Coronavirus bevæger sig gennem luften som mikroskopiske dråber
Læs mere om videnskaben bag smitsomme partikler, som kan holde sig svævende i luften, men ikke kan ses.
COVID-19 corona sygdom smitte bakterier partikler mikrometer mechanical engineering aerosoler smitteoveførsel RNA DNA virale protein genetisk antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Jo mere vi forstår om, hvordan aerosoler (virussens 'fragtfirma') fungerer, desto bedre kan vi afværge smitte og smittespredning. (Foto: Shutterstock)

Jo mere vi forstår om, hvordan aerosoler (virussens 'fragtfirma') fungerer, desto bedre kan vi afværge smitte og smittespredning. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Da jeg voksede op i 1970'erne, var luften i det sydlige Californien så forurenet, at jeg med jævne mellemrum blev sendt hjem fra skole af sundhedsmæssige årsager.

Måske ser det ikke umiddelbart ud som om, der er mange lighedspunkter mellem at være derhjemme som følge af luftforening og være derhjemme som følge af en global coronaepidemi, men de har begge en masse med aerosoler at gøre.

Aerosoler er bittesmå partikler eller dråber af et stof fordelt i luft.

De er årsag til Los Angeles' famøse smog, støvpartiklerne, vi kan se danse i en solstråle, og de bittesmå dråber, der bevæger sig ud af munden, når vi taler, hoster eller ånder.

Det er derfor, mange personer for tiden bruger mundbind og masker samt holder fysisk afstand; begge tiltag, der har til formål at afværge, at vi spreder eller indånder aerosoler.

Aerosoler er luftbårne og alle vegne

Jeg er professor i mechanical engineering, og jeg studerer aerosoler og luftforurening. 

Jo mere vi forstår om, hvordan aerosoler fungerer, desto bedre kan vi afværge smitte og smittespredning.

En aerosol er en klynge af væske eller faste partikler, der svæver i luften. De er overalt og kan dannes af alt, som er let nok til at svæve, eksempelvis røg, vand, spyt og mundvand.

Når vi hoster, taler eller ånder, bliver et sted mellem 900 og 300.000 flydende partikler frigivet fra vores mund.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kan holde sig svævende i luften i op til 8 timer

Partiklerne er af varierende størrelse – fra mikroskopisk (1/1000 af et hårstrå) til på størrelse med et sandkorn.

Når vi hoster, kan de blive sendt afsted ud i luften med en fart på helt op til knap 97 kilometer i timen.

Størrelsen på partiklerne har effekt på, hvor længe de holder sig svævende i luften. I et luftstille rum kan småbitte partikler som røg holde sig svævende i luften i op til 8 timer.

Større partikler falder hurtigere ned og lander på forskellige overflader efter et par minutter.

Når vi er i nærheden af andre mennesker, er vi konstant i kontakt med aerosoler fra deres munde, og i løbet af en pandemi er det selvfølgelig mere bekymrende end normalt.

Så spørgsmålet er ikke, om aerosolerne eksisterer, men hvor smitsomme de er.

Aerosolerne er virussens 'fragtfirma'

Den nye SARS-CoV-2-coronavirus er lillebitte – cirka 0,1 mikrometer i diameter. 1 mikrometer er en milliontedel af en meter, så der går 1.000 mikrometer på 1 millimeter.

De aerosoler, vi producerer, når vi taler, ånder og hoster, er som regel mellem 0,7 og 10 mikrometer store. De er usynlige for det blotte øje, og de kan med største lethed svæve i luften.

Partiklerne består hovedsageligt af biologiske væsker fra vores mund, svælg og lunger, og de kan indeholde lidt af virussens genetiske materiale.

Forskerne ved ikke, hvor mange individuelle stykker af SARS-CoV-2 en aerosol der er i en smittet persons host.

Kan afgive op til 114 smitsomme doser i timen

I et studie, der er ved at blive fagfællebedømt (kvalitetstjekket af andre forskere, red.), estimerer forskerne ved hjælp af en model, at en person, som står og taler i et rum, kan udsende op til 114 smitsomme doser i timen.

Forskerne mener, at spytpartiklerne let kan smitte andre, når vi er inden døre i for eksempel en bank, restaurant eller et apotek.

Det er også værd at tage højde for, hvor let det er at indånde partiklerne.

I et nyligt studie fandt forskerne, at vi kan indånde aerosoler fra en person, der sidder mindre end 1,80 meter væk.

Det lyder ikke så godt, men selve processen fra eksponering til smitte er faktisk temmelig kompliceret.

COVID-19 corona sygdom smitte bakterier partikler mikrometer mechanical engineering aerosoler smitteoveførsel RNA DNA virale protein genetisk antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Det vigtigt, at vi bruger vores sunde fornuft og følger myndighedernes anbefalinger om 'social distancering', det vil sige at nedbringe antallet af sociale kontakter, sikre behørig afstand mellem hinanden og øge effekten af social afstand. (Illustration: Shutterstock)

Kun 0,1 procent af de virusser, vi udånder, er smitsomme

De virale partikler i aerosolerne er ofte beskadigede. Et studie, der så på influenzavirus, fandt, at kun 0,1 procent af de virusser, vi udånder, er smitsomme.

Coronavirussen begynder at dø, så snart den er ude af kroppen. Den er i live i luften i op til 3 timer – og det er selvfølgelig ikke enhver aerosol, der kommer ud af munden på en smittet person, der indeholder coronavirus. Der er mange tilfældigheder på spil.

