Norsk forsker: Derfor hører patienter med skizofreni stemmer

Du oplever det hele tiden. Når nogen taler til dig, rammer lydbølgerne din trommehinde, hvor de gennemgår en forvandling.

I trommehinderne bliver lyden omdannet til elektrokemiske signaler, der via dine sensoriske nerver baner sig vej til hjernen. Her bliver signalerne afkodet som sprog.

Men hvordan foregår det, når folk med skizofreni hører stemmer, uden at nogen faktisk taler til dem? Hvordan narrer hjernen sig selv til at fremmane de indre stemmer?

»Stemmerne er klare, præcis som når du hører min stemme nu,« siger den norske forsker Kenneth Hugdahl, som er professor i biologisk psykologi ved Universitetet i Bergen og forsker ved Haukeland universitetssykehus, til forskning.no.

Han har længe forsøgt at finde ud af, hvad der sker, når stemmerne uden varsel begynder at tale for så pludselig at stoppe igen. Nu mener han at være kommet meget tæt på svaret i et nyt studie i tidsskriftet Frontiers in Psychiatry, skriver forskning.no.

Hugdahls resultat kan være en brik i det puslespil, der er at udvikle mere effektiv skizofreni-medicin i fremtiden. Men der er stadig langt igen, før vi kan slå fast, hvor stemmerne i hovedet kommer fra, vurderer dansk forsker.

Hjernens indre orkester lader til at spille stemmerne

I mange år har Kenneth Hugdahl jagtet de indre stemmer. Ligesom flere forskere før ham har han sporet hjernens registrering af stemmerne til den bagerste øvre tindingelap.

I dette område kan man se samme form for aktivitet, når folk hører stemmer, som når nogen faktisk snakker til dig. Derfor mener mange skizofreni-forskere, at hjernen opfatter stemmerne inde i hovedet på samme måde, som når vi hører en virkelig stemme.

Kenneth Hugdahls tidligere studier viser også, at et område i hulrummet mellem øjnene lyser op af aktivitet kort tid før og efter, stemmerne begynder.

Hulrummet kontrollerer mange af vores beslutninger, så hans forsigtige teori er, at området sender et signal til tindingelappen, når folk begynder at høre stemmer, og når de stopper.

På den måde lader området til at fungere som en dirigent, der får orkesteret - tindingelappen - til at spille.

Mener at have fundet roden til stemmerne i hovedet

Ifølge Kenneth Hugdahls teori laver dirigenten - hulrummet ved øjnene - taktslag, som får orkesteret - tindingelappen - til at afspille stemmerne.

Men hvad får dirigenten til at give orkesteret instruktion om at spille?

I det nye studie er Hugdahl med sin forskergruppe gået i kødet på netop dét spørgsmål, og deres forsøg tyder på, at en del af svaret skal findes i to af hjernens signalstoffer, glutamat og GABA.

Forskerne har målt niveauerne af signalstoffer i hjernen på 81 patienter, og det tyder på, at de to signalstoffer regulerer hjernens kredsløb forskelligt hos patienter, der hører mange stemmer sammenlignet med patienter, der hører få.

»Glutamat og GABA er med til at regulere hjernens kredsløb, når vi udfører en række forskellige handlinger såsom at tale, lytte eller bevæge os. Her fungerer glutamat som speederen og GABA som bremsen,« siger læge Kirsten Borup Bojesen, som forsker i neurobiologiske forstyrrelser hos patienter med skizofreni. Hun fortsætter:

»Glutamat øger aktiviteten af hjernens kredsløb, mens GABA mindsker den. Samspillet mellem glutamat og GABA er nødvendigt for eksempelvis en bevægelse, der både skal udføres, men også skal finjusteres,« forklarer Bojesen, der er postdoc ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning på Psykiatrisk Center Glostrup.

Derfor er de norske forskeres teori, at folk hører stemmer, når glutamat og GABA ikke regulerer hjernens kredsløb godt nok. Man kan sammenligne det med, at forholdet mellem speederen og bremsen er itu, så farten ikke kan justeres ordentligt.

Helt ekstreme tilfælde af ubalance mellem glutamat og GABA opstår for eksempel, når epilepsi-patienter får et krampeanfald.

\ Læs mere

Konceptet 'skizofreni' er ved at dø – her er forklaringen

Studiet afslutter ikke jagten på stemmernes ophav

Imidlertid har forskerne kun fundet, at der er en sammenhæng mellem glutamat og GABA’s regulering af hjernens netværk, når folk hører lyde.

Studiets deltagere har nemlig ikke fået målt deres niveauer af glutamat og GABA i skanneren, imens de har hørt stemmer

Derfor er der i det pågældende studie ikke belæg for, at en ubalance i glutamat og GABA er årsag til at man hører stemmer, påpeger Kirsten Borup Bojesen.

»Måske fungerer bremsen bedre hos dem med få hørehallucinationer, og speederen er for aktiv hos dem med mange hørehallucinationer, men en årsagssammenhæng kan man ikke drage ud fra studiet - vi kan kun konstatere, at de to ting falder sammen,« siger hun, og fortsætter:

»For at påvise en sammenhæng skulle du skanne nogle patienter, både før og efter de begynder at høre stemmer. Det ville være ekstremt svært at gennemføre, men det er noget forskningen arbejder på: At identificere dem, der kan udvikle psykoser, og hjælpe dem, før de bliver syge,« siger Kirsten Borup Bojesen.

Men selv da kan et komplekst fænomen som stemmer ikke reduceres til rene biologiske mekanismer - stemmerne kan opstå i en cocktail af flere forskellige faktorer, men det er det, der gør psykiatrien og de psykiatriske patienter så spændende, lyder det.

\ Læs mere

Skizofreniforskning giver filosof ny viden om menneskets selv

Glutamat og GABA-forskning kan muligvis gavne medicin-forskningen

Kenneth Hugdahls nye studie giver ikke endelige beviser eller entydig evidens. Præcis hvor stemmerne i hovedet på mennesker med skizofreni kommer fra, forbliver usikkert.

Meget tyder på dog på, at glutamat og GABA-reguleringen kan have en finger med i spillet, for de to signalstoffer lader til at påvirke mennesker med skizofreni på flere fronter.

For eksempel har Kirsten Borup Bojesens forskningsgruppe og andre forskere fundet, at patienter med skizofreni, der har forstyrrelser i glutamat og GABA, har mindre gavn af den medicin, som gives til mange patienter med skizofreni.

Det kan skyldes, at alt godkendt medicin mod skizofreni virker mod dopamin-systemet, men i lyset af at en ret stor gruppe af patienter ikke har gavn af den, er der en vis chance for, at medicin, der regulerer glutamat og GABA-systemet, vil virke bedre, hvis den for eksempel bliver givet i tillæg til antipsykotisk medicin, mener Kirsten Borup Bojesen.

Der er positive takter i at flytte fokus i behandlingen af skizofreni til glutamat-GABA-systemet, som forhåbentlig en dag i fremtiden vil kunne skabe en mere virkningsfuld behandling for mennesker med skizofreni, lyder det.

\ Læs mere

Skizofreni: Hvad sker der i hjernen, når man hører stemmer?

\ Læs mere

Børn med underlige sanseoplevelser udvikler oftere psykisk sygdom

\ Læs mere

Forskere er kommet lidt tættere på at forstå mennesker, der hører stemmer fra de døde