Kræftpakkerne virker efter hensigten

I 2008 og 2009 indførte regeringen under stor opmærksomhed 'kræftpakkerne', som havde til formål at forkorte kræftpatienters ventetid på en diagnose for deres kræftsygdom.

Indtil da var der stor offentlig kritik af, at det ofte tog meget lang tid, fra en patient kom ind til egen læge, til patienten fik en diagnose. Ventetiden blev fatal for mange.

Nu viser ny dansk forskning, at kræftpakkerne i store træk har haft den ønskede effekt.

Tiden til diagnose er nemlig faldet kraftigt for de patienter, som kommer til lægen med klare symptomer på kræft.

Dog er tiden til diagnose blevet en smule længere for den gruppe patienter, som kun har uspecifikke symptomer på sygdommen.

»Vi kan se, at kræftpakkerne med lidt forbehold er en succes i og med, at det er lykkedes at få størstedelen af patienterne hurtigere frem til en diagnose. Kræftpakkerne virker på dem, som de er beregnet til at virke på, men vi kan også se, at vi lige nu mangler tilbud til dem, som kommer til lægen med uspecifikke symptomer på kræft. For dem tager det stadig lang tid at få stillet en diagnose,« fortæller postdoc Henry Jensen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis, som hører under Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Forskningen er støttet af TrygFonden, Helsefonden og Region Midtjyllands Praksisforskningsfond og er indtil videre udmundet i fire videnskabelige artikler, som du kan finde link til i bunden af artiklen her.

Kræftpakker har været en succes

Peter Vedsted er professor og forskningsleder – også på Kræftens Bekæmpelses Center for Forskning i Cancerdiagnostik.

Ifølge ham har kræftpakkerne været en succes på den måde, at de har skabt et fælles fokus på, at sundhedsvæsenets indsats skal og kan optimeres.

»Det er man lykkedes med på flotteste vis, og det giver et bedre forløb og en bedre ressourceudnyttelse, ligesom patienterne sætter stor pris på det,« siger Peter Vedsted.

Peter Vedsted fortæller også, at data viser, at tid til diagnose har betydning for dødeligheden blandt kræftpatienterne, og det derfor grundlæggende giver bedre prognose for kræftpatienterne, at diagnosen nu bliver stillet hurtigere.

»Derimod har kræftpakkerne måske fået os til at glemme fokus på den del, der ikke kommer i kræftpakkerne fra starten og derfor stadig oplever et langt forløb. Vi har haft fokus på den del af forløbet, der foregår 'inden for murene' på hospitalet, men ikke på at servicere den del, der ligger i almen praksis. Det er nu tid at satse større på den del også i Danmark, og vi laver større forskningsprojekter, der netop skal gøre Danmark førende i verden inden for dette,« siger Peter Vedsted.

Willie Hamilton er professor ved Exeter University Medical School og er en af verdens førende forskere inden for diagnosticering af kræft.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han er med til at sætte standarderne for, hvad engelske læger skal kigge efter hos patienter, som de mistænker for at have kræft.

Han har desuden udført et studie, der ligner det danske, hvor han sammen med kolleger har undersøgt effekten af engelske kræftpakker, som han sidenhen har været med til at forbedre. Og han kender udmærket til det danske studie.

Ifølge Willie Hamilton er de danske kræftpakker rigtig gode, og han mener også, at Henry Jensens forskning i kræftpakkerne er vigtig for at forstå, hvor de har deres styrker og svagheder.

»Formålet med denne type forskning er at finde ud af, hvor gode læger er til at 'tro, at kræft er en mulighed' hos deres patienter, og det finder man ud af i studierne. Desuden peger studiernes resultater på, at forkortningen af tiden til diagnose for patienterne formentlig redder liv. Et par ugers kortere ventetid lyder måske ikke af meget, men når vi snakker om at få en kræftdiagnose, er det,« siger han.

Kræftpakker skulle give hurtigere diagnose

For at forstå den nye forskning er det nødvendigt at vide, hvad kræftpakkerne indeholder.

Der blev i 2008-2009 udformet i alt 34 kræftpakker, som skulle sikre hurtigere diagnose og behandling af patienter med mistanke om kræft.

Hver kræftpakke repræsenterer en kræftsygdom, og patientens egen læge vurderer, om patienten skal sendes videre gennem et hurtigt diagnoseforløb via kræftpakkerne eller ej.

Har man eksempelvis en knude i brystet eller et modermærke, som vokser, kan lægen via kræftpakkerne give let adgang til hurtig diagnose og behandling.

Kommer man derimod til lægen med uspecifikke symptomer, som eksempelvis diarré eller generel utilpashed, er det op til lægen at vurdere, om han eller hun tror, at patienten kan have kræft, og så er vejen til en kræftdiagnose længere.

Sendte spørgeskemaer til læger før og efter kræftpakkerne

I den danske undersøgelse har Henry Jensen benyttet spørgeskemaer, som blev sendt ud til læger før og efter indførelsen af kræftpakkerne.

Undersøgelserne havde til formål at kortlægge, hvor lang tid der gik, fra en patient kom ind ad døren med en mistanke om kræft, til patienten fik en diagnose.

»Havde kræftpakkerne opnået de mål, som de var blevet sat i verden for? Det er det spørgsmål, som vi besvarer,« forklarer han.

Resultatet af undersøgelsen viser, at kræftpakkerne har givet en markant forbedring i tiden til diagnose for patienterne med tydelige tegn på kræft.

