I 2022 disputerede forskeren Anthea Van Parys ved Universitetet i Bergen med en ph.d. om kolin, og i løbet af et foredrag i december 2022 afslørede hun en hemmelighed:
»Jeg havde aldrig hørt om stoffet, før jeg startede min ph.d.,« sagde hun fra talerstolen ved konferencen for Norsk tidsskrift for ernæring.
Da hun forsvarede sin ph.d., viste det sig, at selv opponenten fra USA ikke var helt sikker på, hvordan navnet blev udtalt på engelsk. Og alligevel står det soleklart, at kolin er absolut nødvendigt for os.
Kolin – også ofte stavet ‘cholin’ – er nødvendig for at bygge cellemembraner – altså hinden omkring cellerne i kroppen.
Stoffet er også nødvendigt for omsætningen af energi i kroppen og for reguleringen af gener. Og nervesystemet har brug for kolin for at kunne gemme minder og styre både muskler og humør.
Kolin er også involveret i de mekanismer, der transporterer fedt væk fra leveren. Uden kolin bliver fedtet ophobet. Derfor kan mangel på kolin forårsage fedtlever og alvorlige leverskader.
Adskillige studier har også koblet kolinmangel og hjertesygdomme samt Alzheimer. Et studie med mus, der for nylig blev publiceret i tidsskriftet Aging Cell, viser, at en kost med for lidt kolin førte til både organskader og Alzheimer-lignende sygdom. (Her skal man dog være opmærksom på, at studier på mus ikke kan overføres direkte til mennesker.)
Kolin findes i mange fødevarer
Kroppen laver selv en smule kolin. Derfor har forskerne længe troet, at det ikke var nødvendigt for os at indtage stoffet gennem kosten, fortalte Anthea Van Parys på konferencen.
Men det, kroppen selv laver, er ikke nok. Derfor er det absolut nødvendigt at få mad, der indeholder kolin, og det er der heldigvis mange fødevarer, der gør.
Den mad, der indeholder mest kolin, kommer fra dyreriget: Okselever, oksekød, æggeblommer og laks er for eksempel rige på kolin.
Men stoffet findes også i mange fødevarer fra planteriget, som sojabønner, bælgfrugter, kartofler og broccoli. Byg og nødder indeholder også kolin.
\ Læs mere
Ved ikke, hvor meget vi spiser
Spørgsmålet er, om vi får nok gennem disse fødevarer. Det har vi ikke svaret på i dag.
Kolinniveauet bliver kun sjældent målet hos raske mennesker, og vi har heller ikke forskning nok til at være helt sikre på, hvor meget vi skal bruge.
Der er i øjeblikket ingen retningslinjer for kolinindtaget i Norge, ifølge forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
I USA har det prestigefyldte forskningsagentur National Institutes of Health (NIH) udarbejdet råd til sundhedspersonale. NIH anbefaler et dagligt indtag på 550 milligram for mænd og 425 milligram for kvinder, men næsten ingen spiser så meget.
Musestudiet i Aging Cell konkluderer, at omkring 90 procent af den amerikanske befolkning er under den anbefalede daglige dosis.
Hvis resultaterne fra museforsøgene også gælder for mennesker, kan mere kolin i kosten muligvis reducere den forventede stigning i Alzheimers sygdom, skriver forskerne.
For meget kan være skadeligt
Men før vi propper os med kolintilskud, bør vi holde lidt igen.
Der er kun lidt forskning i, hvor let tilgængeligt kolin i sådanne kosttilskud er for kroppen, og hvilken effekt de har på helbredet.
Et andet problem er, at det også kan være ugunstigt at indtage for meget kolin.
En del studier har vist, at et højt indtag af stoffet er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det kan hænge sammen med, at kolin kan omdannes til forbindelsen TMAO (trimethylaminoxid), som har været forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme.
\ Læs mere
»Vi har brug for mere forskning«
Anthea Van Parys opfordrer ernæringseksperter til at interessere sig for dette nødvendige næringsstof.
»Vi har brug for mere forskning,« sagde hun ved konferencen.
»Vi har brug for data for anbefalinger, forskning i, hvad det faktiske indtag er i befolkningen, og viden om, hvor meget kolin der findes i forskellige fødevarer. Tallene fra USA og Europa stemmer ikke altid overens.«
Også National Institutes of Health efterlyser mere forskning.
Vi har brug for mere viden om kolins rolle både ved hjertesygdomme, leversygdomme og neurologiske lidelser som Alzheimers, skriver de i deres råd til sundhedspersonale.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
