Kat i hjemmet påvirker vores gener – beskytter nyfødte børn mod astma

Du ved, at katte kan holde mus væk fra hjemmet. Men vidste du, at katte har evnen til også at holde astma fra døren? Det afslører et nyt dansk studie fra Dansk BørneAstma Center i Gentofte ved København.

Mere konkret neutraliserer katte effekterne fra en genvariant, som normalt fordobler børns risiko for at udvikle astma.

Hvis der er en kat i hjemmet, når barnet bliver født, bliver det skyldige gen i barnet så at sige aldrig tændt. Det ligger i stedet slukket og livløst som en død mus på en dørmåtte.

Påviser, at gener og miljø spiller sammen fra livets start

Resultatet begejstrer professor Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center og Københavns Universitet. Ikke, fordi resultatet lige nu kan bruges til konkret behandling, for det kan det nemlig ikke – det vender vi tilbage til.

Men fordi studiet viser, at et sygdomsgen i vores krop tænder og slukker, afhængig af miljøet omkring os.

»For mig er det kernen i budskabet, for det er en erkendelse i retning af, hvordan sygdom opstår. Det dokumenterer, at der er et samspil mellem genetik og det miljø, du lever i, og i særdeleshed, at det sker helt tidligt i livet, både mens kvinden er gravid, og i hjemmet hvor det nyfødte barn bor,« forklarer Hans Bisgaard.

Kat gavner børn med særlig genvariant

I det nye studie er Hans Bisgaard, Jakob Stokholm og tre andre kolleger fra Dansk BørneAstma Center og Næstved Hospital dykket ned i omfattende data på 377 danske børn af mødre med astma.

Børnenes gener er blevet kortlagt, og gennem deres opvækst har forskerne indsamlet oplysninger om deres omgivelser, både ved selv at tage prøver fra børnenes hjem og ved løbende at udspørge forældrene. (Du kan læse meget mere om forskernes arbejde med børnene i artiklen Kommer astma ind, når skidtet ryger ud?)

Resultaterne afslører, at katte fjerner den øgede risiko for astma i børn, der har en særlig variant af genet 17q21. Genvarianten kaldes TT og er den stærkeste, man kender (se studie) for, om et barn udvikler astma.

Næsten hvert tredje barn i undersøgelsen har genvarianten, ligesom mange børn af mødre uden astma har den.

Hunde giver ingen beskyttelse, viser studiet

Interessant nok er det ifølge det nye studie kun katte, der dæmper risikoen for astma hos børn med den særlige genvariant. Hunde gør ikke, konkluderer forskerne.

Grundige analyser af forskernes materiale viser, at katte ikke bare beskytter mod astma, men også mod lungebetændelse og betændelse i de nedre luftveje i småbørn (bronkiolitis).

Det hænger rigtig godt sammen med, at genet 17q21 er kendt for at være involveret i alle tre lidelser. Og det indikerer, at forskerne virkelig har fat i noget substantielt i koblingen mellem katte og gener, mener dr.med. Arne Høst, der ikke har været involveret i studiet.

»Det er et meget grundigt studie, og de har undersøgt mange ting, så det er plausibelt, at det hænger sådan sammen. Det er meget spændende, at de finder denne her sammenhæng, for i andre studier har det været svært at konkludere noget endeligt,« siger Arne Høst.

Han forsker selv i astma og lungesygdomme som overlæge på H.C. Andersens Børnehospital i Odense og klinisk lektor i børnesygdomme (pædiatri) ved Syddansk Universitet.

»Nu viser effekten sig formentlig at være knyttet til en særlig genvariant, og det er et udtryk for, hvor komplekst det er at afdække astma- og allergiudvikling. Det drejer sig ikke bare om arv og miljø, men hvordan de to spiller sammen, og der er så meget, vi ikke ved endnu, også om generne,« siger Arne Høst.

Hvor meget skal man udsættes for kat?

Arne Høst vil gerne se resultatet bekræftet i andre studier, så man kan blive mere sikker på, at verden virkelig hænger sådan sammen.

Det samme vil Tove Fall, lektor i epidemiologi ved Uppsala universitet i Sverige. Hun har tidligere undersøgt sammenhængen mellem dyr og menneskelige sygdomme i store registerstudier, altså hvor man leder efter sammenhænge og forklaringer i tal for kæmpestore grupper i stedet for på enkelte mennesker.

