Forskerne er for længst kommet frem til, at coronavirussen blandt andet smitter gennem luften.
Derfor skal vi i dag bære mundbind i offentlige rum og steder, hvor vi ikke kan sikre behørig afstand mellem hinanden.
Også klasseværelserne har fået stor opmærksomhed.
I september fortalte danske forskere her hos Videnskab.dk, hvordan coronakrisen har gjort behovet for ventilation endnu mere akut.
Dårligt indeklima: »Et stort problem i mange år«
»Det har været stort problem i mange år,« sagde Per Heiselberg, som er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet i artiklen hos Videnskab.dk.
»Allerede før vi fik COVID-19-situationen, har mange undersøgelser dokumenteret, at vi har dårligt indeklima på skoler og daginstitutioner. Det går i sig selv ud over børns indlæring og trivsel, men nu har vi også fået et ekstra problem i forbindelse med corona,« fortsatte han.
Heller ikke Torben Sigsgaard, som er formand for Rådet for Sundt Indeklima og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, lagde fingrene imellem:
»Vi har råbt op om dårligt indeklima i skolerne i de sidste 10 år. Coronapandemien er bare endnu en ekstra god grund til at gøre noget ved problemet,« sagde han i artiklen.
Hvordan forhindrer man luftsmitte i skolerne?
Forskere fra Johann Goethe-Universität i Frankfurt, Tyskland, har nu undersøgt, hvordan man får bugt med partikler i luften i små rum, heriblandt virus, og det er mere relevant end nogensinde som følge af coronavirussen.
Studiet, som endnu ikke er fagfællebedømt og derfor skal læses med forbehold, er lagt op på preprint-serveren medRxiv. Da studiet ikke er evalueret af andre forskere endnu, skal det ikke bruges som en guideline, fremgår det på medRxiv.
\ Preprint-servere
Preprint-servere er til for, at forskere kan give hinanden feedback på studier, inden de sender dem ind til videnskabelige tidsskrifter i håb om at få dem publiceret.
Ulempen er, at de upublicerede studier ligger frit tilgængeligt og kan blive misbrugt eller misforstået af folk, som ikke ved, at forskningsresultater skal igennem en peer review proces, før man kan tage dem for gode varer.
Uden peer review er der risiko for, at et studie har fejl, mangler, overdrevne konklusioner, og at forskerne har interessekonflikter. Læs om, hvordan du kan spotte, om lægevidenskabelig forskning er troværdig, i Videnskab.dk's manifest
- Forskerne udvalgte en skoleklasse med 27 elever plus en lærer.
- Fire forskellige luftrensere blev testet i deres klasseværelse.
- Alle luftrensere havde et filter til groft støv plus et HEPA-filter (som er designet til at fjerne meget små partikler) og et aktivt kulfilter.
- Luftrensningsanlæggets gennemstrømningsevne var mellem 760 og 1460 kubikmeter luft i timen.
Aerosoler er virussens 'fragtfirma'
Forskerne målte aerosolforureningen, mængden af fint støv og CO2-koncentrationen i luften indendøre. Derudover målte de, hvor meget støj de forskellige luftrensningsanlæg producerede, samt spurgte eleverne, om støjen var forstyrrende.
I det tyske studie fandt forskerne, at luftrensningsanlæggene fjernede 90 procent af aerosolerne i luften i løbet af 30 minutter.
Eleverne oplevede heller ikke, at maskinerne larmede for meget, med mindre de kørte på fuld styrke.
De tyske forskere skriver, at reduktionen i aerosoler er så signifikant, at risikoen for at blive smittet er kraftigt reduceret - selv med en superspreder i lokalet.
»Ventilation med udeluft er en bedre løsning«
Sverre B. Holøs er seniorforsker ved afdelingen for bygninger og installationer ved Stiftelsen for industriell og teknisk forskning (SINTEF). SINTEF er et norsk forskningsinstitut, som udfører undersøgelser og andre tjenester indenfor teknologi, naturvidenskab, medicin og samfundsforhold.
Han påpeger, at han ikke har detaljeret kendskab til det tyske studie, men han bekræfter, at luftrensere kan være effektive. Ikke desto mindre er der ofte bedre alternativer, mener han.
»Luftrensere med grovfilter, HEPA-filter og aktivt kulfilter kan levere effektiv luftrensning. En udfordring kan være at have tilstrækkelig kapacitet til at behandle tilstrækkelig store mængder luft og fordele den rensede luft til det sted, hvor brugerne trækker vejret,« skriver han i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
»Hvis udeluften er af forholdsvis god kvalitet, vil ventilation med udeluft efter min mening være en bedre løsning end luftrensning,« fortsætter han i sin e-mail.
\ Aerosoler og coronavirus
Aerosoloer er små luftbårne partikler og dråber, der for eksempel kan stamme fra et nys.
Du kan læse mere om, hvorfor de er ganske effektive transportmidler for virus, i en artikel på Forskerzonen fra maj måned.
Forskning har også vist, at coronavirussen kan overleve i luften i helt op til tre timer.
Læs mere i artiklen 'Så længe overlever coronavirus i luften og på plast, metal og pap'.
»God ventilation er mere effektiv end luftrenser«
I nyere bygninger sørger moderne ventilationsanlæg for at fjerne partikler ligeså godt som en luftrenser gør, mener Holøs.
»Ventilationsluftmængderne i nyere, norske skolebygninger vil typisk være i stand til at udskifte luften oftere end hvert 30. minut, så ventilationen giver en mere effektiv fjernelse af partikler af indendørs oprindelse, end det man realistisk kan opnå med luftrensere,« forklarer han.
Et problem, som luftrensere ikke kan løse, er tunge hoveder som følge af en høj koncentration af CO2 i luften indendøre, hvilket forskerne selv påpeger i pressemeddelelsen.
Ventilation, som eksempelvis åbne vinduer, hjælper med at sænke CO2-koncentrationen. Men forskerne fandt også, at luftrenserne også fjernede allergener og støv såvel som at reducere risikoen for virusspredning. Det kan ventilation også tage sig af, påpeger Sverre B. Holøs.
»Der findes og bruges filtre, der fjerner partikler fra udeluften på en forholdsvis effektiv måde. Pollen er i denne sammenhæng store partikler, der er lette at filtrere ud. Det er små partikler fra forbrænding og forurening i gasform, som er den store udfordring.«
Kan være et alternativ ved dårlig udeluft
»Der er dog steder, hvor luftrensere er et mere gunstigt alternativ,« fortsætter Sverre B. Holøs.
»Hvis udeluften er af meget dårlig kvalitet, og især hvis forureningskilderne er i både gas- og partikelform, stiger omkostningerne ved filtrering af udeluften. Hvis udeluften desuden kræver meget energi at opvarme, nedkøle og affugte, bliver filtrering endnu mere interessant. Hvad der er en attraktiv løsning i en varm, fugtig og forurenet by i Asien passer ikke så godt hos os,« påpeger han.
Sverre B. Holøs tilføjer, at luftrensere være et alternativ til at forbedre luftkvaliteten i bygninger med ineffektiv ventilation, enten manglende eller underdimensioneret.
»Det kan også være værd at bemærke, at ventilation - eller luftrensning som et alternativ - kan være med til at reducere smitte, som sker gennem luften over større afstande, men at det ikke hjælper meget på smitte gennem dråber og aerosoler på korte afstande. Det er derfor et supplement til - og ikke en erstatning for - at holde afstand,« slutter Sverre B. Holøs.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
