Kan hunde opsnuse epileptiske anfald?
Et nyt studie involverer fem hunde og en blanding af mund- og kropslugte fra fem mennesker med forskellige typer epilepsi. Se mere i videoen i artiklen.
hunde epilepsi lugte fælles lugt diagnosticering epilepsihunde diabetes

Det nye studie har brugt fem trænede hunde til at teste, om der er en 'fælles lugt' ved fem forskellige typer epilepsianfald. (Foto: Shutterstock)

Det nye studie har brugt fem trænede hunde til at teste, om der er en 'fælles lugt' ved fem forskellige typer epilepsianfald. (Foto: Shutterstock)

Vi kan ikke sige det for ofte: Stol på hunde, for de er virkelig dine bedste venner. Seriøst.

Det er ikke kun på grund af deres milde, trofaste væsen. Det har nemlig også vist sig, at nogle af dem kan advare diabetikere, før blodsukkeret falder, og opsnuse prostatakræft.   

Nu viser et lille nyt studie, at hunde muligvis også kan lugte sig frem til epileptiske anfald.

Studiet tyder på, at mennesker har en bestemt lugt tilfælles, når de får et epileptisk anfald, som trænede hunde kan opsnappe.

»Undersøgelsen af lugte er en ikke-invasiv måde at hjælpe os med at opspore tilstedeværelsen eller fraværet af sygdomme, såsom cancer og malaria, og deres manifestation, når de kommer til syne i en kort periode, som det sker med diabetes og epilepsi,« skriver Amélie Catala, der er ph.d.-studerende ved Université De Rennes 1 i Frankrig, til Videnskab.dk.

Hun er førsteforfatter på det nye studie, som finder tegn på den fælles ’lugt-komponent’, og som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

Men de nye resultater skal tages med et gran salt, hvis man lytter til to danske forskere, der har vurderet studiet for Videnskab.dk.

De påpeger, at studiet rummer flere fejlkilder. Det vender vi tilbage til - først til det nye studies resultater. 

Fem patienter har samme lugt under epileptisk anfald

Tidligere har forskere undersøgt og peget på, at sygdomme som lunge- og brystkræft samt diabetes er forbundet med en bestemt kropslugt, som hunde kan identificere. Lugten kan bidrage til, at man kan identificere en sygdom tidligt, ifølge forskerne bag det nye studie.

Forskerne havde en teori om, at epileptiske anfald afspejler sig i, hvordan personen, der får anfaldene, lugter.

Det ønskede de at undersøge, og deres resultater peger på, at der eksisterer en ’fælles lugt’ hos de epileptikere, de har undersøgt.

»Det er nogle interessant resultater. Men epilepsi er en sygdom, som viser sig på mange forskellige måder, og her har de testet en bestemt form for epilepsi, hvor personerne har mange anfald. Der findes også patienter, der kun har få anfald om året. Så man kan derfor ikke umiddelbart generalisere fundene til alle andre former epilepsi,« udtaler Jakob Christensen til Videnskab.dk.

Han er klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital og har forsket i epilepsi i mange år. Han har set på de nye resultater for Videnskab.dk

Epilepsi er en individuel sygdom

Epilepsi kan opstå af mange og meget forskellige årsager. Det kan blandt andet skyldes genetik, hovedskader, tumorer og associeres med visse typer af psykiatriske lidelser som depression og angst.

Kilde: Catala et al., 2019

LÆS OGSÅ: Hunde kan lugte din frygt - og lugten gør dem bange

Sådan gjorde forskerne og hundene

Med hjælp fra Casey, Dodger, Lana, Zoey og Roo, der alle er hunde trænet til at identificere menneskelige lugte forbundet med sygdomme som diabetes, angst og epilepsi, kunne forskerne teste, om der var en fælles lugt-komponent ved fem personer med forskellige typer epilepsi.

Hundene blev sendt alene ind i et rum, hvor der var syv ens dåser: 

  • En enkelt dåse indeholdt en blanding af ånde og sved fra en person under et epileptisk anfald.
  • To andre indeholdt ånde og sved fra samme person efter en sports-session.
  • De sidste fire stammede fra personens almindelige dagligdag.

Hundene skulle hver især sniffe sig gennem fem personers lugt-prøver. Hver hund skulle gentage testen med lugt fra én af personerne, derefter holde pause i to timer, og til sidst teste de fire øvrige personers lugt en enkelt gang.

Som videoen viser, er det et par skarpe hunde – faktisk tog de ikke fejl af en eneste prøve.

Se hundene i aktion. De tager ikke fejl en eneste gang. (Video: Jennifer Cattet/ NPG Press)

Lugter hundene epilepsien - eller bare stress?

Selvom videoen giver et indtryk af, at hundene må være på sporet af noget specielt, siden de rammer plet og sporer anfaldet i hvert forsøg, så rummer studiets forsøgsopstilling en mulig fejlkilde. 