Halvdelen af patienterne får således en diagnose 23 dage tidligere, end de ville have gjort uden kræftpakkerne. 25 procent får en diagnose 46 dage hurtigere, mens 10 procent får forbedret deres tid til diagnose med hele 110 dage.

»Det er positivt. Det går overordnet hurtigere, og vi kan se, at det gælder alle kræftformer. Førhen kunne det for nogle kræftformer tage meget lang tid for patienterne at få en diagnose, men det er kraftigt reduceret nu,« fortæller Henry Jensen.

Går langsommere ved uspecifikke symptomer

Omvendt tager det dog længere tid for de patienter, som ikke har tydelige tegn på den ene eller anden form kræft.

Efter kræftpakkernes indførelse tager det gennemsnitligt en uge længere tid at få en diagnose for denne gruppe patienter, end det gjorde før indførelsen af kræftpakkerne.

For halvdelen af de kræftpatienter, som har uspecifikke symptomer, tager det i dag 60 dage at få en diagnose, hvilket er en måned længere end patienter med alarmerende symptomer.

For 25 procent af kræftpatienterne med uspecifikke symptomer tager det 127 dage at få en diagnose, hvilket er 72 dage længere end patienter med alarmsymptomer.

»Pakkerne er altså en succes for dem, som de skal være en succes for, selv om de ikke er en succes for alle. Dem, som kommer til lægen i dag og ikke har klare symptomer på kræft, skal vi stadig have gjort noget for,« siger Henry Jensen.

Danske læger skal vurdere risiko for kræft

Willie Hamilton bifalder Henry Jensens forskningsresultater.

Han fortæller, at der mellem Danmark og England er en forskel på, hvordan kræftpakkerne fungerer.

I England er pakkerne baseret på en række regler, som lægerne skal følge. Det vil sige, at hvis en patient kommer ind til sin praktiserende læge med specifikke symptomer, skal lægerne automatisk sende dem videre til undersøgelse.

Omvendt er de danske kræftpakker baseret på lægernes vurdering ud fra nogle retningslinjer for, hvilke symptomer de skal se efter, når de vurderer, om en patient hurtigt skal videre i forløbet.

»Her viser resultaterne, at selv om kræftpakkerne er baseret på tillid til lægernes dømmekraft, virker de tilsyneladende alligevel,« siger Willie Hamilton.

Man kan ikke teste alle

Ifølge Willie Hamilton er det svært at se, hvordan man kan gøre noget for den patientgruppe, som kommer til lægen med uspecifikke symptomer.

Blandt andet fortæller han, at fem procent af kvinder med en knude i brystet ender med at få en kræftdiagnose, mens tallet er under én procent for folk, som kommer til lægen med diarré.

»Skal man så teste alle mennesker, som har diarré? Jeg er ikke sikker på, at sundhedsvæsenet har råd til det, og om vi har nok specialister til at foretage alle de undersøgelser. I Storbritannien har der tidligere været kritik af, at der ikke bliver testet nok, så der har været begejstring omkring vores kræftpakker, men hvor langt kan man gå? Hvor meget kan man teste?,« spørger Willie Hamilton.

De mest syge får gavn af kræftpakkerne

De danske forskere har, ud over at se på effekten af kræftpakkerne, også set på, hvilke patienter der typisk bliver henvist til dem af deres læger.

Her viste deres undersøgelser, at det ofte er de patienter, hvor kræften er mest udbredt, der bliver sendt videre.

»Når vi måler på udbredelsen af kræften, er det også de patienter, som er mest syge, der oftest ender i pakkerne. Det er også, hvad vi forventede, da de jo ofte har de klareste symptomer. Man kan sige, at jo mere udbredt sygdommen er i kroppen, des større er chancerne for at komme i pakkerne. Det var også formålet med kræftpakkerne, og hvem de er lavet til. Men dem, som måske kunne have størst effekt af en tidligere diagnose, er måske dem uden så oplagte kræftsymptomer – endnu,« siger Henry Jensen.

Forsker i om kræftpakker også betyder bedre chancer for overlevelse

Henry Jensen fortsætter forskningen i effekten af kræftpakkerne.

Blandt andet skal yderligere forskning vise, om patienttilfredsheden også er blevet bedre.

Ydermere skal forskerne også finde ud af, om hurtigere diagnosticering rent faktisk har ledt til øget overlevelse blandt kræftpatienterne.

»Vi undersøger nu, om der er en sammenhæng mellem kræftpakkerne og overlevelse blandt patienterne. Det primære mål med kræftpakkerne er selvfølgelig, at folk har bedre muligheder for at overleve deres sygdom. Det må alt andet lige være sådan, at jo hurtigere personer bliver diagnosticeret, des hurtigere kan man gå i gang med en skånsom behandling og forhåbentlig undgå nogle af de bivirkninger, som en sen behandling kan have med sig. Men det er vi i gang med at finde beviser for nu,« siger Henry Jensen.

Ifølge Willie Hamilton kan et helt specifikt tiltag komme til at gøre meget for patienternes muligheder for at få en hurtig diagnose og komme i gang med en behandling.

»Den næste fase bliver at se på, hvordan vi kan teste noget mere, men samtidig bringe testene ind i de praktiserende lægers egne praksisser frem for at sende patienterne ud af huset for at blive testet. Det har et enormt potentiale – hvis det er sikkert – og det skal blandt andet jeg selv, Peter Vedsted og Henry Jensen se nærmere på i de kommende år,« siger han.