Du ved, at katte kan holde mus væk fra hjemmet. Men vidste du, at katte har evnen til også at holde astma fra døren? Det afslører et nyt dansk studie fra Dansk BørneAstma Center i Gentofte ved København.
Mere konkret neutraliserer katte effekterne fra en genvariant, som normalt fordobler børns risiko for at udvikle astma.
Hvis der er en kat i hjemmet, når barnet bliver født, bliver det skyldige gen i barnet så at sige aldrig tændt. Det ligger i stedet slukket og livløst som en død mus på en dørmåtte.
\ Vi kan påvirke vores gener
Forskerne fra Dansk BørneAstma Center har flere gange tidligere vist, at vi kan påvirke gener ved at skrue på knapper i miljøet omkring os selv eller det lille barn.
Mest opsigtsvækkende fandt de i 2016 ud af, at hvis gravide kvinder med en særlig genvariant spiser fiskeolie i sidste del af deres graviditet, sænker det risikoen for at føde et barn med astma med over 50 procent.
Påviser, at gener og miljø spiller sammen fra livets start
Resultatet begejstrer professor Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center og Københavns Universitet. Ikke, fordi resultatet lige nu kan bruges til konkret behandling, for det kan det nemlig ikke – det vender vi tilbage til.
Men fordi studiet viser, at et sygdomsgen i vores krop tænder og slukker, afhængig af miljøet omkring os.
»For mig er det kernen i budskabet, for det er en erkendelse i retning af, hvordan sygdom opstår. Det dokumenterer, at der er et samspil mellem genetik og det miljø, du lever i, og i særdeleshed, at det sker helt tidligt i livet, både mens kvinden er gravid, og i hjemmet hvor det nyfødte barn bor,« forklarer Hans Bisgaard.
Kat gavner børn med særlig genvariant
I det nye studie er Hans Bisgaard, Jakob Stokholm og tre andre kolleger fra Dansk BørneAstma Center og Næstved Hospital dykket ned i omfattende data på 377 danske børn af mødre med astma.
Børnenes gener er blevet kortlagt, og gennem deres opvækst har forskerne indsamlet oplysninger om deres omgivelser, både ved selv at tage prøver fra børnenes hjem og ved løbende at udspørge forældrene. (Du kan læse meget mere om forskernes arbejde med børnene i artiklen Kommer astma ind, når skidtet ryger ud?)
Resultaterne afslører, at katte fjerner den øgede risiko for astma i børn, der har en særlig variant af genet 17q21. Genvarianten kaldes TT og er den stærkeste, man kender (se studie) for, om et barn udvikler astma.
Næsten hvert tredje barn i undersøgelsen har genvarianten, ligesom mange børn af mødre uden astma har den.
Hunde giver ingen beskyttelse, viser studiet
Interessant nok er det ifølge det nye studie kun katte, der dæmper risikoen for astma hos børn med den særlige genvariant. Hunde gør ikke, konkluderer forskerne.
\ Tidligere husdyrstudier
Tidligere undersøgelser har givet meget blandede resultater: Husdyr har vist sig enten at beskytte, forværre eller ikke have nogen effekt på astma i børn.
En fejlkilde kan være, at man har målt katte og hunde under ét. Det nye studie adskiller de to – og ser desuden på børnenes gener, forklarer Jakob Stokholm fra Dansk BørneAstma Center.
»Tager man ikke genetikken med, eller de forudindfattede dispositioner i barnet, for eksempel om mor har haft astma, så fanger man måske ikke de her effekter,« bemærker han.
Grundige analyser af forskernes materiale viser, at katte ikke bare beskytter mod astma, men også mod lungebetændelse og betændelse i de nedre luftveje i småbørn (bronkiolitis).
Det hænger rigtig godt sammen med, at genet 17q21 er kendt for at være involveret i alle tre lidelser. Og det indikerer, at forskerne virkelig har fat i noget substantielt i koblingen mellem katte og gener, mener dr.med. Arne Høst, der ikke har været involveret i studiet.
»Det er et meget grundigt studie, og de har undersøgt mange ting, så det er plausibelt, at det hænger sådan sammen. Det er meget spændende, at de finder denne her sammenhæng, for i andre studier har det været svært at konkludere noget endeligt,« siger Arne Høst.
Han forsker selv i astma og lungesygdomme som overlæge på H.C. Andersens Børnehospital i Odense og klinisk lektor i børnesygdomme (pædiatri) ved Syddansk Universitet.
»Nu viser effekten sig formentlig at være knyttet til en særlig genvariant, og det er et udtryk for, hvor komplekst det er at afdække astma- og allergiudvikling. Det drejer sig ikke bare om arv og miljø, men hvordan de to spiller sammen, og der er så meget, vi ikke ved endnu, også om generne,« siger Arne Høst.
Hvor meget skal man udsættes for kat?
Arne Høst vil gerne se resultatet bekræftet i andre studier, så man kan blive mere sikker på, at verden virkelig hænger sådan sammen.
Det samme vil Tove Fall, lektor i epidemiologi ved Uppsala universitet i Sverige. Hun har tidligere undersøgt sammenhængen mellem dyr og menneskelige sygdomme i store registerstudier, altså hvor man leder efter sammenhænge og forklaringer i tal for kæmpestore grupper i stedet for på enkelte mennesker.
»Studiet er velgjort, og fundene er meget interessante. Hvis de også viser sig i opfølgende studier, ville det være spændende at finde ud af, hvilken type eksponering for kat i barndommen, der kan mindske risikoen for børneastma hos bærere af denne her risikovariant,« skriver Tove Fall i en email til Videnskab.dk.
