så stærkt eller vigtigt for folk som den ekstra moms, det skal opveje.
Hvordan ændringerne samlet set kommer til at påvirke danskernes fysisk aktivitetsniveau, ved ingen endnu. Det bliver først klart i de kommende år, når både prisstigninger, vaner og mulige alternativer får lov at spille sammen.
Én ting peger forskerne dog entydigt på: Uanset hvordan regningen ender, er det vigtigste, at danskerne fortsat finder måder at bevæge sig på.
