Kæmpepotentiale: Virus slår skadelige tarmbakterier ihjel
Et internationalt forskerhold er for første gang på sporet af en pille-behandling af kroniske tarmsygdomme uden brug af antibiotika. Dansk professor kalder studiet et »mesterværk«.
Virus, bakteriofager, bakterier, tarmen, tarmbakterier, forskning, studie, Cell

Virus, kaldet bakteriofager, indtaget i pilleform kan måske kan blive fremtidens medicin mod alvorlige tarmsygdomme – og, hvis internationale forskeres drøm går i opfyldelse, også mod fedme, diabetes og kræft. (Modelfoto: Shutterstock)

Virus, kaldet bakteriofager, indtaget i pilleform kan måske kan blive fremtidens medicin mod alvorlige tarmsygdomme – og, hvis internationale forskeres drøm går i opfyldelse, også mod fedme, diabetes og kræft. (Modelfoto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Laboratorieforsøg med dyr eller celler, som studiet i Cell bygger på, kan ikke uden videre overføres til menneskets verden. Dyre- og laboratorieforsøg egner sig bedst til at opstille hypoteser, som skal testes i andre typer forsøg, før man kan tale om evidens.

Mere i artiklen: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker? 

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Flere af Cell-studiets forfattere opgiver interessekonflikter, herunder patenter. Ifølge den danske professor Oluf Borbye Pedersen er det dog forventeligt og i sig selv ingen indikation af, at der skulle være problemer med konklusionerne.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Du har årevis fået tudet ørerne fulde af, hvor skadelig virus kan være.

I fremtiden vil du måske lære, at virus virkelig også kan være din ven. Virus ser for eksempel ud til at have et enormt potentiale for at kurere mennesket for kroniske tarmsygdomme.

I et nyt studie i det anerkendte tidsskrift Cell viser en stor, international gruppe forskere, at virus i form af såkaldte bakteriofager meget præcist slår skadelige tarmbakterier ihjel.

De udvalgte tarmbakterier i studiet er knyttet til Crohns sygdom og colitis ulcerosa, også kaldet blødende tyktarmsbetændelse. Begge er kroniske tarmsygdomme.

40.000 danskere ramt af kroniske tarmsygdomme

Crohns sygdom og colitis ulcerosa er autoimmune sygdomme, der også kaldes inflammatorisk tarmsygdom, kronisk tarmbetændelse eller IBD efter det engelske »inflammatory bowel diseases«.

Autoimmun betyder, at kroppen angriber sine egne celler.

Hvert år rammes omkring 40.000 danskere af én af de to sygdomme af årsager, der inkluderer ændringer i mange forskellige gener og miljøfaktorer, herunder vores livsstil.

Det er tidligere vist, at tarmmikrobiomet er markant forandret ved de to sygdomme. Det er også vist, at transplantation af afføring fra mennesker med kronisk tarmbetændelse til mus skaber inflammation i dyrenes tarmslimhinde, der minder om de forandringer, man ser hos mennesker med de autoimmune tarmsygdomme.

Kilder: Oluf Borbye Pedersen, samt sundhed.dk og netdoktor.dk.

Det grundige studie peger i retning af, at udvalgte bakteriofager kan samles i en pille og via maven gå målrettet til angreb på skadelige bakterier i tarmen uden alvorlige bivirkninger på mennesker.

Behandlingen går på den måde helt uden om brug af lægemidler som antibiotika, der i dag bruges mod sygdommene, men som øger risikoen for at sprede dødbringende resistens.

Antibiotikaresistens er ifølge WHO én af verdens største trusler mod folkesundheden.

Forskerne bag studiet drømmer endda om, at metoden med tiden også kan bruges i kamp mod en række andre sygdomme, hvor bakterier er involveret. Det vender vi tilbage til.

»Et sandt mesterværk« på meget tidligt stadie

Professor Oluf Borbye Pedersen forsker i sundhedsfremmende tarmbakterier på Gentofte Hospital og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Han har ikke været en del af det nye studie, men set det igennem for Videnskab.dk.

