Selvom forskere ved, at magnesium er utroligt vigtigt for et godt helbred, kan de alligevel ikke måle, om vi får nok eller ej.
Magnesium er nemlig stramt reguleret i kroppen og findes blandt andet i knoglerne, hvor det fungerer som et lager, så der altid er den samme mængde i blodet.
Derfor kan man ikke bare tage en blodprøve og på den måde måle kroppens magnesiumniveau. Af samme årsag debatterer forskere, hvor meget vi egentlig har brug for.
»Magnesium er et af de interessante mineraler, fordi vi i øjeblikket anbefaler, at danskere dagligt indtager mellem 300 og 380 milligram af det,« fortæller Danmarks førende mineral- og vitaminforsker, professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
»Dette er baseret på undersøgelser af, hvor meget der udskilles ved forskellige indtag, hvilket ikke er den bedste metode til at undersøge optag af et mineral i kroppen. Det er dog ofte den eneste metode, vi har for forskellige mineraler, og det gælder også magnesium,« siger hun.
Susanne Gjedsted Bügel har tidligere hjulpet os her på Videnskab.dk med at aflive 10 myter omkring vitaminer og med en artikelserie om alle vitaminerne og deres fortræffeligheder.
Denne artikel er en del af en ny artikelserie om mineralerne og sporelementerne.
Indholdsfortegnelse
Hvad gør magnesium godt for?
Magnesium har flere essentielle funktioner i kroppen, og derfor er det så vigtigt, at vi får nok.
Eksempler på magnesiums funktioner:
- Energiproduktion fra fedt og kulhydrater i form af energimolekylet ATP. ATP, der leverer energi til næsten samtlige processer i kroppen, eksempelvis musklerne, er afhængigt af at danne en kemisk forbindelse med magnesium (MgATP).
- Dannelsen af DNA og proteiner.
- Cellesignalering. MgATP er foruden at være involveret i kroppens energiproduktion også involveret i dannelsen af signalmolekylet cAMP, som er vigtigt for kroppens hormonproduktion.
- Opbygning af knogler og andre strukturer i kroppen, eksempelvis cellemembraner og kromosomer (samlinger af DNA).
»Magnesium er en vigtig komponent i mellem 600 og 800 forskellige enzymer, som får vores kroppe til at fungere, som de skal,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.
Mangel på magnesium
Kommer kroppen i underskud af magnesium, begynder det at gå ud over vigtige kropslige funktioner.
\ Om mineraler og sporelementer:
Mineralerne deler man op i to grupper, alt afhængigt af hvor meget vi skal bruge af dem. Begge grupper er karakteriseret ved, at de er livsnødvendige:
- ‘Mineralerne’ (natrium, kalium, calcium, magnesium og fosfor) skal vi have mere end 100 milligram af om dagen.
- ‘Sporelementerne’ (zink, klor, mangan, selen, kobber, jern, jod, krom, fluor og molybdæn) skal vi kun bruge under 100 milligram og nogle gange under 1 milligram af om dagen.
Mangel på magnesium kan blandt andet betyde, at kroppens optag af calcium bliver ringere, og det kan lede til knogleskørhed.
Magnesiums betydning for kroppens kalkbalance gør også, at magnesiummangel kan lede til ophobning af kalk i blodårerne, hvilket øger risikoen for blodpropper og andre hjerte-kar-relaterede sygdomme som forhøjet blodtryk, insulinresistens og fedme.
»Det ser man ved svær magnesiummangel. Kroppens kalkoptag stiger, og så bliver kalken deponeret steder i kroppen, hvor det ikke skal være,« siger Susanne Gjedsted Bügel.
Magnesium er også involveret via kroppens signalveje (kemiske og elektriske signaler i kroppen) i at opretholde hjertets rytme.
Magnesiummangel kan derfor lede til hjertearytmi, hvor hjertet banker uhensigtsmæssigt afsted, så blod ikke bliver pumpet ud af hjertet og transporteret rundt i kroppen på den bedst mulige måde.
Sygdomme kan give magnesiummangel
Heldigvis er magnesiummangel sjældent blandt raske mennesker, der spiser en sund og varieret kost.
Årsagen er, at der findes masser af magnesium i både planter og kød, og vores nyrer holder på magnesium i stedet for at tisse det ud, hvis vi er i underskud.
Dog kan forskellige sygdomme være skyld i, at en person ikke får magnesium nok.
Det drejer sig blandt andet om mave-tarmsygdomme som Chrons (kronisk tarminfektion), malabsorptionssyndrom (kroppen kan ikke optage en masse næringsstoffer gennem tarmene), cøliaki (tyndtarmsinfektion) og fjernelse af en del af tarmen.
Derudover kan diabetes og alkoholisme også lede til for lave niveauer af magnesium i kroppen.
Højt indtag af magnesium er sundt
Da magnesium spiller ind i så mange forskellige processer i kroppen, har forskere undersøgt, om grundstoffet er forbundet med lavere udvikling af forskellige sygdomme.
Blandt andet har studier vist:
- At et højt indtag af fødevarer med meget magnesium, kostfibre og kalium er forbundet til lavere risiko for forhøjet blodtryk blandt både mænd og kvinder.
- At et højt indtag af magnesium gennem kosten mindsker risikoen for type 2-diabetes. Du kan finde to eksempler på disse studier her og her.
- At et højt indtag af magnesium gennem kosten reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme blandt kvinder. Det samme gælder ifølge et andet studie også for mænd. Sidstnævnte studie viser desuden, at blandt både mænd og kvinder er risikoen for dødsfald højere blandt personer med et lavt indtag af magnesium.
