Hvor i hjernen sidder selvet?
En dansk forskergruppe har brugt det seneste årti på at finde ud af, hvad det er for områder og aktiviteter i hjernen, der skaber vores selvbevidsthed.

Hvor i hjernen sidder selvet? (Foto: Colourbox)

Hvorfor er du dig og jeg mig? Hvad er det for strukturer og processer i hjernen, der hver især giver os oplevelsen at være nogen med selvbevidsthed, personlighed og identitet? 

Det spørgsmål forsøger professor Hans Lou, Arne Møller og hans kolleger fra Center of Functionally Integrative Neruoscience ved Aarhus Universitet at finde svar på. Igennem et årti har de kæmpet for at blive klogere på, hvordan selvet er organiseret i hjernen.

Med håb om at kunne spotte selvet har forskerne kortlagt, hvilke hjerneområder, der er aktive under forskellige bevidsthedstilstande som f.eks. meditation. Ved at kortlægge, hvordan hjerneaktiviteten fordelte sig med en PET-scanner, kunne forskerne konstatere, at samtlige bevidsthedstilstande aktiverer bestemte strukturer af pandelappen og tindingelappen, der grænser op til det hjerneområde, der kaldes for det limbiske system. Strukturerne danner et netværk, som forskerne har døbt ’det midtlinje/paralimbiske system’.

Da vores personlighed er involveret i alle de oplevelser, vi er bevidste om at have, havde forskerne en mistanke om, at selvet netop er afhængig af dette netværk af strukturer i hjernen.

Netværk af hjerneområder definerer selvet

Fakta

Selvet betegner i psykologien et synonym for personlighed. Selvet kan defineres som personlighedens kerne, og dette involverer både kropslige og psykiske aspekter: ens person i modsætning til andre personer eller objekter uden for en selv. Selvet er det centrale udtryk for individets identitet og består af såvel bevidste som ubevidste elementer.

I samarbejde med et laboratorium på Columbia University i New York har forskerne testet hypotesen ved at undersøge, hvordan forsøgsdeltagere ændrer adfærd, hvis man målrettet og kortvarigt forstyrrer netop de hjerneområder. Forstyrrelsen sker med en metode kaldet TMS (transkraniel magnetisk stimulation), der ved hjælp af magneter manipulerer med hjerneaktiviteten.

Da forskerne brugte TMS på strukturerne i tindingelappen begyndte forsøgsdeltagerne at reflektere anderledes over sig selv (selvevaluering). Da de i stedet påvirkede det bageste hjerneområde med TMS, ændrede det forsøgspersonernes erindringer af begivenheder, de selv har oplevet.

Da selvet netop kan kun kan blive involveret ved selvevaluering eller følelsen af at eje en oplevelse, indikerede studiet, at selvet netop sidder i dette netværk af hjerneområder.

»Interaktionen mellem de to områder har derfor afgørende betydning for selvet. En konsekvens heraf kan være, at denne interaktion er svækket ved forstyrrelser i selvet, herunder selvkontrol, som vores seneste studie viser, er tilfældet for ludomanerne,« siger professor Hans Lou fra forskningscentret CFIN på Aarhus Universitet og fortsætter:

»Det videre perspektiv er naturligvis at målrette forskningen mod andre tilstande som f.eks. ADHD, autisme og skizofreni. Vores fund kan muligvis få betydning for, hvordan behandlingen af disse tilstande bliver optimal.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.