Den kroniske lidelse børneeksem er en af de hyppigst forekommende børnesygdomme i Vesten. I Danmark rammes omkring hvert femte barn af lidelsen, som giver kløende udslæt.

Men nu tyder det på, at der i kampen mod børneeksem er hjælp at hente hos menneskets bedste ven.

Et stort dansk studie fra forskningscentret COPSAC – Copenhagen Studies on Asthma in Childhood, viser, at risikoen for at udvikle børneeksem falder signifikant, jo flere hunde der er i hjemmet.

»Vi er ret overraskede over resultatet. Det imponerer mig især, at risikoen daler med antallet af hunde. Det er statistisk meget stærk dokumentation for, at der er en klar sammenhæng mellem hunde og risikoen for børneeksem,« siger professor og overlæge Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center på Gentofte Hospital.

Han er medforfatter til studiet, som netop er udgivet i tidsskriftet Allergy. 

To uafhængige forsøg bekræfter sammenhængen

Resultatet stammer fra undersøgelser af to store kohorter af danske familier, som COPSAC under ledelse af Hans Bisgaard har fulgt gennem flere år med det formål at finde årsagerne til astma og relaterede sygdomme – herunder børneeksem.

Under graviditeten og under og efter fødslen har forskerne fulgt børnene tæt og testet dem på alle tænkelige måder; blod, afføring, luftveje, og mange andre ting har været under luppen.

De deltagende familier har også svaret på en række spørgsmål om miljøet i hjemmet, blandt andet om de har hund.

»Nu har vi med to uafhængige kohorter vist, at hund i hjemmet væsentligt reducerer børns risiko for at udvikle eksem,« siger Hans Bisgaard.

Hygiejnehypotesen: bakterier styrker immunforsvaret

Hans Bisgaard ved dog endnu ikke præcis, hvorfor hunde påvirker børns helbred.

»Vi kender ikke de præcise årsager, men jeg formoder, at det har at gøre med bakterier. Hunde stikker næsen hen, hvor vi mennesker ikke gør. De er rent ud sagt uhygiejniske, og de spreder derfor en masse bakterier,« forklarer han og fortsætter: 

»Det er vigtigt at understrege, at det er en tolkning, men resultatet understøtter vores og mange andre forskeres hypotese om, at årsagen til at mange børn lider af børneeksem og andre kroniske sygdomer er en ubalance i bakteriemiljøet tidligt i livet.«

Den hypotese, Hans Bisgaard omtaler, kaldes hygiejnehypotesen. Den blev formuleret i 1989 af forskeren David Strachan, som i et studie fandt, at børn i større familier sjældnere får astma og eksem, end enebørn gør det.

Heraf udledte han, at børn får et stærkere immunforsvar, når de udsættes for bakterier fra deres søskende i de første leveår. Læs mere om hygiejnehypotesen her. 

»Vores studie understøtter hygiejnehypotesen, og vi forestiller os, at hunde bærer gode bakterier med sig, som gavner småbørns immunforsvar,« siger Hans Bisgaard.

Virker kun på børn af mødre med astma

Spørgsmålet er, hvornår påvirkningen sker.

Svaret er som nævnt uvist, men resultaterne af det danske studie indikerer, at effekten måske allerede opstår, mens barnet stadig ligger i moderens mave.

Af resultaterne fra 2010-kohorten, som består af mødre både med og uden astma, viser det sig nemlig, at effekten af hund kun er signifikant hos børn, som er født af mødre med astma.

Og det viser sig, at faderens status slet ikke spiller ind.

»Der er tydeligvis en mor-effekt. Måske sker påvirkningen af barnets immunsystem allerede, mens det befinder sig i livmoderen, måske under fødslen. Vi ved fra andre studier, at kvinder med hund har en anden vaginal bakterieflora end kvinder uden hund. Når vi kobler den viden med vores resultater, indikerer det, at hundens effekt på det tidlige bakteriemiljø allerede inden fødsel har indflydelse på barnets immunforsvar,« siger Hans Bisgaard.

Sandsynligvis en sand effekt

Studiets resultater får overlæge og professor Allan Linneberg fra Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed til at vurdere, at der godt kan være tale om en virkelig effekt af hundens tilstedeværelse. 

»Det er ikke en ny hypotese, men effekten i dette studie er stærkere, end vi har set i flere tidligere studier. Det er interessant, fordi de metoder, som forskerne anvender her, er bedre end i de fleste tidligere studier. Resultaterne styrker troen på, at der er tale om en egentlig sand effekt,« mener Allan Linneberg, som ikke selv er involveret i studiet.

Ph.d. og allergiforsker Grethe Elholm fra Aarhus Universitet hilser ligeledes resultaterne velkommen.

»Det er ret interessant, at forskerne har fundet noget, der er associeret til børneeksem, som ellers er ret svært at undersøge, fordi årsagerne er meget komplekse. Resultaterne falder lige ned i min turban,« siger Grethe Elholm, der selv har forsket i sammenhængen mellem, hvor vi vokser op og udbredelsen af allergi.

I et studie fra sidste år viste hun, at personer, der er vokset op i byen, har en markant højere risiko for at udvikle allergi over for pollen og dyr sammenlignet med personer, der er vokset op på landet. Og at det formentlig hænger sammen med de forskelle i bakteriemiljøet, der er i byen og på landet.

Mekanismerne bag er endnu ukendte

Grethe Elholm og Allan Linneberg understreger dog, som Hans Bisgaard, at man endnu mangler at påvise en egentlig årsagssammenhæng.

»Vi kender ikke mekanismerne bag hundes tilsyneladende beskyttende effekt, og det er nok nødvendigt, at vi finder dem, før vi kan rådgive kommende forældre om at have hund i hjemmet,« siger Allan Linneberg.

Man mangler stadig at påvise årsagssammenhængene bag hundes beskyttende effekt mod børneeksem. (Foto: Shutterstock)

Hans Bisgaard mener ikke, at det er på tide at skrive hund på recept.

»Studiet får nok ikke helt så praktisk en betydning. Vi kan bruge resultatet til at komme tættere på en forklaring på årsagerne til børneeksem, og det bekræfter os i, at vi er på rette vej, når vi undersøger bakteriemiljøets indvirkning.«

Vil udvikle en buket af bakterier til nyfødte

Ifølge Hans Bisgaard er målet er med tiden at finde ud af, præcis hvad den gode bakteriesammensætning er, så man kan sammensætte en slags velkomstpakke til barnet, når det kommer til verden.

»Vi arbejder med at DNA-sekventere bakterieprøver fra børnenes afføring, hud, vagina, luftveje osv. på flere tidspunkter af børnenes liv. Derved får vi kortlagt samtlige organismer, så vi hele tiden får mere viden om, hvad der er gode og dårlige bakterier,« forklarer Hans Bisgaard. 

»Når vi en dag er færdige med det, kan vi præsentere en buket af bakterier, som vi kan pode børnene med fra start, så deres immunforsvar udvikler sig optimalt,« fortsætter han.

Vær ikke bange for bakterier

Indtil forskerne måske en dag står klar med en medicinsk løsning, der kan forhindre kroniske børnesygdomme som astma, børneeksem og allergi, er det måske en god idé at smide lidt af bakterieangsten, mener Hans Bisgaard.

»Antibiotika har gået sin sejrsgang gennem hundrede år og har hjulpet os kolossalt. Men det har samtidig fået mange til at sætte lighedstegn mellem bakterier og sygdom. Faktum er dog, at langt de fleste bakterier er livsnødvendige for os. Vi har brug for bakterier, og derfor er det vigtigt, at vi ikke skærmer os selv og vores børn alt for meget fra dem.«

Grethe Elholm stemmer i.

»Vi kan jo ikke råde folk til ikke at gøre rent, men hvis vi hele tiden insisterer på at desinficere alt, der omgiver os, så slår vi også de gode bakterier ihjel. Men dem har vi altså brug for, hvis vi vil have et velfungerende immunforsvar.«