Sundhedsmyndighederne ved stadig ikke, om coronavirussen bliver spredt mest gennem direkte kontakt, indirekte kontakt som berøring af overflader, eller om det er aerosolerne, der er den største smittekilde.

Men dét, eksperterne ved om aerosoler, indikerer, at aerosolerne muligvis er en meget stor smittekilde.

Evidens på luftbåren aerosolsmitte

Det er næsten umuligt at studere viral smitte i realtid, så forskerne benytter miljøprøvetagning og kontaktsporing for at granske coronavirussens spredning i aerosoler.

Forskningen sker utrolig hurtigt, og størstedelen er stadig ved at blive fagfællebedømt, men studierne leverer yderst interessant -  men indledende – information.

Når de tester miljøet, tager forskerne ganske enkelt prøver fra luften.

I Nebraska fandt forskerne luftbåren SARS-CoV-2 på et hospital.

I Kina fandt forskerne også virussen i luften på en række hospitaler samt et stormagasin. Men miljøprøvetagning kan ikke alene bevise aerosol-smitte. Her kommer kontaktsporingen ind i billedet.

En restaurant i Guangzhou i Kina, som var lokationen for et lille udbrud 23. januar, leverer direkte evidens på aerosol-smittespredning.

Forskerne mener, at en smittet, men asymptotisk person (uden mærkbare symptomer, red.) sad ved et bord i restauranten. Luftcirkulationen i restauranten, som havde aircondition, var skyld i, at gæsterne, som sad ved to andre borde, blev smittet – sandsynligvis af aerosoler.

Mere risikabelt at være inden døre end udendørs

Generelt set indikerer evidens, at det er mere risikabelt at være inden døre end udendørs. Det skyldes den manglende luftstrømning indendørs.

Det tager mellem 15 minutter og 3 timer, før en aerosol er trukket ud gennem et ventilationssystem, eller før den strømmer ud gennem et åbent vindue.

Endnu et studie, der er ved at blive fagfællebedømt, om udbrud i Japan, indikerer, at risikoen for direkte smitteoverførsel er cirka 20 gange større inden døre end udendørs.

I Singapore sporede forskerne de første 3 udbrud direkte tilbage til nogle få butikker, en festmiddag og en kirke.

Giv motionisterne lidt mere plads end sædvanligt

Når først de potentielt smitsomme aerosoler når udendørs, forsvinder de ud i atmosfæren, og så er der langt mindre grund til at bekymre sig om dem.

Det er selvfølgelig muligt at blive smittet udendørs, hvis vi er i tæt kontakt med en syg person, men det er meget sjældent.

Forskere i Kina har fundet, at kun 1 ud af 314 udbrud kunne spores til udendørs kontakt.

For nylig har der været bekymringer for aerosolsmitteoverførsel i løbet af gå- eller løbeture.

Selvom forskningen på området stadig er igangværende, er det nok en god ide at give motionisterne lidt mere plads end sædvanligt.

Sådan mindsker vi aerosol-smitte - hjælper ansigtsmasker?

Nu da vi har al denne viden om, hvordan aerosolerne bliver produceret, hvordan de bevæger sig, og hvilken rolle de spiller i denne pandemi, er det oplagt at spørge:

Hvad med ansigtsmasker?

Centers for Disease Control and Prevention (den amerikanske pendant til Statens Serum Institut, red.) anbefaler, at vi har maske på i offentlige rum, hvor det er svært at holde fysisk afstand.

Selv hjemmelavede masker kan til dels afværge, at aerosolerne bliver spredt fra munden. Evidens støtter generelt op om brugen af masker, og forskning viser, at maskerne er meget effektive i reduktionen af SARS-CoV-2 i luften.

Maskerne er dog ikke perfekte, og flere studier er på nuværende tidspunkt undervejs, så vi kan få større viden om, hvor effektive de virkelig er, men det er et lille tiltag, som muligvis kan forsinke smittespredningen.

Ansigtsmasker anbefales ikke i Danmark

De danske sundhedsmyndigheder vurderer stadig, at der ikke er videnskabeligt belæg for at anbefale brug af ansigtsmasker hos almindelige borgere.

Det er på trods af, at flere laboratorieundersøgelser viser, at mundbind kan reducere mængden af virus i luften omkring bæreren.

»Vi anfægter ikke, at mundbind virker i laboratoriet. Det ved vi godt. Men vi har ikke dokumentation for, at de virker ude i det offentlige rum, og derfor anbefaler vi dem ikke,« siger Brian Kristensen, der er sektionsleder for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse og Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut.

I værste fald giver mundbind anledning til en ‘falsk tryghed’ lyder et andet ræsonnement.

Brian Kristensen afviser ikke, at mundbind kan blive en del af anbefalingerne i fremtiden, men lige nu er dokumentationen bare ikke god nok, fortæller han.

Læs mere i artiklen Dansk forsøg med mundbind på vej: »Måske kommer vi til at ændre anbefalinger«

Brug fornuften, og følg anbefalingerne

Udover masker er det vigtigt, at vi bruger vores sunde fornuft og følger myndighedernes anbefalinger.

Vi skal følge påbuddet om 'social distancering', det vil sige nedbringe antallet af sociale kontakter, sikre behørig afstand mellem hinanden og øge effekten af social afstand.

Det er alle ting, som kan afværge smittespredning.

En signifikant mængde evidens peger på, at COVID-19 bliver overført gennem indånding af luftbårne partikler, men hvis vi følger eksperternes råd, kan vi alle være med til at minimere risikoen.

Shelly Miller hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.