Er fluor i tandpasta farligt?
Fluor er en giftig gas, så hvad laver den lige i vores tandpasta? Spørg Videnskaben ser denne gang nærmere på tandlægernes vidundermiddel fluorid, der ikke er det samme stof, som findes på pizzabakker.
er fluor i tandpasta farligt

Ja, du kan blive syg af at spise tandpasta med fluor. Men så skal du spise en hel masse. (Foto: Shutterstock)

Ja, du kan blive syg af at spise tandpasta med fluor. Men så skal du spise en hel masse. (Foto: Shutterstock)

Det er hvidt og smager frisk og skummende. Men har du nogensinde tænkt over, hvad fluoren i din tandpasta egentlig er for noget?

Spørg Videnskaben har modtaget flere mails fra læsere, som er bekymret for fluor i deres tandpasta.

For eksempel skriver Ulrik Johansen således til os:

»Der har på det seneste været meget snak om fluorstoffer i emballager, om at de virker hormonforstyrrende og kan give kræft. I den anledning kom jeg til at tænke på den fluor, tandpasta og mundskyllemidler indeholder, om den er skadelig for os i de mængder indeholdt i disse produkter?«

LÆS OGSÅ: Vi spiser giftige fluorstoffer i rå mængder

Din tandpasta rummer meget lidt fluorid

For at finde ud af om der, ifølge Videnskaben, er noget at være skræmt over, har Spørg Videnskaben spurgt lektor i tandsygdomslære på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet Alan Richards. Alan Richards har nemlig forsket i brugen af fluor som forebyggelse mod huller i tænderne.

Forskeren fortæller, at vi ikke skal bekymre os for at gnubbe tænderne med fluortandpasta.

»Grunden til, at fluortandpasta ikke er farligt er, at der er så lidt fluor i det,« siger forskeren og fortæller, at det kun er i folkemunde, stoffet hedder fluor.

I virkeligheden hedder fluoren i din tandpasta nemlig fluorid.

Din tandpasta har således ikke ret meget at gøre med den dødsensfarlige gas fluor eller hormonforstyrrende fluorstoffer.

LÆS OGSÅ: Lyt ikke til konspirationsteorier: Uden fluor risikerer du at leve et tandløst liv

Sådan virker fluorid

Fluorid kan i den tidlige fase standse cariesangreb.

Fluorid kan reparere små huller, hvis hullet er i en tidlig fase.

Store mængder tandpasta kan gøre dig syg

Fluorid er dog i sig selv heller ikke et helt uskyldigt stof. Stærke koncentrationer af fluorid har været brugt som rottegift.

Men i Europa bruger vi ifølge Alan Richards meget små mængder fluorid i tandpastaen. Faktisk må 100 g tandpasta maksimalt indeholde 0,15 g fluorid.

Det er nok til, at du kan blive lidt syg og få ondt i maven, men så skal du spise hele tuben med de 100 g tandpasta.

Der skal dog et helt gram fluorid til, før du kan få en akut forgiftning og komme i livsfare – altså, mere end seks tuber tandpasta på en gang.

Det ved forskerne, fordi der har været tilfælde, hvor mennesker har indtaget fluorid via rottegift eller andre stærke opløsninger af fluorid. I nogle tilfælde for at begå selvmord.

Indtagelse af 6 tuber tandpasta bliver livstruende

Hvis du spiser en hel tube tandpasta på én gang, kan du få fluoridforgiftning, hvilket giver symptomer som kvalme, mavepine og opkastning.

I en hel tube tandpasta er der max 0,15 g fluorid (EU’s grænseværdier). Du skal indtage 1 g fluorid på én gang, for at fluoridforgiftningen bliver livstruende. Det er mere end seks tuber tandpasta.

Kilde: Alan Richards

Små børn skal have små mængder tandpasta

Din tandpasta har ofte påtrykt en advarsel om, at små børn kun må få små mængder tandpasta.

Faktisk siger tandlægerne, at børn før skolealderen ikke må få mere tandpasta på tandbørsten, end der kan ligge på deres lillefingernegl.

