»Håbet er en vågen mands drøm«, skal Aristoteles en gang have sagt.
Og nu mener et team af forskere altså at håb i sig selv kan bringe os et skridt nærmere drømmen om et godt liv.
»Vi har fundet ud af, at håb er associeret med færre symptomer på depression. Og den gode nyhed er at håb er noget som man kan lære fra sig, og som kan udvikles hos mange mennesker som trænger til det,« siger Jennifer Cheavens fra Ohio State University.
Beskytter de nærmeste
Hun og hendes kollegaer tog fat i 97 voksne mennesker som havde fået diagnosen makula-degeneration, eller en anden lidelse som gjorde at de ville komme til at miste synet.
Forskerne undersøgte både håb og tegn på depression hos patienterne og deres nærmeste omsorgspersoner.
Som ventet viste det sig, at patienternes nærmeste havde meget højere risiko for at udvise tegn på depression, hvis patienterne selv havde symptomer på depression.
Men de omsorgspersoner som scorede højt på 'håb', havde færre tegn på depression, selv om den patient de tog sig af var deprimeret. De var også mere tilfredse med livet, og følte sig mindre tynget af situationen.
»Håb ser ud til at beskytte omsorgspersoner,« siger Cheavens i en pressemeddelelse.
Men hvad er det, som er så specielt ved netop håb?
Mål og motivation
Håbet har to komponenter, mener Cheavens.
Det har et slags kort over, eller en vej mod, det du ønsker at opnå, samt motivation og styrke til at følge denne vej.
»Hvis du føler at du ved hvordan du skal opnå det du vil her i livet, og har et stærkt ønske om at klare dette, så har du håb,« siger Cheavens, som mener at håbet dermed adskiller sig fra optimisme, som bedre kan beskrives som en generel forventning om at gode ting vil ske.
Håbet handler om at have mål, sammen med ønsker og planer om at nå dertil.
Og netop denne indstilling er det altså muligt at lære, mener forskerne.
Håb-terapi
De afprøvede såkaldt 'håb-terapi' på 32 mennesker som ikke havde diagnosen depression, men som var misfornøjede med deres liv.
Halvdelen af gruppen var med til otte to-timers gruppemøder, hvor de lærte nye teknikker til at skabe håb. Det drejede sig for eksempel om at sætte sig mål, lede efter måder at opnå dem og at finde motivation til at tage fat på opgaven.
Senere viste det sig, at de mennesker som fik denne oplæring, havde færre symptomer på depression end personerne som ikke fik håb-terapi.
»Det jeg synes er spændende ved håb-terapi, er at vi tager viden fra folk som klarer sig godt. Og de gode nyheder er at metoden ser ud til at virke: Vi kan lære folk at få større håb,« siger Cheavens, som alligevel påpeger at denne undersøgelse blev foretaget med mennesker, som ikke havde nogen depressions-diagnose.
Hun mener alligevel at håb-terapi kan opbygge personens egen styrke, og dermed give dem et bedre mentalt helbred.
Og dermed bider teorierne sig selv i halen. I hvert fald hvis vi skal tro på følgende arabiske ordsprog:
»De som har et godt helbred, har håb; og de som har håb, har alt.«
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