Også ulemper ved katte
Det nye studie viser ikke, hvad der skal til, før et barn bliver beskyttet mod astma. Man kan for nu stille et væld af spørgsmål, for eksempel:
- Gør det en forskel at have en siameser eller en norsk skovkat?
- En hun- eller en hankat?
- En inde- eller en udekat?
- Skal barnets mor kæle meget med eller måske endda sove med katten, eller er det nok, at den går rundt i hjemmet?
Vi mangler med andre ord meget viden, før man kan sige, at det giver mening at anskaffe sig en kat for at smide astma ud af huset.
\ Andre usikkerheder
Tove Fall og Jakob Stokholm peger begge på, at der er en vis risiko for, at resultaterne i det nye studie kan være påvirket af andre faktorer. Det kan for eksempel være, at:
- Familier vælger at få kat, fordi man bor særlige steder – og måske er det de steder, som påvirker risikoen?
- Eller at man fravælger kat, fordi man har allergi i familien, så man ikke får den type mennesker med i resultatet.
Forskerne har ifølge Jakob Stokholm forsøgt »så godt som muligt« at tage den slags hensyn med i studiet.
Desuden er der en sammenhæng mellem katte-allergener i børnenes senge og udvikling af astma: Jo højere allergen-niveau, altså jo mere, man målbart har været udsat for kat, desto lavere risiko for astma for de udsatte børn i 17q21-risikogruppen.
Et tidligere studie fra Dansk BørneAstma Center har oven i købet vist, at katte aktiverer et andet gen i kroppen, der udløser børneeksem. I forsøget på at slukke for et astma-gen, kan du altså komme til at tænde for et børneeksem-gen i dit barn. (Pudsigt nok beskytter hunde til gengæld mod børneksem, som du kan læse i en anden artikel.)
Forskerne fra Dansk BørneAstma Center bemærker desuden, at dit barn risikerer også at udvikle allergi mod katte – som senere i livet kan udløse astmaanfald. Og så er du jo lige vidt.
Hvordan påvirker katte vores gener?
Et andet stort uafklaret punkt i studiet er, hvordan i alverden katte overhovedet påvirker vores gener. Og hvorfor finder forskerne ingen tilsvarende effekt fra hunde, der jo også går rundt på fire ben og lever i vores hjem?
Den del er for nu rent gætværk. Den drivende kraft bag studiet, Jakob Stokholm fra Dansk BørneAstma Center, tror, at det det kan have noget at gøre med, at katte hiver særlige bakterier, og måske også svampe eller virus, med ind i hjemmet, som måske kan påvirke vores immunforsvar.
Det kan også være, at katte påvirker bakterier i vores kroppe, for eksempel i tarmene, som flere og flere forskningsresultater kæder sammen med, om vi er raske eller sunde.
»Det er selvfølgelig interessant at gå videre med, for hvis vi kan forklare denne her mekanisme, åbner det mulighed for, at vi kan isolere den og bruge den til at forebygge sygdommen,« funderer Jakob Stokholm, postdoc i Dansk BørneAstma Centers forskningsenhed, COPSAC.
Astma sladrer måske om senere sygdomme
Uanset hvad mekanismen er, gætter professor Hans Bisgaard på, at den også gælder for mange andre sygdomme end astma, for eksempel fedme, diabetes, inflammatorisk tarmsygdom. Vi har bare kun set den tydeligt inden for astma.
\ To kohorter undersøgt
Forskerne fra Dansk BørneAstma Center har undersøgt børn fra to store grupper – kohorter – kaldet COPSAC.
Den første kohorte, COPSAC2000, består af 411 børn af mødre med astma. De er blevet fulgt, fra de var 1 måned, til de var 12 år gamle og er løbende blevet analyseret, målt, vejet og registreret.
Koblingen mellem katte og gener er lavet i COPSAC2000 og er blevet sammenlignet med børn fra kohorten COPSAC2010 – en opfølgende kohorte med i alt 700 børn og deres mødre, som er blevet fulgt siden graviditeten. Mønstret var det samme i COPSAC2010.
Astma har den fordel rent videnskabeligt, at den sætter ind tidligt i livet, så forsimplet sagt kan man hurtigt og med få forstyrrende faktorer undersøge, hvad der sker i menneskekroppen op til og under sygdommen.
Det er noget helt andet med for eksempel diabetes, som sætter ind langt senere i livet, og hvor det umiddelbart er meget sværere at finde årsager ved fødslen, for siden da er det syge menneske gået gennem et langt liv og er blevet udsat for mange andre miljøfaktorer, der også kan have betydning, om vi så taler mad, rygning, kemikalier eller andet.
»Men jeg er totalt overbevist om, der ligger en fælles mekanisme bag, for ser man på generne bag sygdommene, er der et overlap. Det passer også med, at hvis man bliver født ved kejsersnit, stiger risikoen, ikke bare for astma, men også for eksempelvis inflammatorisk tarmsygdom,« siger Hans Bisgaard og fortsætter:
»Så vi har indicier for fællesmekanismer bag en lang række sygdomme, og det betyder, at der kan være store perspektiver i at fokusere på samspillet mellem gener og miljø meget tidligt i livet, hvis man gerne vil forebygge.«
Næste skridt for forskerne i Dansk BørneAstma Center er at undersøge børnenes tarmbakterier for at se, om de kan finde flere forklaringer eller årsager dér.