Det påpeger Alexander Fjældstad, der er øre-, næse-, halslæge i Hospitalsenheden Vest og ph.d. ved Flavour Instituttet på Aarhus Universitet.

»Det er valideret i mange tidligere studier, at kroppen udsender en anden form for svedlugt i stressede situationer, end når man dyrker sport eller bare går rundt til dagligt,« siger han.

»Epilepsi må siges at være en stresset situation for kroppen. Derfor er det ikke til at sige, om hundene har isoleret lugten af et epileptisk anfald eller blot reagerer på den specielle lugt, som stress udsender,« påpeger Alexander Fjældstad.

Amélie Catala anerkender, at stress kan spille en rolle for den karakteristiske lugt, som, forskerne mener, relaterer sig til det epileptiske anfald - men det er en hypotese, mener hun.

»En sygdom vil altid være stressende for kroppende, så det er muligt, at de molekylære veje af stress er involveret, selvom det i højere grad er en hypotese,« siger Amélie Catala. 

Derudover kan den type stress, der opstår under et epilepsianfald, også tænkes at være speciel for netop denne sygdom, siger hun.

LÆS OGSÅ: Studie: Hunde giver studerende mindre stress

Kan studiet buges til noget?

I studiets præsentation af resultaterne skriver forskerne, at den nye viden kan bruges til at gøre diagnosticeringen af sygdomme bedre. 

»I forhold til diagnosticering kan viden om lugte udgøre en hurtig, billig, ikke-invasiv og effektiv screenings-metode for sygdomme som kræft, malaria og parkinson, der kan være svære at identificere normalt,« skriver hun.

Denne holdning deles dog ikke helt af Jakob Christensen, når det handler specifikt om de tilfælde af epilepsi, det nye studie har undersøgt. 

»De typer epilepsi, de har testet, er forbundet epileptiske anfald, hvor man sædvanligvis ikke er i tvivl ved et anfald. Så jeg har svært ved at se, hvordan det (med hunde, red.) præcis skulle bruges i praksis,« siger han.

»Det revolutionerer ikke vores behandling eller udredning, men sådan er det med forskning: Mange små skridt. Måske kan man i fremtiden få elektroniske sensorer, der kan sidde på patienternes hud, og som kan registrere det, hundene kan lugte, og dermed bruges til at advare patienterne, og forhindre at de kommer til skade ved anfald,« foreslår Jakob Christensen.

Epilepsi - 'fokale anfald'
  • Epileptiske anfald kan opstå i forskellige dele af hjernen.
  • Der er to hovedtyper af anfald: fokale og generaliserede
  • Et fokalt anfald betyder, at det er hjernecellerne i den ene hjernehalvdel, som sætter gang i anfaldet.
  • Et generaliseret anfald betyder, at hjernecellerne i begge hjernehalvdele er involveret i anfaldet fra start. 

Kilde: Jakob Christensen

Patienters lugt skal indsamles lige før et anfald

Ifølge førsteforfatteren på studiet kan hundene også hjælpe mennesker med sygdomme som diabetes og epilepsi med at holde styr på, hvornår de skal tjekke deres blodsukker, eller de kan 'assistere' under et epileptisk anfald. 

Men denne konklusion mener Alexander Fjældstad ikke, at studiet viser. 

»Forskerne har samlet kropslugt fra personer under et epileptisk anfald. Det betyder, at vi ikke ved, om denne kropslugt også er til stede før anfaldet, og det ville jeg være meget overrasket over, hvis den er,« siger han. 

Skulle denne viden bruges til at kunne spore sygdomme tidligere eller forudsige anfald, så de berørte kan nå at søge sikre rammer, ville det altså kræve, at forskerne kunne indsamle lugt fra patienter, lige før de får et anfald. 

»Havde de opsamlet lugten før et anfald, og hundene herefter kunne identificere den, så ville der virkelig være noget at komme efter,« siger Alexander Fjældstad. 

Som svar på denne kritik skriver Amélie Catala til Videnskab.dk, at dette ville være et næste skridt i forskningen. 

»Selvfølgelig kræver det videre forskning af den tidsmæssige dynamik af lugten (ved et anfald, red.) og et forsøg på at vurdere, om det frigives før et anfald,« skriver hun.

LÆS OGSÅ: Terapihunde mindsker stress, angst og fraværsprocenten

Epilepsi-hunde bruges allerede - men kun få

Der eksisterer allerede hunde, som er trænet til at hjælpe mennesker, der lider af sygdomme som diabetes og epilepsi.

Her er hundenes opgave ofte at skabe tryghed og slå alarm, når anfaldene er på vej, og der er også rapporteret om nogle diabetes-hunde, der kan slå alarm, før blodsukkeret falder, fordi de kan lugte forandringen hos patienten.

Hjælpe-hunde er dog ikke specielt udbredt blandt epilepsi-patienter i Danmark, ifølge Jakob Christensen.

LÆS OGSÅ: Stort studie: Din hund er ikke så klog, som du tror

LÆS OGSÅ: Er min hund racist?

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk