Kurven for skræmmende kræfttype ser ud til at være knækket

Mange husker nok de solbrændte 80’ere, hvor mange danskere jagtede den gyldne glød ved at tage på solferie på Mallorca eller installere solarie i hjemmet. Dengang var der knap så stort et fokus på risikoen for de solskader, man kunne få af at blive stegt.

Siden 1980’erne er statistikkerne for modermærkekræft røget i vejret på globalt plan. Danmark er et af landene med den højeste forekomst af modermærkekræft.

Den kedelige, danske placering har måske rykket sig, viser to rapporter.

Dansk Melanom Database beskæftiger sig med modermærkekræft, også kendt som malignt melanom. De registrerer antallet af invasive tumorer og forstadier til modermærkekræft (in situ tumorer).

»I 2024 er der registreret lidt færre melanomer, både de invasive og i særdeleshed forstadier, i forhold til foregående år,« siger overlæge og professor ved Herlev og Gentofte Hospital Lisbet Rosenkrantz Hölmich til Videnskab.dk.

Hun er formand for Dansk Melanom Database og Dansk Melanom Gruppe, en sammenslutning af læger, som undersøger og behandler patienter med modermærkekræft.

Det ser derfor ud til, at antallet af invasive modermærker er stabilt, lyder det fra overlægen. Det gælder blandt andet hos de yngre aldersgrupper, hvor tallene muligvis endda er »en smule nedadgående«, siger hun.

Tallene ser stabile ud

Når Lisbet Rosenkrantz Hölmich ikke kan sige, om der er tale om et stort fald eller ej, skyldes det, at databasen har ændret måden, man finder og registrerer tumorerne. Derved kan nogle af ændringerne skyldes ændret registrering, hvorfor der kan være små udsving i dataene.

»Men det er en god ting, at det ser ud til at stabilisere sig,« siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Andre studier har vist en lignende tendens. I Sverige er risikoen for modermærkekræft faldet hos unge under 50 år, viser et kohortestudie.

Et andet studie viser, at i vestlige lande som Australien, New Zealand, USA og Norge er antallet af yngre patienter i gruppen 25-44 år også mere stabilt.

Det kan tyde på, at folkeoplysning om solbeskyttelse har båret frugt, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich:

»Folk er blevet mere bevidste om, at man skal passe på solen.«

Det er også muligt, at de unge bruger mere tid indenfor. Derfor er de ikke lige så eksponerede for sol som generationerne før dem, siger Mette Madsen, der er lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i modermærkekræft.

Mange ældre får modermærkekræft

Rapporterne tyder på, at antallet af modermærkekræfttilfælde er stabile, men ikke decideret faldende, vurderer Mette Madsen, der har set rapporterne.

For omvendt ser man en stigning i modermærkekræft hos de ældre.

For de 60 og +70-årige ser man, at antallet af patienter er meget højere sammenlignet med de yngre aldersgrupper. Én forklaring er, at risikoen for at få modermærkekræft stiger med alderen, siger Mette Madsen.

Det skyldes, at de haft mere tid til at samle flere solskader i deres liv, simpelthen fordi de er ældre.

Men adfærd er også en del af forklaringen.

»Tallene stemmer jo overens med, at de er fra en generation, hvor man begyndte at tage på charterferie og gå i solarie,« siger Mette Madsen.

Derfor ser vi nu en form for forsinket effekt af de ældre generationers solforbrug for mange år siden, mener begge forskere.

»Da man i 70’erne skulle i solen, fik man blot smurt lidt Nivea-creme på. Så de lider under de ting, der skete, da de var børn og unge,« siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Unges solariebrug

For nylig har solarie fået et comeback, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Fra 2019 til 2023 er antallet af unge, der går i solarie, steget fra 10 procent til 14 procent. De unges solarievaner kan potentielt forklares ved, at skønhedsidealet om solbrun hud er vendt tilbage.

For selvom de ældre grupper i højere grad får modermærkekræft, er det stadig en af de hyppigste kræftformer hos unge.

Hvis man er ung, når man begynder i solarie, har man højere risiko for at udvikle modermærkekræft. Det skyldes, at UV-strålerne beskadiger DNA molekylerne i hudcellerne, hvor tidlige skader på DNA’et øger den risiko.

»Jo mere du har været i solen eller i solariet, jo flere skønhedspletter får du,« forklarer Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Det afhænger også af hudtype og andre arvelige faktorer. Modermærkekræft kan opstå i skønhedspletter og i normal hud – næsten lige hyppigt, og jo mere UV-stråling man har fået, jo større er risikoen.

Derfor er det fortsat vigtigt at informere de unge om risikoen ved at tage sol, mener Mette Madsen. Det kan dog være en svær opgave, da de unge, der går i solarie i dag, måske først vil se solskaderne mange år efter.

Derfor er det endnu vigtigere med forebyggende information, siger Mette Madsen.

Et politisk flertal i Folketinget har nu foreslået at indføre en aldersgrænse på 18 år, hvis man skal i solarie. Det forventes at træde i kraft i næste år i forbindelse med den nye kræftplan.