Glemmer du for lidt, og husker du alt for meget?

Forestil dig, at du sender en mail med et rygte om din chef til en kollega, men opdager, at du ved en fejl har sendt mailen til chefen.

Rygtet var ikke så slemt, og chefen tager det pænt, men i ugerne efter dukker erindringen om den pinlige episode op i din bevidsthed igen og igen.

Her lader problemet til at være, at du husker for meget og glemmer for lidt. Det ville være rart, hvis du bare kunne glemme. Og det kan du faktisk ofte.

Nyere forskning har vist, at glemsel kan hjælpe os med at sortere i vores hukommelse, så vi ikke oversvømmes af store mængder svære eller ligegyldige erindringer.

Hvordan vender jeg tilbage til senere i artiklen. Først skal vi lige runde hvad der egentlig sker, når vi glemmer ting.

Hvad er glemsel?

At du har glemt noget betyder helt grundlæggende, at du er ude af stand til at huske noget, du har kunne huske på et tidligere tidspunkt.

Typisk handler det om, at en erindring er utilgængelig. Det vil sige, at du af en eller anden grund ikke længere kan hente den frem, selvom den eksisterer i din hukommelse.

Glemsel handler altså primært om, at en erindring bliver sværere at aktivere, og at den huskes sjældnere. Normalt handler det ikke om, at erindringen bliver slettet i hjernen.

Den passive glemsel

Glemsel kan have flere årsager. Nogle erindringer ligger på lager, men bliver ikke brugt og trænet løbende. Dermed bliver de med tiden vanskeligere at huske.

Andre erindringer er svære at hente frem, fordi man kommer til at blande dem sammen med relaterede erindringer. For eksempel kan det ske, at du ikke husker navnet på din nye kollega, mens navnet på en gammel kollega øjeblikkeligt melder sig på lystavlen.

Her popper den gamle erindring op og forstyrrer hentningen af den nyere erindring. Omvendt kan det ske, at du husker navnet på den nye, men ikke på den gamle kollega. Det vil sige, at den nye erindring forstyrrer hentningen af den gamle.

Glemsel kan også være et biprodukt af at fokusere på bestemte typer information, på bekostning af andre. Hvis du for eksempel tænker på en bestemt politiker, hæfter du dig måske ved, hvad vedkommende mener om ejerboliger, men ikke om lejeboliger.

Dit ensidige fokus på holdningerne til ejerboliger kan faktisk få dig til at glemme personens holdninger til andre boligformer.

Meget forskning har nemlig vist, at når man gentagne gange aktiverer bestemt viden fra hukommelsen, får man typisk sværere ved at fremhente relateret viden, der ikke bliver aktiveret.

Den aktive glemsel

I de nævnte eksempler sker glemslen ret passivt, altså uden der er en intention om at glemme. En del nyere forskning har dog fokuseret på tilfælde, hvor glemslen er aktiv og motiveret.

Du kan nemlig til en vis grad beslutte dig for at glemme, hvis du vil være fri fra et minde. For eksempel en mail med en forkert modtager eller en træls diskussion med kæresten.

Det har en række eksperimenter vist. Her beder man forsøgspersoner om gentagne gange at skubbe en erindring ud af bevidstheden, når de bliver mindet om den.

Det vil sige, at de aktivt skal undertrykke erindringen og komplet undgå at tænke på den. Udfører man denne øvelse adskillige gange, fører det ofte til glemsel.

Der er dog store individuelle forskelle på, hvor gode mennesker er til at glemme med viljens kraft. Eksempelvis er folk, der generelt er gode til at styre deres tanker og handlinger, særligt gode til at glemme aktivt.

Den gode glemsel er selektiv

Vi har det med at hæfte os ved glemslens slagside. I sagens natur bemærker vi ikke, når glemsel har gode effekter, for vi husker jo ikke hvad vi har glemt.

At glemsel også kan være fordelagtig, blev foreslået allerede i slutningen af 1800-tallet, men det er først for nylig, at ideen er blevet bredt anerkendt. Blandt andet fordi der er kommet større fokus på, hvordan glemsel kan hjælpe os med at sortere i vores hukommelse.

Det er vigtigt at understrege, at glemsel selvfølgelig kan være problematisk i konkrete tilfælde. Ligesom bestemte tanker kan være fordelagtige eller ufordelagtige, kan konkret glemsel være gunstig eller kontraproduktiv. Samtidig er bred og udifferentieret glemsel – som i demens – normalt katastrofal.

