Mennesker med skizofreni konfronterer stemmerne i hovedet i virtual reality

»Hvis du ikke lytter til mig, slår jeg din mor ihjel.«

»Du er intet værd. Du kunne lige så godt bare dø.«

»Du er grim og ulækker.«

Det er bare tre konkrete eksempler på de kommanderende, nedværdigende og manipulerende ting, mennesker med skizofreni kan opleve, at deres hørehallucinationer siger til dem.

Men i et igangværende dansk interventionsprojekt siger en stor gruppe patienter med skizofreni fra overfor deres stemmer og konfronterer deres frygt for at sige dem imod. Det hele foregår udstyret med VR-briller og et sæt høretelefoner.

Projektet hedder Challenge og går, som navnet indikerer, ud på at udfordre de ubehagelige og invaliderende indre stemmer, mange mennesker med skizofreni lider af. Målet er at opnå mere kontrol over stemmerne, og den realistiske simulation giver deltagerne tryghed til at modstå dem.

»Uden for det beskyttede terapirum tør patienterne oftest ikke sige fra overfor stemmerne, for det er en del af psykose-universet, at stemmerne kommer med forfærdelige trusler såsom: ‘Hvis du ikke lytter til mig, slår jeg din mor ihjel’,« siger Louise Birkedal Glenthøj, der er en af projektets ledere.

»Men i vores terapi giver vi patienterne et sikkert rum i virtual reality. Her kan de opbygge en styrke til at sige fra over for stemmen med henblik på at gå ud og gøre det i den virkelige verden,« fortsætter Louise Birkedal Glenthøj, der er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København.

Foreløbig har 240 patienter med skizofreni, der ikke har haft gavn af traditionel medicinsk behandling, været igennem interventionen. I alt skal 266 patienter deltage i projektet, der forventes afsluttet i slutningen af 2023 eller i begyndelsen af 2024.

Terapeuter spiller rollens som patienters værste frygt

Som terapeut er svære samtaler en naturlig del af jobbet, men i Challenge-projektet bliver terapeuterne stillet overfor en særlig udfordring, idet de skal spille rollen som patientens indre stemme.

Under en del af terapien bliver terapeutens stemme modificeret til at lyde sådan, som hørehallucinationen lyder for patienterne. Samtidig ser patienten i virtual reality en visuel 3D-repræsentation af stemmen, der ser ud, som patienten forestiller sig, forklarer Louise Birkedal Glenthøj.

»Det er en virkelighedstro avatar, der bevæger læberne, når terapeuten taler i real time, og dens overordnede formål er at skabe en mere ligeværdig dialog mellem stemmen og patienten,« forklarer hun.

Det formål forsøges opnået ved, at terapeuten skifter mellem rollen som stemmen og at tale til patienten som terapeut, der støtter og vejleder. Det foregår over syv sessioner, som er planlagt nøje på forhånd.

»I de første sessioner skal terapeuten gentage de specifikke udsagn, stemmen normalt siger til patienter: ‘Du duer ikke til noget, du er grim, du bliver aldrig til noget’, samtidig med at hun eller han kan skifte over og blive til den støttende terapeut, der husker patienten på, at de skal bede stemmen om ikke at tale sådan til dem,« lyder det.

Senere i det terapeutiske forløb bliver stemmen mere respektfuld, omsorgsfuld og forsonlig og undskylder for sine nedsættende bemærkninger. Det er forskernes håb, at patienten på den måde oplever, at det virker at sige fra, og at de kan slutte fred med stemmen.

VR-universet skaber tryghed

Umiddelbart kunne man være bekymret for, at det giver bagslag og knækker patienten, når stemmerne kalder dem nedsættende ord, mens de også ser en visuel repræsentation af stemmen. Det vurderer professor René Ernst Nielsen dog ikke, der er særlig risiko for.

»Jeg tror, patienterne oplever en vis grad af tryghed, fordi de til enhver tid kan stoppe terapeuten. Inden for fobi-behandling eksponerer man også patienter for det, de er allermest bange for,« siger René Ernst Nielsen, der ikke har været involveret i det aktuelle studie, men som blandt andet har forsket i sammenhængen mellem skizofreni og fysiske symptomer.

»Patienterne oplever, at terapeuten respekterer deres grænser, så det ikke bliver ekstremt ubehageligt, selvom de bliver bange,« fortsætter René Ernst Nielsen, der er overlæge ved Aalborg Universitetshospital og klinisk professor på Klinisk Institut ved Aalborg Universitet.

Han mener desuden, at virtual reality-komponenten kan gøre, at patienterne hurtigere mærker en effekt af behandlingen:

»Jeg tror helt klart, man hurtigere oplever at opnå kontrol over stemmen, fordi terapeuten kan presse mere på. Når patienten bliver i tvivl, om han eller hun kan håndtere det, kan terapeuten bakke tilbage, så patienten oplever en kompetence i at styre stemmen,« lyder det.

Den kompetence kan være svær at opnå udenfor det virtuelle univers, fordi patienten kan opleve, at den ‘rigtige’ stemme i hovedet bliver vred, og der sker en forværring, hvis de siger fra over for den, inden de har øvet sig, vurderer han.

Foreløbige resultater ser lovende ud

Forskerne bag det nye studie oplever heller ikke, at patienterne får det dårligere. Tværtimod peger deres foreløbige resultater på, at patienterne har gavn af behandlingen, fortæller Louise Birkedal Glenthøj.

