Lavere risiko for type 2-diabetes hos folk, der følger kostråd
Dansk studie underbygger, at det forebygger livsstilssygdomme at spise sundt og grønt.
Sund mad, kostråd, diabetes, type 2-diabetes, forskning, mad, grøntsager, sundhed

Hvis du vil undgå at blive én af de knap 200.000 danskere med type 2-diabetes, ser sund kost ud til at være en hjælp. (Foto: Shutterstock)

Hvis du vil undgå at blive én af de knap 200.000 danskere med type 2-diabetes, ser sund kost ud til at være en hjælp. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

 

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Denne type studie bruges især til at finde sammenfald, men kan ikke i sig selv konstatere sikre årssagssammenhænge. Se mere i artiklen.

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Spis godt med fisk, frugt, grønt og fuldkorn.

Hold dig fra mættet fedt, sukker og alt for meget rødt eller forarbejdet kød.

Så har du efter al sandsynlighed større chance for at gå gennem livet uden at udvikle type 2-diabetes.

5% har type 2-diabetes

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom med blandt andet forhøjet blodsukker.

Det er klart den mest udbredte diabetes-variant i verden, især blandt folk over 30 år. Omkring 5 procent af danskerne har type 2-diabetes.

Kilde: Videncenter for diabetes

Det var i hvert fald tendensen blandt godt 54.000 danskere i alderen 50-64 år, som i et nyt dansk studie har fået analyseret deres madvaner.

»Vi finder en meget stærk sammenhæng mellem, hvor mange kostråd man efterlever, og hvad risikoen er for at udvikle type 2-diabetes,« konstaterer Christina C. Dahm, lektor på Institut for Folkesundhed - Epidemiologi ved Aarhus Universitet.

Christina C. Dahm har lavet studiet - udgivet i tidsskriftet European Journal of Clinical Nutrition - sammen med blandt andre Daniel Borch Ibsen og kandidatstuderende Lamiae Markanti.

Større effekt på diabetes end på kræft

I studiet forsøger holdet fra Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse som noget særligt at sætte et konkret tal på, hvad sund kost gør ved risikoen for type 2-diabetes, tidligere kendt som gammelmandssukkersyge.

Sådan gjorde forskerne

Studiet er lavet ud fra, hvordan kostrådene så ud i 2013, hvor de blev udgivet på baggrund af de nordiske næringsstofanbefalinger.

Forskerne er dykket ned i befolkningsundersøgelsen Kost, kræft og helbred under Kræftens Bekæmpelse for at se, hvordan deltagerne spiste i 1990’erne, da data blev indsamlet.

De har sammenholdt oplysningerne med senere data fra blandt andet det danske type 2-diabetesregister.

De regner sig frem til, at hvis i alt 19 danskere rykker sig fra at følge ganske få råd (0-1) til at følge mange råd (5-6), vil 1 af dem undgå type 2-diabetes.

Sådan et tal kaldes ’number needed to treat’ og bliver normalt brugt til at kortlægge effekten af medicin.

Tallet skal læses med forbehold, for det er et overslag, som bygger på et mere solidt, lidt forskningsnørdet tal i studiet – nemlig, at risikoen for at udvikle type 2-diabetes gennemsnitligt er 5 procent lavere, hvis du følger mange kostråd i stedet for få; noget, forskerne kalder den absolutte risiko.

Tallene lyder måske ikke af så meget for det utrænede øre, men:

»Effekten af sund kost på cancer er i absolutte tal noget mindre, endda selvom vi taler om kost som en risikofaktor for cancer, så jeg synes faktisk, at 5 procent er meget,« siger Christina C. Dahm til Videnskab.dk.

Bør øge befolkningens tiltro til kostrådene

Hun får opbakning af Bettina Ewers, ernæringschef hos Steno Diabetes Center Copenhagen, der ikke har været med til at lave studiet, men har læst det igennem for Videnskab.dk.

»Jeg synes, det er rigtig flot arbejde, og jeg synes faktisk, de tal taler for sig selv og viser, at det batter noget at følge kostrådene.«

»I en tid, hvor uautoriserede kilder påstår, at der er mange andre måder, man kan spise på – uden at de har evidens til at bakke påstandene op – bør de her resultater være med til at øge befolkningens tiltro til kostrådene,« mener Bettina Ewers, der som ph.d.-studerende blandt andet forsker i, hvordan man får folk med type 2-diabetes til at spise sundt.

Godt for folkesundheden, hvis flere følger kostråd

I det nye studie ser det ud til, at ret få danskere følger mange kostråd. Derfor ville det formentlig sætte sig positive spor i folkesundheden, hvis man kunne få flere til at spise sundere, konkluderer forskerne.

Kun 6 kostråd brugt i studiet

6 af 10 kostråd fra 2013 er inkluderet i studiet:

  1. Spis fisk – mindst 350 g om ugen, heraf 200 g fed fisk
  2. Spis frugt og mange grøntsager – minimum 600 gram om dagen
  3. Vælg fuldkorn – minimum 75 gram om dagen
  4. Vælg magert kød og magert kødpålæg – max. 500 g rødt eller forarbejdet kød om ugen
  5. Spis mindre mættet fedt
  6. Spis mindre sukker

Fire andre kostråd blev udeladt i studiet, enten fordi det var umuligt at afgøre deltagernes indtag, eller fordi forskerne skønnede, at kostrådene er favnet af andre kostråd.

Det drejer sig om 'vælg magre mejeriprodukter', 'drik vand', 'spis varieret og ikke for meget og vær fysisk aktiv', samt 'spis mad med mindre salt'.

Læs mere på kostrådenes eget website.

Tidligere har forskning fra Aarhus Universitet fundet færre slagtilfælde blandt danskere, som fulgte de officielle kostråd – jo flere råd, man følger, des lavere risiko; et fund, der svarer helt til det resultaterne i det nye studie.

De to studier er til sammen med til at underbygge, at de danske kostråd virker efter hensigten ved at være med til at holde livsstilssygdomme fra døren.

Resultatet kan være påvirket af andre faktorer

Selvom det næppe kommer som den store overraskelse, at det er sundt at spise efter kostrådene, skal resultaterne fra det nye studie stadig tages med visse forbehold, bemærker professor Ulla Toft, som har set på studiet for Videnskab.dk.

Vigtigst skal du have med i baghovedet, at når forskere dykker ned i et stort materiale baseret på observationer og sammenligner forskellige faktorer – her hvilken mad der er spist og hvor mange der udvikler type 2-diabetes – er der altid risiko for, at tallene kan være påvirket af en tredje, fjerde eller femte faktor.

Måske er folk, der spiser sundt, også mennesker, som motionerer meget, som ikke ryger, som sjældent bliver overvægtige, har lang uddannelse eller lignende, der spiller ind på risikoen for sygdom.

Det er med andre ord svært at sige noget sikkert om årsagssammenhænge ud fra den type studie.

Forskerne fra Aarhus Universitet har efter bedste evne taget højde for påvirkning fra andre faktorer i deres studie – og det har de ifølge Ulla Toft gjort godt.

Men man kan aldrig få et helt dækkende billede af årsager til folks sundhed ved at se på talmateriale, som kun bygger på observationer og folks egne vurderinger af, hvad de har spist.

Spiser mænd mere usundt?

Som en pudsig krølle antyder studiet, at det ser ud til, at mænd har større gavn end kvinder af at gå over til sund kost.

Det kan skyldes, at mænd i udgangspunktet er dårligere til at følge kostrådene – men det kan også skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige til at oplyse, at de spiser sundere, end de reelt gør, bemærker både Christina C. Dahm og Bettina Ewers.

»Det er et stort og flot studie – og det er godt, at de har set på, i hvor høj grad man følger kostråd i stedet for at se på enkelte fødevarer eller næringsstoffer, for det giver et bedre billede af, hvor sund den samlede kost er.«

»Man skal bare have nogle forbehold for, hvor stærke konklusioner man kan drage på den baggrund,« mener Ulla Toft, professor i sundhedsfremme og forebyggelse Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Christina C. Dahm er enig, men hun tilføjer, at effekten af sund mad ser ud til at være så stor, at hvis forskerne skulle have overset en faktor, som kunne give sådan et udslag, skal den virkelig være betydningsfuld.

Nye kostråd rokker næppe ved konklusion

Danmark har netop fået nye kostråd, men hverken Christina C. Dahm eller Bettina Ewers mener, at kostrådene fra januar 2021 rokker ved konklusionen i studiet.

De mere klimavenlige kostråd fokuserer blot endnu mere på grønt og fuldkorn, samt mindre kød, som også i dette studie var parametre i en sund kost.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.