»Hvis børn gentagende gange bruger store mængder af tandpasta, kan det have en effekt på de tænder, som ikke er brudt frem endnu,« siger Alan Richards.

Effekten kaldes fluorose. Det er ikke farligt, men forstyrrer dannelsen af emalje i tænder. Man kan se, at tænderne er ramt af fluorose ved, at der dannes hvidligt misfarvede tænder.

Så det er altså en god idé at følge tandlægernes anvisninger, når du børster tænder på ungerne, hvis du vil være sikker på, at børnene får pæne tænder som voksne.

Børn kan desuden lige såvel som voksne blive syge af overdrevet meget tandpasta.

LÆS OGSÅ: Se video: Sådan børster du tænder korrekt

Langt færre har i dag huller i tænderne

Alt i alt så betegner tandlægerne dog opfindelsen af fluortandpasta som lidt af en revolution, ifølge Alan Richards.

»For 20-30 år siden var det svært at finde nogen unge mennesker, som ikke havde huller i tænderne. I 50erne kunne man få et gebis i konfirmationsgave. I dag har halvdelen af unge mellem 15 og 16 år ingen huller i tænderne,« siger forskeren og fortæller, at udviklingen er den samme i alle de lande, hvor man i dag bruger fluortandpasta.

Forskeren siger, at fluorid har vist sig at være så effektivt mod huller, at forskerne i dag af etiske grunde ikke kan få lov til at lave forsøg, hvor en kontrolgruppe af børn børster tænder med tandpasta uden fluorid.

Fluor i drikkevandet

I andre lande (USA, England, Irland, m.fl.), når der tilsættes fluorid i drikkevand er det normalt til en koncentration af 1 part per million.

I USA har der været tilfælde, hvor mennesker er blevet akut forgiftet af fluorid, fordi der var tilsat for meget af det til drikkevandet.

I Danmark kan den naturlige koncentration af fluorid i drikkevand variere imellem 0,1 - 2 parts per million afhængig af, hvor i DK du er.

Dvs., fluorid altid findes i drikkevand, men ikke i skadelige mængder.

Kilde: Alan Richards

Fluorid-effekt er veldokumenteret

Alan Richards understreger dog, at han synes, det er godt, at der findes tandpasta uden fluorid, for så har forbrugerne et valg.

»Hvis du ikke har problemer med at få huller i tænderne og altid har brugt en tandpasta uden fluorid, så må du for min skyld gerne fortsætte. Vi tandlæger kan blot anbefale at bruge tandpasta med fluorid, fordi det er virkelig veldokumenteret, at det virker,« siger forskeren.

Han fortæller dog, at det kan være meget svært helt at undgå fluorid, da stoffet også findes i eksempelvis te og fiskekonserves og fra naturens hånd også i drikkevandet. I nogle lande tilsætter man endda fluorid til drikkevandet. Det gør vi ikke i Danmark.

LÆS OGSÅ: Skal man lave sin egen tandpasta?

Forsker: ’Ingen sammenhæng mellem kræft og fluorid’

Hvad angår langvarig brug af fluortandpasta og kræft, så fortæller Alan Richards, at der i England er lavet en omfattende undersøgelse af sammenhængen mellem fluorid i drikkevand og kræft. Undersøgelsen blev sat i værk, fordi den britiske befolkning lagde pres på politikerne.

Forskerne kunne konkludere, at der ikke var nogen sammenhæng mellem fluorid i drikkevandet og udvikling af kræftsygdomme. En lignende undersøgelse er lavet i USA med det samme resultat.

Ifølge Videnskaben er der altså ikke så meget at være bange for, når man børster tænder, medmindre man æder tandpasta i meget store mængder.

Vi takker Ulrik Johansen for spørgsmålet og sender ham en t-shirt. Hvis du også har et spørgsmål til Videnskaben, så send det til os på redaktion@videnskab.dk.

Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal dyr ikke børste tænder?

LÆS OGSÅ: Bør man børste tænder i lunkent vand?

Artiklen er opdateret den 13. november 2018, hvor den er blevet lavet mindre rettelser. 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk