Ludomaner kan finde på at bruge tusindvis af kroner på poker eller spillemaskiner, selv om kontoen er tom og der ikke er penge til mad. Det spiller uhæmmet uden at tænke på konsekvenserne.
Manglende selvkontrol er et af hovedproblemerne blandt mennesker, der er afhængige af spil. Ludomaner bliver ofte hånet for at mangle rygrad og ikke at kunne stoppe, mens legen er god. Men et nyt opsigtsvækkende studie, hvis resultater netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS, viser, at den manglende selvkontrol i virkeligheden skyldes, at spillerne har afvigelser i hjernen i forhold til ikke-spillere.
»Vi har vist, at personer, der lider af ludomani, har mindre selvkontrol end raske mennesker, og at dette er relateret til ændringer i hjernen,« siger Kristine Rømer Thomsen, der som ph.d.-studerende ved Center for Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet har været med til at gennemføre studiet.
Ludomaner kunne ikke holde igen
Forskerne nåede frem til deres konklusion efter at have ladet personer, der lider af spillelidenskab, udføre en opgave, der går ud på at holde sig selv under kontrol. Under forsøget blev forsøgsdeltageren bedt om at trykke på en knap, hver gang der dukkede et kryds op på computerskærmen foran dem – med mindre altså, at der umiddelbart efter krydset blev fremvist en cirkel. I så fald skulle de lade være med at trykke på knappen.
Som ventet havde ludomanerne langt sværere ved at lade være med at trykke på knappen i modsætning til de raske kontrolpersoner, der deltog i eksperimentet på lige fod med ludomanerne.
\ Fakta
Ved bevidste oplevelser er der altid en selvbevidsthed, som udtryk for at der en person der har oplevelsen. Det kan enten være en såkaldt minimal selvbevidsthed, som blot består i oplevelse af ejerskab, eller det kan være udvidet selvbevidsthed, som det ses ved refleksion over en selv.
For at forskerne kunne følge med i, hvad der skete i hjernen undervejs, blev forsøgsdeltageren placeret i en MEG-scanner, der kortlagde hjerneaktiviteten.
Forskerne var især interesseret i at undersøge kommunikationen mellem to specifikke hjerneområder, som man ved er med til at definere selvbevidstheden – det, hjerneforskere kalder for selvet – og som man også regner med bestemmer, hvor god man er til at holde styr på sig selv.
Ved hjælp af scanneren kunne forskerne kortlægge aktiviteten i disse områder. Og de kunne se, hvordan og hvor meget områderne kommunikerede med hinanden.
Forsøget afslørede, at kommunikationen mellem netværkets to vigtigste områder -’mediale prefrontal cortex/gyrus cinguli anterior’ forrest i hjernen samt ’medial parietalcortex/gyrus cinguli posterior’ bagest i hjernen – var svækket hos en ludoman.
»Vores resultater understreger vigtigheden af manglen på selvkontrol i udviklingen af afhængighed, hvad enten det drejer sig om rusmidler eller spil. For patienterne må det være en hjælp, at vi kan vise, at den manglende selvkontrol er relateret til ændringer i hjernen. Det er med til at understrege, at der er tale om en sygdom,« siger Kristine Rømer Thomsen.
Hvad kom først: hønen eller ægget
\ Fakta
Klinisk lektor Arne Møller, der også er involveret i studiet, har tidligere dokumenteret, at signalstoffet dopamin i langt højere grad var involveret i de spilleafhængiges valg end i de raskes. Ludomaner har som udgangspunkt et lidt for lavt dopaminniveau, som får dem til at hige efter at spille, da det kan øge dopaminniveauet lidt – det gælder dog kun, hvis