Oluf Borbye Pedersen kalder studiet for intet mindre end »et sandt mesterværk« inden for grundforskning, som forsøger at finde naturligt forekommende vira, »der som missiler dræber bestemte stammer af sygdomsfremkaldende bakterier«.

Det er dog vigtigt for den danske professor at understrege, at forskningen stadig er på et »meget tidligt stadie«.

Centrale dele af forskernes studie er lavet på mus, hvor stammer af bakterien Klebsiella pneumonia er blevet dræbt uden at påvirke andre bakterier i tarmen. Klebsiella pneumonia er knyttet til Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse.

I mennesker er pillen for nu kun blevet tjekket for mulige bivirkninger i et såkaldt fase 1-forsøg.

Du kan få et overblik over faserne i udvikling af ny medicin i denne grafik:

 

Man mangler altså stadig at afklare, om bakteriofagernes effektive nedslagtning af de skadelige Klebsiella pneumonia-tarmbakterier også finder sted i mennesker.

Evidensen bag sundhedsnyheden

Videnskab.dk’s evidensbarometer i toppen af artiklen optræder på sundhedsvidenskabelige nyheder, som handler om at undersøge effekten af noget - eksempelvis et nyt lægemiddel.

Evidensbarometeret er udviklet i samarbejde med forskere fra IT-Universitetet. Det blev i foråret 2022 lanceret i en version 2.0.

Læs om projektet og kriterierne for pilens placering her.

»Og så skal vi også huske, at sammensætningen af tarmmikrobiomet er personligt. Formentlig vil der forekomme flere forskellige stammer af Klebsiella pneumonia og mange andre sygdomsfremkaldende bakteriearter, der er involveret i kronisk tarmbetændelse hos det enkelte menneske.«

»Hvis det viser sig at være tilfældet, kan det betyde, at sammensætningen af en bakteriofag-cocktail til at dræbe bakterier, der medvirker til at forårsage tarmbetændelse, skal skræddersyes til den enkelte patient for at være effektiv.«

»Så det er vildt fascinerende videnskab, men der er lang vej forude, før den muligvis kan udkrystallisere sig til en helt ny type behandling,« skriver Oluf Borbye Pedersen i en mail til Videnskab.dk.

Professor: »Imponerende detektivarbejde«

Når studiet alligevel vækker stor begejstring, er det, fordi forskerne har taget nogle ekstremt omhyggelige skridt hen til fase 1-forsøget på mennesker:

  1. Først har forskerne undersøgt hundredvis af afføringsprøver fra patienter med og uden kroniske tarmsygdomme i fire forskellige lande. På den måde har de fundet frem til fem bakteriearter, der ser ud til at være flere af i patienter med tarmbetændelse på trods af forskelligheder i geografi, etnicitet og kostvaner.
  2. Den kraftigste sygdomsreaktion (inflammation) i tarmslimheden hos mennesker med kronisk tarmsygdom ser ud til at blive skabt af bakteriearten Klebsiella pneumonia. Forskerne transplanterede derfor forskellige stammer af bakterien over i mus, der reagerede med blandt andet at udvikle kraftig inflammation.
  3. Det fik forskerne til at gå på jagt i blandt andet kloakker under hospitaler for at finde frem til naturligt forekommende vira – bakteriofager – der invaderer Klebsiella pneumonia og ødelægger den indefra. Forskerne fandt omkring 40 i det, Oluf Borbye kalder et »imponerende detektivarbejde«.
  4. Bakteriofagerne, i kort form bare kaldet fagerne, blev testet i forskellige grupperinger for at finde frem til den mest effektive kombination. Bakterier har nemlig gennem evolution udviklet et forsvar mod fager, altså resistens. Ifølge forskerne bag studiet kan forskellige fager dog finde forskellige receptorer på bakterierne og derfor altid finde en vej ind og slå bakterien ihjel, selvom den har udviklet resistens mod én type bakteriofag.
  5. Forskerne fandt frem til den en kombination af fem fager, der tilsammen slog de udvalgte bakteriestammer ihjel i testrør og mus.
  6. To af de fem fager blev derefter testet i en pille, som raske mennesker spiste i fase 1-forsøget.

