Kødædende bakterier – myter og fakta om sygdommen

I gennem de seneste tre et halvt år har jeg sammen med kollegaer på Rigshospitalet og samarbejdspartnere i Sverige, Norge og Tyskland arbejdet på et forskningsprojekt kaldet INFECT, hvor vi har indsamlet blod- og vævsprøver fra patienter med såkaldt nekrotiserende bløddelsinfektioner, alment kendt som kødædende bakterier.

Det har resulteret i, at vi nu har verdens største biobank med vigtige prøver, der har hjulpet os til at blive klogere på sygdommen.

Med mere viden opstår der endnu flere spørgsmål, men vi er heldigvis blevet meget klogere på sygdommen i løbet af de seneste år, takket været forskning på området.

Jeg bliver dagligt stillet en lang række spørgsmål i forbindelse med min forskning om kødædende bakterier. Det er typisk, når jeg taler med patienter, pårørende, familie, venner og bekendte, at jeg får stillet spørgsmål, der i mere eller mindre grad går igen hos dem alle.

Spørgsmål som presser sig på, fordi sygdommen lyder voldsom og alvorlig, hvilket gør mange bekymrede. Jeg vil derfor forsøge at lægge fakta på bordet og afkræfte nogle af de myter, der eksisterer.

OBS! Vi advarer på forhånd om et ubehageligt billede i bunden af artiklen.

Hvad er kødædende bakterier?

Kødædende bakterier er som nævnt oven for det mere populære kaldenavn for sygdommen nekrotiserende bløddelsinfektioner. Det er en hurtigspredende bakteriel infektion, der er kendetegnet ved at forårsage vævsdød i vores hud og underhud. I de svære tilfælde er der også vævsdød i muskler og musklernes bindevævshinder (nekrotiserende fasciitis).

Spiser kødædende bakterier vores væv?

Det er en myte, at bakterierne spiser vores væv. Hos personer, der pådrager sig infektionen, kan man dog få det indtryk, at vævet bliver spist.

I virkeligheden frigiver bakterierne gifte, der er den primære årsag til, at vævet dør og henfalder.

Vævet dør hurtigt hos alvorligt syge personer, og man kan følge spredningen time for time, hvilket har givet sygdommen navnet ’kødædende bakterier’.

Hos knap halvdelen er de kødædende bakterier lokaliseret i arme eller ben, mens hver tredje har dem i området omkring anus og kønsdele,

Læge Marco Bo Hansen, forsker i kødædende bakterier ved Rigshospitalet

Hvilken type bakterier er der tale om?

Fra vores undersøgelser kan vi se, at den hyppigste type bakterie er streptokokker. Streptokokker er en almindelig bakteriegruppe med mere end 30 forskellige arter.

Hos nogle mennesker ses streptokokker som en del af den normale hudflora, men hos andre forårsager den sygdom.

Den hyppigste streptokoktype hos de patienter, som jeg har undersøgt, er Gruppe A streptokokker. De var til stede hos omkring hver tredje patient.

Vi kunne også se, at lidt færre end halvdelen af patienterne havde en blandingsflora, hvor de havde pådraget sig infektion med både streptokokker, stafylokokker og gramnegative bakterier.

Hvorfor pådrager man sig kødædende bakterier?

Det korte svar er, at vi endnu ikke ved det. Lige nu fokuseres der meget på at besvare netop dette spørgsmål.

En af teorierne er, at nogle bakterier er blevet mere aggresive, eller virulente, som følge af antibiotikaresistens.

Den nyeste forskning tyder på, at en bestemt del af immunforsvaret spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af bakterierne, hvorfor man også kan forestille sig, at dårligt immunforsvar hos nogle personer er medvirkende årsag.

Dog er det kun ganske få af vores patienter i vores undersøgelser, som har påviste immundefekter.

Ofte ser vi, at brud på hudbarrieren efter traume, som eksempelvis dyrebid, insektbid eller operationssår, har været indgangsport for infektionen.

Hvem bliver ramt af kødædende bakterier?

Jeg bliver ofte mødt med den forestilling, at det kun er ældre mennesker og personer, der i forvejen er syge, som kan pådrage sig infektionen.

Det er en myte. Fra vores undersøgelser kan vi se, at knap hver tredje person ikke fejlede noget før infektionen. Vi ser tilfælde i alle aldre, men de fleste personer er ældre med en gennemsnitsalder på 61 år.

Omkring hver femte person med kødædende bakterier har sukkersyge, hver tiende har KOL, kronisk obstruktiv lungelidelse, mens næsten halvdelen af alle patienter enten har forhøjet blodtryk, tidligere blodprop i hjertet eller hjertesvigt.

Hos knap halvdelen er de kødædende bakterier lokaliseret i arme eller ben, mens hver tredje har dem i området omkring anus og kønsdele. De resterende tilfælde fordeler sig til hoved og hals, mave og brystkasse.

Hvor hyppige er kødædende bakterier?

Det er en myte, at mange pådrager sig kødædende bakterier. På Rigshospitalet behandles der årligt omkring 100 personer med sygdommen. Til sammenligning diagnosticeres 4.600 kvinder om året med brystkræft.

I løbet af de seneste årtier har der dog været en stigning i antallet af kødædende bakterier, og man kender ikke årsagen hertil.

Måske skyldes det bedre registrering, øget bakteriel virulens (aggressivitet), øget antibiotikaforbrug eller en kombination af alle dem alle.

Hvordan er forløbet af kødædende bakterier?

De fleste tilfælde debuterer med stærke smerter det sted, hvor infektionen starter. Stedet er rødt og hævet. Omkring 15 procent har blærer i huden og/eller knitrende luftudvikling i huden, når man trykker på det. De fleste har høj feber og er skidt tilpas.

Infektionsmarkøren C-reaktivt protein, CRP, er i gennemsnit mere end 200 mg/L, men tilfælde over 600 mg/L og under 10 mg/L ses også (hos raske personer er CRP normalt under 10 mg/mL). Uden behandling er der høj risiko for, at bakteriernes gifte påvirker vores organer og resulterer i multiorgansvigt og død i løbet af timer eller få dage.

Næsten alle personer bliver behandlet på intensivafdelingen og koblet til respirator i en kortere eller længere periode, og hver fjerde får brug for dialyse, som fjerner affaldsstoffer og overflødigt væske i blodet.

Omkring hver femte person har brug for en amputation af den inficerede legemsdel for at opnå infektionskontrol, og cirka hver femte person dør af infektionen.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen er vanskelig at stille, fordi sygdommen i sin tidlige fase kan være symptomfattig. Der er tale om en klinisk diagnose, og i det her tilfælde betyder det, at kirurgerne på hospitalet er nødt til at operere alene på mistanken om kødædende bakterier.

Hvis man under operationen konstaterer dødt og inficeret væv, har man stillet diagnosen.

Smitter kødædende bakterier?

Vi har endnu ikke registreret tilfælde med direkte overførsel af kødædende bakterier fra en person til en anden. Derfor skal man ikke være bange, hvis man kender en, som har været eller er smittet med infektionen.

Dog spiller fagpersonalet, som er involveret i behandlingen, en vigtig rolle i forebyggelsen af smitte. Særligt i den tidlige fase, hvor den fulde effekt af antibiotikabehandlingen endnu ikke er indtrådt.

Skal blive bedre til at behandle sygdommen

Der eksisterer fortsat mange ubesvarede spørgsmål, som vi forhåbentlig vil få svar på i løbet af de kommende år.

Vi arbejder blandt andet på at forbedre diagnosticeringen af sygdommen, da tidsfaktoren er afgørende for prognosen. Bedre diagnostik vil øge overlevelseschancerne og forhåbentlig minimere risikoen for amputation.

Vores mål er at blive så gode til at diagnosticere og behandle sygdommen, at ingen dør eller invalideres.

Læs også denne artikel fra 2021 af samme forfatter: Kødædende bakterier: Hvad ved vi, og hvad mangler vi stadig svar på?