- At et højt indtag af magnesium gennem kosten er koblet til en lavere risiko for slagtilfælde, knogleskørhed (her er resultaterne ikke entydige) og komplikationer ved hjerteoperationer (her er resultaterne heller ikke entydige).
Magnesiums virkning på sygdomme
På baggrund af de ovenstående studier har forskere undersøgt, om magnesiumtilskud kan have en indflydelse på at hæmme forskellige sygdomme, og umiddelbart er resultaterne positive.
I hvert fald viser studier, at magnesiumtilskud kan modvirke:
- Svangerskabsforgiftninger. Risikoen for kramper i forbindelse med svangerskabsforgiftning er signifikant reduceret hos kvinder, som bliver behandlet med magnesium.
- Risikoen for dødsfald blandt personer, der oplever et hjertetilfælde, falder, når patienter med hjertestop modtager en infusion med magnesium.
- Migræne. Flere studier har fundet, at magnesiumtilskud kan reducere både frekvensen og alvorsgraden af migræneanfald blandt personer med et normalt, lavt indtag af magnesium.
- Astma. Magnesiumtilskud er forbundet med sænket risiko for hospitalsindlæggelser i relation til astma blandt børn.
Gode kilder til magnesium
Heldigvis er magnesium allerede til stede i rigtig mange fødevarer, så det er forholdsvist let at få rigeligt af det.
\ Magnesium i kosten
Gode kilder til magnesium er blandt andet fuldkorn (eksempelvis hvede, havre, rug og byg), brune ris, fisk, spinat, mandler, peanuts, hasselnødder, chokolade og kaffe.
Da klorofyl, der omdanner sollys til energi i planter, er fyldt med magnesium, er bladgrønt også en rigtig god kilde til magnesium.
Desuden er hårdt vand også rigt på magnesiumsalt.
En sund og varieret kost indeholder rigeligt med magnesium til at dække anbefalingerne. Eksempelvis indeholder 100 gram mandler omtrent hele det anbefalede daglige indtag.
Det er samtidig praktisk talt umuligt at få for meget magnesium gennem kosten, da optaget er så stramt reguleret af kroppen, som det er.
»Personer, der tager magnesiumtilskud i form af piller, kan dog godt få for meget, og her er den mest almindelige form for bivirkning diarré, hvorfor magnesiumpiller også bruges medicinsk mod forstoppelse,« siger Susanne Gjedsted Bügel.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder indtager mindst 280 milligram magnesium om dagen gennem kosten, mens mænd skal have mere end 350 milligram.
\ Læs mere
\ Kilder
- Susanne Gjedsted Bügels profil (KU)
- ‘A prospective study of nutritional factors and hypertension among US men’, Circulation (1992), doi: 10.1161/01.CIR.86.5.1475
- ‘Prospective study of nutritional factors, blood pressure, and hypertension among US women’, Hypertension (1996), doi: 10.1161/01.CIR.80.5.1320
- ‘Magnesium intake and risk of type 2 diabetes: a meta-analysis’, Journal of Internal Medicine (2007), doi: 10.1111/j.1365-2796.2007.01840.x
- ‘Magnesium intake and risk of type 2 diabetes: meta-analysis of prospective cohort studies’, Diabetes Care (2011), doi: 10.2337/dc11-0518
- ‘Dietary and plasma magnesium and risk of coronary heart disease among women’, Journal of Internal Heart Association (2013), doi: 10.1161/JAHA.113.000114
- ‘Prophylactic magnesium for improving neurologic outcome after aneurysmal subarachnoid hemorrhage: systematic review and meta-analysis’, Journal of Critical Care (2013), doi: 10.1016/j.jcrc.2012.07.001
- ‘Magnesium supplementation and osteoporosis’, Nutrition Reviews (1995), doi: 10.1111/j.1753-4887.1995.tb01505.x
- ‘Interventions for preventing post-operative atrial fibrillation in patients undergoing heart surgery’, Cochrane Systematic Reviews Database (2013), doi: 10.1002/14651858.CD003611.pub3
- ‘A systematic review of maternal and infant outcomes following magnesium sulfate for pre-eclampsia/eclampsia in real-world use’, International Journal of Gynecology and Obstetrisks (2012), doi: 10.1016/j.ijgo.2012.01.028
- ‘Long-term outcome after intravenous magnesium sulphate in suspected acute myocardial infarction: the second Leicester Intravenous Magnesium Intervention Trial (LIMIT-2)’, The Lancet (1994), doi: 10.1016/S0140-6736(94)92024-9
- ‘Oral magnesium oxide prophylaxis of frequent migrainous headache in children: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial’, Headache (2003), doi: 10.1046/j.1526-4610.2003.03102.x
- ‘A meta-analysis on intravenous magnesium sulphate for treating acute asthma’, Archives of Diseases in Childhood (2003), doi: 10.1136/adc.2004.050005
\ Læs om mineralerne
Denne artikel er en del af en artikelserie om alle de forskellige mineraler:
- Jern er det næringsstof, flest mangler
- Mineralet kobber: Det ved vi om virkning, mangel og forgiftning
- Selen: For 40 år siden vidste man ikke, at mangel på mineralet er dødeligt
- Fosfor er måske det allervigtigste mineral overhovedet
- Derfor giver calcium stærke knogler
- Krom og diabetes: Her er den mulige sammenhæng
- Mangel på zink får unge til at stoppe med at vokse
- Jod: Derfor skal det være i dit husholdningssalt
- Uden fluor risikerer du at leve et tandløst liv