»Studiet er velgjort, og fundene er meget interessante. Hvis de også viser sig i opfølgende studier, ville det være spændende at finde ud af, hvilken type eksponering for kat i barndommen, der kan mindske risikoen for børneastma hos bærere af denne her risikovariant,« skriver Tove Fall i en email til Videnskab.dk.

Også ulemper ved katte

Det nye studie viser ikke, hvad der skal til, før et barn bliver beskyttet mod astma. Man kan for nu stille et væld af spørgsmål, for eksempel:

• Gør det en forskel at have en siameser eller en norsk skovkat?
• En hun- eller en hankat?
• En inde- eller en udekat?
• Skal barnets mor kæle meget med eller måske endda sove med katten, eller er det nok, at den går rundt i hjemmet?

Vi mangler med andre ord meget viden, før man kan sige, at det giver mening at anskaffe sig en kat for at smide astma ud af huset.

Et tidligere studie fra Dansk BørneAstma Center har oven i købet vist, at katte aktiverer et andet gen i kroppen, der udløser børneeksem. I forsøget på at slukke for et astma-gen, kan du altså komme til at tænde for et børneeksem-gen i dit barn. (Pudsigt nok beskytter hunde til gengæld mod børneksem, som du kan læse i en anden artikel.)

Forskerne fra Dansk BørneAstma Center bemærker desuden, at dit barn risikerer også at udvikle allergi mod katte – som senere i livet kan udløse astmaanfald. Og så er du jo lige vidt.

Hvordan påvirker katte vores gener?

Et andet stort uafklaret punkt i studiet er, hvordan i alverden katte overhovedet påvirker vores gener. Og hvorfor finder forskerne ingen tilsvarende effekt fra hunde, der jo også går rundt på fire ben og lever i vores hjem?

Den del er for nu rent gætværk. Den drivende kraft bag studiet, Jakob Stokholm fra Dansk BørneAstma Center, tror, at det det kan have noget at gøre med, at katte hiver særlige bakterier, og måske også svampe eller virus, med ind i hjemmet, som måske kan påvirke vores immunforsvar.

\ Læs mere

Gravide kvinder med kæledyr har flere bakterier i skeden

Det kan også være, at katte påvirker bakterier i vores kroppe, for eksempel i tarmene, som flere og flere forskningsresultater kæder sammen med, om vi er raske eller sunde.

»Det er selvfølgelig interessant at gå videre med, for hvis vi kan forklare denne her mekanisme, åbner det mulighed for, at vi kan isolere den og bruge den til at forebygge sygdommen,« funderer Jakob Stokholm, postdoc i Dansk BørneAstma Centers forskningsenhed, COPSAC.

Astma sladrer måske om senere sygdomme

Uanset hvad mekanismen er, gætter professor Hans Bisgaard på, at den også gælder for mange andre sygdomme end astma, for eksempel fedme, diabetes, inflammatorisk tarmsygdom. Vi har bare kun set den tydeligt inden for astma.

Astma har den fordel rent videnskabeligt, at den sætter ind tidligt i livet, så forsimplet sagt kan man hurtigt og med få forstyrrende faktorer undersøge, hvad der sker i menneskekroppen op til og under sygdommen.

Det er noget helt andet med for eksempel diabetes, som sætter ind langt senere i livet, og hvor det umiddelbart er meget sværere at finde årsager ved fødslen, for siden da er det syge menneske gået gennem et langt liv og er blevet udsat for mange andre miljøfaktorer, der også kan have betydning, om vi så taler mad, rygning, kemikalier eller andet.

»Men jeg er totalt overbevist om, der ligger en fælles mekanisme bag, for ser man på generne bag sygdommene, er der et overlap. Det passer også med, at hvis man bliver født ved kejsersnit, stiger risikoen, ikke bare for astma, men også for eksempelvis inflammatorisk tarmsygdom,« siger Hans Bisgaard og fortsætter:

»Så vi har indicier for fællesmekanismer bag en lang række sygdomme, og det betyder, at der kan være store perspektiver i at fokusere på samspillet mellem gener og miljø meget tidligt i livet, hvis man gerne vil forebygge.«

Næste skridt for forskerne i Dansk BørneAstma Center er at undersøge børnenes tarmbakterier for at se, om de kan finde flere forklaringer eller årsager dér.