Ny behandling giver håb til patienter med fremskreden modermærkekræft

Prik.

Et lille stik i skulderen, der slår kræftcellerne tilbage.

Sådan kommer en nær fremtid muligvis til at se ud for patienter med modermærkekræft, hvor kræften er så fremskreden, at den har spredt sig til organerne.

Lige nu er forskere i blandt andet Danmark og USA nemlig i fuld gang med at teste en såkaldt behandlingsvaccine mod modermærkekræft. Og hvis de foreløbige resultater holder stik, kan den gøre en stor forskel blandt de patienter, der er hårdest ramt.

»Det ser lovende ud, og jeg må indrømme, at der ser bedre ud, end jeg havde troet. Det er nemlig ofte svært at få lavet et tilstrækkeligt immunangreb i kræft-tumorer,« siger Sine Reker Hadrup, der er professor på Institut for Sundhedsteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Hun er ikke selv involveret i at udvikle den nye vaccine, men hun beskæftiger sig med kræftvacciner i sin forskning og kender til de resultater, der indtil videre er blevet offentliggjort.

Hvis de nuværende test af vaccinen viser, at den er effektiv og sikker nok, kan den måske komme på markedet allerede næste år, forventer forskerne bag.

Kan hjælpe patienter, der er hårdt ramt

Modermærkekræft er ganske vist en kræftsygdom, hvor prognosen er god. De fleste opdager kræften tidligt ved, at et modermærke klør eller ændrer form, størrelse eller farve, og så kan modermærket let opereres væk.

Men for de patienter, hvor kræften har nået at sprede sig, er prognosen mere usikker.

»Der er stadig et stort medicinsk behov, der ikke bliver mødt, da omkring halvdelen af patienterne med metastatisk modermærkekræft ikke reagerer på standard immunterapi, som det virker i dag,« fortæller Mette Madsen, der er lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i modermærkekræft.

Det er her, den nye vaccine kan blive vigtig. Meget tyder nemlig på, at den sandsynligvis kan gøre en forskel for disse patienter, lyder det fra vaccinens ophavsmand.

»Den største fordel ved vaccinen er, at den virker på patienter, der ellers ikke reagerer på standard immunterapi,« siger Mads Hald Andersen, der er klinisk professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og leder af Center for Cancer Immune Therapy på Herlev Hospital.

Mads Hald Andersen opfandt konceptet bag vaccinen i begyndelsen af 2000'erne, og i de tidlige test af vaccinen, han har været involveret i, havde 80 procent af patienterne gavn af vaccinen kombineret med immunterapi.

Hvis patienterne kun havde fået immunterapi, ville omkring 40 procent have haft gavn af behandlingen. Det kalder Sine Reker Hadrup og Mette Madsen for lovende resultater.

Kan give en behandling med færre risici

En anden mulig fordel ved den nye vaccine er, at den lader til at mindske de voldsomme bivirkninger, mange patienter med fremskreden modermærkekræft må slås med.

Op til en fjerdedel af de patienter, der får immunterapi, udvikler alvorlige bivirkninger såsom autoimmune reaktioner. Det kan være farligt og kræve hospitalsindlæggelse, og her kan den nye vaccine gøre en forskel for patienterne, lyder det.

»Da vi lavede vores vaccine, var vi bange for, at immunsystemet ville give voldsomme reaktioner, ligesom ved immunterapi, for vi går også ind og stimulerer immunsystemet. Vi har dog slet ikke set nogen alvorlige bivirkninger,« fortæller Mads Hald Andersen.

Immunterapi og den nye vaccine virker altså begge to ved at påvirke immunsystemet. Mere præcist ruster de kroppens T-celler, en type celler der hjælper immunsystemet, til at nedkæmpe kræften. Men der er bestemt også forskelle på de to behandlinger, lyder Sine Reker Hadrups vurdering:

»Vaccinen gør brug af en ny strategi, som er ret unik,« siger hun og uddyber:

»Den har en mere præcis angrebsmekanisme og rammer de proteiner, der sidder på kræftcellerne eller i det væv, der har forbindelse til kræftknuden. Derfor har den begrænset uhensigtsmæssig effekt på andet væv.«

En klassisk immunterapi angriber ikke specifikt kræftcellerne, men alle kroppens T-celler ved at gøre dem mere kampdygtige over for kræften. Men dermed risikerer man også, at T-cellerne går løs på kroppens raske celler, og ikke kun kræftcellerne, lyder det.

Kræftvacciner på vej frem

En markant bedre effekt og langt mindre mere overkommelige bivirkninger. Der er ingen tvivl om, at den nye vaccine vækker håb på flere områder. Men træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, indskyder Sine Reker Hadrup.

»Jeg synes, man som patient skal tænke, at det er en lovende ny behandling, men vi er også nødt til at erkende, at det ikke er nogen mirakelkur, der fjerner alle kræftceller eller gør alle raske,« siger hun og fortsætter:

»Men man skal også huske, at der er utroligt mange andre studier i gang, så hvis man ikke er en af de patienter, der vil få gavn af denne vaccine, vil man muligvis få gavn af en anden ny behandling.«

Blandt andet er Moderna og Merck i gang med at udvikle en vaccine, der også skal hjælpe patienter med modermærkekræft. Den har foreløbigt vist gode resultater, og i 2024 afslørede firmaerne planer for et fase 3-forsøg. Og generelt er der sket en masse inden for udviklingen af kræftvacciner i løbet af de seneste år.

På American Association for Cancer Research’ årlige møde sidste år gik snakken på, om kræftvacciner efterhånden er effektive nok til at hjælpe patienter, og det var der stor tilslutning til på grund af den udvikling, der er sket. Det er en udvikling, som Mads Hald Andersen allerede har kunnet se i den tid, han har været forsker:

»Omkring årtusindskiftet, da jeg var en ung, begejstret ph.d.-studerende, arbejdede jeg med en læge, der bad mig lidt slappe af. Han havde arbejdet med modermærkekræft i 30 år og aldrig helbredt en eneste,« lyder det.

»Det var billedet dengang. Vi er ikke i mål endnu, men nu er modermærkekræft ikke en dødsdom længere, og der er rigtig mange, der lever mange år efter sygdommen,« fortsætter han.