»På case-niveau har vi meget markante effekter hos nogle patienter, der er blevet fri for stemmer efter syv sessioner. Vi har også tilfælde, hvor stemmen stadig dukker op indimellem, men ikke længere har den samme negative betydning. Vi har også patienter, hvor fremskridtet har været mindre, men vi har ikke nogen, hvor stemmerne er blevet værre,« siger hun.

En mulig forklaring på dette kan være, at interventionen med sine syv sessioner er kort og måske kunne yde bedre hjælp, hvis den varede i længere tid, vurderer hun.

Hun indskærper dog samtidig, at de foreløbige resultater kommer med det store forbehold, at forskningsprojektet endnu ikke er afsluttet, så resten af data skal indsamles, og resultaterne analyseres, inden der kan drages konklusioner.

Stemmerne i hovedet blev længe ignoreret

Det første, der stikker i øjnene ved Challenge-projektet, er selvfølgelig brugen af virtual reality og lydmanipulation, men faktisk adskiller den terapeutiske tilgang til stemmehøring sig også fra, hvordan man typisk går til fænomenet, fortæller Louise Birkedal Glenthøj.

En stor del af Challenge-terapien konfronterer stemmen og prøver at forstå, hvorfor den er opstået og hvilken funktion den tjener for patienten. Det adskiller sig fra den traditionelle tilgang til patienter med skizofreni, som typisk er blevet opfordret til at ignorere stemmerne.

»Traditionelt har man sagt: ‘Prøv at tænke på noget andet’ eller ‘tag musik i ørene’, men det ændrer ikke på patientens forhold til stemmen eller hvor voldsom den er. Typisk kan man ikke distrahere sig fra stemmen, så vi bliver nødt til at prøve en anden tilgang, hvor man retter fokus direkte på stemmen og prøver at gå i dialog,« siger hun.

Fordi Challenge-tilgangen er ny, hviler forskernes formodning om, at den virker, heller ikke på mange års veletablerede psykologiske teorier, fortæller Louise Birkedal Glenthøj.

Forskerne har dog en klar formodning om, at den terapeutiske konfrontation i VR virker, fordi de er blevet inspireret af et lignende britisk studie fra 2017 med 124 deltagere, som fandt gode effekter.

Her så patienterne med skizofreni en avatar, der repræsenterede deres indre stemme på en PC-skærm, imens en manipuleret udgave af terapeutens stemme talte til dem, ligesom i Challenge-studiet. Efter 12 uger oplevede patienterne, der havde fået avatar-terapi, signifikant færre gener, end en anden gruppe, der havde fået almindelig terapi.

Nuværende medicin virker kun for nogle

Hvis Challenge-projektet viser lige så gode effekter som det britiske, vil det være en tiltrængt ny behandling mod stemmehøring, vurderer René Ernst Nielsen, der er spændt på resultatet.

»Man behandler primært skizofreni med antipsykotika, og typerne af medicin herunder har det tilfælles, at de rammer et bestemt signalstof i hjernen. Derfor kan man ikke kombinere flere typer af medicin for at opnå en bedre virkning, som man gør ved andre sygdomme såsom bipolar lidelse,« siger han.

René Ernst Nielsen ser ikke så mange patienter med skizofreni længere, da han har skiftet klinisk fokus, men i begyndelsen af sin kliniske praksis var skizofreni hans hovedområde, og de mange patientmøder vidner om, at der er brug for nye behandlingsmetoder, mener han.

»Jeg har haft en del patienter, der ikke har fuldgod effekt af medicinen, og nogle patienter, der slet ikke har nogen effekt overhovedet. De har stadig mange symptomer og er forpinte, så derfor giver det god mening at forbedre terapi, man kan lægge til den medicinske behandling,« lyder det.

Stemmehøring ødelægger folks liv

Der er blevet forsket i, hvor godt medicinsk behandling virker mod hallucinationer. Studierne peger på, at cirka en fjerdedel af patienter oplever ringe eller ingen effekt.

På den positive side betyder det selvfølgelig, at mange har gavn af medicinen, men på den negative side skal en fjerdedel leve med alvorlige og invaliderende symptomer, der ofte forhindrer et normalt liv med arbejde, studie, partner og venner.

Man behandler også hallucinationerne med kognitiv adfærdsterapi - en form for psykoterapi, der går ud på at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre. Studier finder dog kun små til moderate effekter af behandlingen. Det er da også den eksisterende behandlings begrænsede effekt og stemmernes destruktive konsekvenser, der har motiveret forskerne bag Challenge.

»Stemmehøring har omfattende konsekvenser. Det er stemmer, der dominerer, råber og nedgør dem. Det kan knuse deres selvværd og gøre det svært at opretholde en normal livsførelse,« fortæller Louise Birkedal Glenthøj, og fortsætter:

»Mange af vores patienter bor på bosted, fordi de ikke er i stand til at klare hverdagen selv. De handler ikke ind, kommer ud, ser deres familie eller har sociale netværk, fordi de er så optaget af stemmerne, at det er svært at vende fokus mod verden. Det er noget af det, vi håber på at kunne ændre med behandlingen.«

Hvis Challenge-projektet viser gode resultater, er næste skridt at forsøge at få behandlingen ind i psykiatrien, så flere mennesker med skizofreni kan få en bedre livskvalitet, siger hun.