Den gode glemsel er selektiv og rammer erindringer, der ikke er brugbare. Den frasorterer de erfaringer, der ikke modsvarer ens målsætninger og ikke hjælper en med at tilpasse sig omgivelserne.

Fordele ved glemsel

En fordel ved den gode glemsel er, at den hjælper med at regulere følelser.

I eksemplet, hvor du ved et uheld sendte en sladder-mail til chefen, bliver du måske ramt af en skamfuld følelse. Hvis du glemmer oplevelsen, behøver du ikke længere føle dig pinligt berørt over for chefen.

At frasortere nogle negative erindringer kan skabe grundlag for en grundlæggende optimisme og livslyst. Når du eksempelvis glemmer nogle af de oplevelser, hvor du har været pinligt berørt, kan det hjælpe dig med at bevare en tro på dig selv, og få dig til at være udadvendt.

Det er i overensstemmelse med forskning, der viser, at mennesker, som lider af angst eller depression, typisk har svært ved at glemme negative oplevelser.

Glemsel kan også være fordelagtig for kognition og læring. At kunne forme generelle og abstrakte forståelser af verden, for eksempel opnå en forståelse for, hvad et supermarked er, kræver en sorteringsproces i vores hukommelse, hvor overflødige detaljer glemmes.

Det er nemlig ikke nødvendigt at huske alle detaljer ved supermarkeders indretning eller alle de gange man har handlet ind, for at kunne forstå og forudsige hvordan et typisk indkøb foregår. Når du frasorterer ligegyldige detaljer, kommer det væsentlige til at stå skarpere.

En tredje funktion, glemsel kan tjene, er at sikre sammenhæng og konsistens i ens selvforståelse.

Eksempelvis glemmer du nogle af de gange, hvor du har afvist en nær ven, fordi det hjælper dig med at holde fast i en forståelse af dig selv som en god ven (selvom det kan skabe en vis historieforvanskning).

Det vigtige er, at glemslen specifikt rammer de erindringer, vi ikke kan bruge til noget konstruktivt, for at være fordelagtig.

Hjælp til at glemme

Hvis du bærer rundt på et uønsket minde, som plager dig, er der hjælp at hente.

Når du bliver mindet om en uønsket erindring, kan du aktivt prøve at skubbe den ud af din bevidsthed. Altså intentionelt søge at lade være med at tænke på den, og hæmme den.

Hvis du gør det gentagne gange, vil erindringen sandsynligvis dukke op sjældnere i fremtiden.

Du kan også tænke på noget andet, når du bliver mindet om den uønskede erindring, og dermed skabe en ny association. Dermed er det mindre sandsynligt, at du husker den uønskede erindring fremover.

I det første tilfælde søger du at svække erindringen ved at bremse den, mens du i det andet tilfælde søger at blokere den ved at skabe en form for distraktion.

Glemsel behøver ikke omfatte alle dele af en oplevelse. Kom en ven for eksempel med en træls kommentar i løbet af en ellers hyggelig aften, kan du selektivt søge at glemme kommentaren, men bevare erindringen af resten af aftenen.

I andre tilfælde er det måske specifikt følelsen, men ikke andet ved en oplevelse, som du ønsker at glemme. Det er muligt selektivt at dæmpe følelser forbundet med en erindring, uden at den kognitive del af erindringen berøres.

Det kan eksempelvis ske ved at få en person til at slappe af, mens vedkommende genkalder erindringen. Dermed kan erindringen blive gen-lagret som mindre intens.

Minder er bundet til konteksten

Vi husker bestemte ting fordi bestemte genstande, personer og steder minder os om dem. Du kan dermed facilitere glemsel af uønskede erindringer ved at undgå relaterede sammenhænge.

Hvis du for eksempel har haft et uønsket skænderi med en ven, og samtidig havde en karakteristisk sweater på, kan sweateren blive forbundet med erindringen af skænderiet.

Her kunne det hjælpe at skaffe sig af med sweateren. En sådan erkendelse ligger utvivlsomt bag mange forsøg på at få ’luftforandring’ efter en svær periode, for eksempel ved at flytte til et nyt sted.

Glemsel foregår uanset om vi vil det eller ej, men noget glemsel kan vi aktivt facilitere. I hvilket omfang skal vi så gøre det?

Det er et komplekst spørgsmål, og svært at svare entydigt på, men en tommelfingerregel er, at glemsel selvfølgelig ikke bør have alvorlige konsekvenser for dig selv eller andre.