    Bakteriofager, fager, virus, bekæmpelse, medicin, tarmsygdomme

    Her ser du gennem et elektronmikroskop de fem fager i cocktailen, som ser ud til at bekæmpe bakterier knyttet til kroniske tarmsygdomme. (Foto: Weizmann Institute of Science)

Forsøget viser ifølge studiet, at fager i selv høje koncentrationer kan klare sig gennem mavesyren og angribe de udvalgte stammer af tarmbakterien uden at påvirke andre bakterier i tarmen.

Det kræver blot, at patienten spiser en pille mod mavesyre samtidig med pillen med fager.

Eneste bivirkning ser ud til at være kvalme. Det bliver ikke regnet for at være en alvorlig bivirkning.

Store håb fra forskere med interessekonflikter

Studiet får forskerne bag studiet til at drømme om målrettede behandlinger mod et væld af andre sygdomme, der kan have rødder i eller tilknytning til tarmen.

Bakteriofager findes overalt

Bakteriofager er formentlig de mest almindelige organismer på kloden. De findes naturligt i og omkring os: I vores tarme, på vores hud, i havet, i skoven, på vores møbler og alle andre steder, hvor der er bakterier.

Bakteriofagerne formerer sig ved at dræbe bakterier. De er i de senere år blevet ekstra interessante for forskere i lyset af, at selv antibiotikaresistente bakterier kan blive nedlagt af bakteriofager.

Fager kommer i forskellige typer. Det nye studie fokuserer på lytiske fager, der angriber ved at skyde sit arvemateriale ind i bakterien, hvorefter den overtager bakterien. Bakterieskallen eksploderer og sender en masse nye fager ud i omgivelserne.

Du kan læse meget mere om bakteriofager i artiklen Vira kan blive fremtidens antibiotika.

»Vores vision er, at denne nye type behandling potentielt kan udvikles og benyttes mod bakterier knyttet til en række inflammatoriske tarmsygdomme, men også mod bakterier involveret i andre sygdomme som fedme, diabetes og kræft,« siger professor Eran Elinav, leder af både afdelingen for systemimmunologi ved israelske Weizmann Institute of Science og af mikrobiom- og kræftafdelingen ved det tyske kræftforskningscenter DKFZ, i en pressemeddelelse.

Eran Elinav tilføjer, at fager måske også kan bruges mod neurodegenerative sygdomme, altså sygdomme, som langsomt nedbryder hjernen og dens funktioner.

Eksempler er Alzheimer og Parkinson, som forskning også har knyttet til vores tarmsystem.

Det hører med til historien, at en flere af de i alt 53 forskere bag studiet opgiver en række interessekonflikter.

Enten har de været konsulenter for medicinalbranchen eller er involveret i firmaer, der bygger på viden om tarmmikrobiomet.

Det gælder blandt andet studiets seniorforfatter Eran Elinav, der står i spidsen for firmaet BiomX, som sammen med Elinavs universitet I Israel har ansøgt om patent i forbindelse med studiet.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er der dog umiddelbart ingen grund til at betvivle forskningen på det grundlag.

»Hvad angår patenter og bakteriofag-terapi-udvikling, er der ikke noget uventet eller forkert her. Det er en forpligtigelse, som alle universitetsansatte har, hvor end man arbejder i verden.«

»Det er langt vigtigere for mig at understrege, at der ligger meget krævende forskningsarbejde forude, før det kan afgøres, om bakteriofager reelt er en mulig fremtidig vej til behandling af kronisk sygdom,« lyder det fra Oluf Borbye Pedersen.

Mens du venter, kan du nyde denne grafik inspireret af 80'ernes arkadespil.

Den illustrerer forskernes arbejde med bakteriofager, der skyder de slemme bakterier ned under titlen 'Microbiome invaders'.

Microbiome invaders. Illustration: Dell'Ariccia Leibovitch Architects.

Illustration: Dell'Ariccia Leibovitch Architects.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk