En ulykke kommer desværre sjældent alene: Danskere, der på et tidspunkt i livet har fået en kræftdiagnose, har større sandsynlighed for også at lide af andre alvorlige sygdomme end resten af befolkningen.
Enlige mænd med en kort uddannelse er særligt udsatte for at have flere sygdomme samtidig, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.
»Vi kan se, kræftoverlevere i gennemsnit har mere sygdom end baggrundsbefolkningen, og at især mandlige kræftoverlevere med en kort uddannelse, der lever alene, har komorbiditet (flere sygdomme samtidig). Undersøgelsen viser tydeligt, at der er en social skævhed i helbred og livsstilssygdomme. Det er vigtigt at være opmærksom på, når man forebygger og behandler,« siger Hanna Hovaldt, der er ph.d. på Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitets Institut for Psykologi.
Hanna Hovaldt og kollgaer har for første gang nogen sinde lavet et øjebliksbillede af, hvor mange danskere der på et givent tidspunkt har overlevet en kræftsygdom, hvem de er, og hvordan deres helbred i øvrigt har det.
Hundredtusinder har overlevet kræft
Øjebliksbilledet blev taget den 1. januar 2010, hvor Hanna Hovaldt og kollegerne samlede data om, hvor mange danskere der stadig var i live efter at have fået en kræftdiagnose mellem 1943 og 2010. Samtidig undersøgte forskerne, om de overlevende patienter har fået andre diagnoser end kræft.
Undersøgelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Cancer, viser blandt andet:
-
227.704 danskere, som fik konstateret kræft på et givent tidspunkt mellem 1943 og 2010, levede stadig den 1. januar 2011.
-
Kræftoverleverne har i gennemsnit mere komorbiditet (flere sygdomme samtidig) end resten af befolkningen.
-
Især enlige kortuddannede mænd over 67 år har flere sygdomme for eksempel diabetes, psykiske sygdomme eller hjertekarsygdomme samtidig med, at de på et tidspunkt i livet har fået en kræftdiagnose.
- Kortuddannede kræftoverlevere har 57 procent højere risiko for også at have andre sygdomme end kræft. (Læs mere om, hvad der kendetegner danske kræftoverlevere i faktaboksen nedenfor)
»Vi har taget et øjebliksbillede af kræftoverlevere i den danske befolkning. Nogle af dem fik diagnosen for 20-30 år siden, andre fik den en uge før optællingsdagen, nogle var helbredte, andre var stadig syge. Så det er en meget blandet gruppe,« siger Hanna Hovaldt.
Mænd får oftere kræft
Den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter tidligere forskning, som viser, at enlige ufaglærte mænd, som ikke længere er på arbejdsmarkedet, har et dårligere helbred og dør tidligere end resten af befolkningen.
\ Fakta
Andre tal om kræft fra den nye opgørelse: - Otte procent af de 227.704 kræftoverlevere havde den 1. januar 2011 fået mere end én kræftdiagnose. - Halvdelen af kræftoverleverne var under 67 år, halvdelen var over 67 år. - En tredjedel af de danskere, der havde fået konstateret kræft i lungerne, spiserøret, bugspytkirtlen eller maven, havde fået diagnosen for under et år siden. - En tredjedel af de danske kvinder, der havde fået konstateret kræft i kønsorganerne, havde fået diagnosen for mere end 20 år siden.
Derfor er Svend Aage Madsen, som er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for selskabet Forum for Mænds Sundhed, ikke specielt overrasket over, at der er en overrepræsentation af komorbiditet blandt enlige, kortuddannede mænd.
»Vi ved fra andre undersøgelser, at der er 10 procent flere mænd end kvinder, der får kræft, og at ufaglærte fraskilte mænd er særligt hårdt ramt,« siger Svend Aage Madsen, der ikke har været med til at lave den nye opgørelse, men har læst den videnskabelige artikel.
»Den her undersøgelse sætter fokus på, at kræft kun er ét de her mænds problemer – blandt enlige mænd med kort eller ingen uddannelse er der også en større forekomst af ulykker, hjertekarsygdomme, selvmord, ja, alt muligt, man kan finde på,« siger Svend Aage Madsen.
Familieliv giver noget at stå op til
Ifølge Forum for Mænds Sundhed lever 25 procent af de dårligst stillede mænd
- 10 år kortere end de 25 procent bedst stillede mænd og
- 13 år kortere end de bedst stillede kvinder.
45 procent af de ufaglærte mænd i Danmark er enlige, og de lever i gennemsnit 7 år kortere end mænd i parforhold.
»Der er en tendens til, at mænd kommer for sent til lægen og er dårligere til at passe sin behandling, hvis de ikke har familieliv og et arbejde at stå op til. Hvis man ikke føler, at man betyder noget for nogen, kan det være svært at motivere sig selv til at lave god mad, at holde op med at ryge, at gå til læge og så videre,« siger Svend Aage Madsen.
Svend Aage Madsen og Selskab for Mænds Sundhed er i øjeblikket i gang med at åbne en række væresteder for de udsatte mænd. Projektet er inspireret af lignende projekter i Irland og Australien, hvor der findes mødesteder for mænd uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
»Det er steder, hvor mændene selv bestemmer, hvad de skal lave. Det kan være håndværk, sport eller noget andet. Det vigtigste er, at de har kontakt med andre og holder øje med hinanden. Hvis man har gode kammerater, får man en god grund og mental styrke til at passe bedre på sit helbred,« siger Svend Aage Madsen.
