Det lyder som et helt enkelt spørgsmål. Men når man undersøger videnskaben bag, er svaret mere nuanceret end enten »ja« eller »nej«.
Idéen om stueplanter som luftrensere kan spores tilbage til et amerikansk studie fra 1989. Studiet blev udført for NASA som led i forskning i lukkede livsunderstøttende systemer til rumstationer.
I forseglede, kontrollerede kamre reducerede visse plantearter koncentrationerne af flygtige organiske forbindelser (VOC'er). Det er kemikalier, der let fordamper i luften ved stuetemperatur, herunder nogle giftige stoffer som benzen, trichlorethylen og formaldehyd.
Forskningen var solid. Udfordringen er, at resultater fra et lukket og kontrolleret NASA-kammer ikke uden videre kan overføres til et almindeligt hjem.
Det er en væsentlig forskel, som ofte bliver overset, når stueplanters evne til at rense luften omtales.
Studier tager ikke højde for, at luften udskiftes
De fleste studier, der viser, at stueplanter fjerner forurenende stoffer, deler et grundlæggende designelement: små, forseglede kamre med kunstigt høje koncentrationer af forurenende stoffer tilført som én enkelt høj dosis.
En plante bliver placeret i kammeret, koncentrationerne af de forurenende stoffer bliver målt over tid, og og man beregner, hvor effektivt planten fjerner stofferne.
Dette design fungerer godt til at sammenligne planter med hinanden , men det giver ikke et godt billede af, hvad man kan forvente under forholdene i et almindeligt hjem.
Den kritiske manglende variabel er noget, bygningsforskere kalder luftskiftethastigheden (luftskiftet), som angiver, hvor hurtigt udeluft naturligt erstatter indeluft gennem sprækker, vægge og ventilationssystemer.
I en bygning bliver mange forurenende stoffer allerede fjernet gennem den naturlige udskiftning af inde- og udeluft.
Planter er ikke en effektiv selvstændig løsning i hjemmet
Da et studie fra 2019 modellerede planters ydeevne i forhold til luftudskiftningshastigheder i den virkelige verden, fandt forskerne, at der skulle mellem 10 og 1.000 planter per kvadratmeter til, for at matche det som en bygnings passive ventilation allerede opnår.
Så det videnskabeligt forsvarlige svar er:
Stueplanter kan fjerne en del forurenende stoffer, men de er ikke en effektiv selvstændig løsning til luftrensning i boliger.
Det betyder ikke, at de tidligere studier var 'forkerte'. Det betyder, at deres resultater ofte blev overført for langt til hverdagssituationer, hvor fysikken bag indeluft er meget anderledes.
Mere nylige gennemgange skelner mellem almindelige potteplanter og mere avancerede plantebaserede systemer.
Visse botaniske biofiltre, hvor ventilatorer tvinger luft gennem et vækstmedie omkring planternes rødder, kan have et reelt potentiale til at rense luften, men det er en helt anden teknologi end blot et par dekorative planter i vindueskarmen.
Indendørsmiljøer er langt mere dynamiske
En anden forskel er, at forholdene i virkelige indendørsmiljøer er langt mere dynamiske end i laboratorieforsøg.
I modsætning til mange forsøg bliver forurenende stoffer i hjemmet løbende eller med mellemrum tilført fra forskellige kilder.
I hjemmet kan udledningen være konstant eller periodisk og stamme fra madlavning, rengøring, møbler, forbrugerprodukter, opvarmning og trafikforurening udefra.
Temperatur, luftfugtighed, antallet af personer i boligen og ventilationen varierer også i løbet af dagen.
\ Læs også
Alle disse forhold påvirker, hvordan forurenende stoffer bliver udledt, spredt og aflejret indendørs. Derfor er de faktiske eksponeringsforhold langt mere komplekse end de kontrollerede forhold, som mange studier bygger på.
Derfor er de mest troværdige anbefalinger fra sundhedsmyndighederne stadig ret enkle.
- Først bør man reducere eller fjerne kilden til forureningen.
Det kan være at undgå produkter, der afgiver dampe, såsom aerosolsprays eller stærke kemiske rengøringsmidler, samt at udbedre problemer som fugt og utætheder, der kan fremme skimmelsvamp.
- Dernæst bør man forbedre ventilationen og anvende effektiv filtrering.
Ventilationen kan for eksempel forbedres ved at åbne vinduer og døre samt bruge udsugning i køkken og badeværelse.
Man kan også øge tilførslen af frisk udeluft gennem ventilations- eller klimaanlæg, som samtidig kan være effektive til at filtrere luften.
\ Luftrensere og ventilation - det skal man gå efter
Bærbare luftrensere med HEPA-filtre kan hjælpe med at reducere mængden af luftbårne partikler, mens ventilation (for eksempel gennem åbne vinduer eller udsugningsanlæg) kan sænke niveauet af indendørs forurening, når luftkvaliteten udenfor er acceptabel.
Kvaliteten af luftrensere varierer dog.
Til almindelig brug bør man vælge en model, der passer til rummets størrelse, og som tydeligt angiver, at den benytter et ægte HEPA-filter (True HEPA). Det betyder, at det er konstrueret til at opfange mindst 99,97 procent af meget små partikler.
Det er også en fordel, hvis enheden har en AHAM Verifide-mærkning. Det betyder, at dens CADR-værdi (Clean Air Delivery Rate) er blevet testet af en uafhængig instans.
Som tommelfingerregel gælder, at jo højere CADR-værdi, desto hurtigere kan luftrenseren fjerne partikler fra luften. På emballagen vil det normalt også fremgå, hvor stort et rum apparatet er beregnet til.
De fleste luftrensere er primært udviklet til at fjerne partikler som støv, pollen, røg og dyreskæl samt andet materiale, som dyr afstøder.
Hvis du også ønsker hjælp mod gasser eller lugte, såsom flygtige organiske forbindelser (VOC'er), bør du vælge en model med et aktivt kulfilter, da HEPA-filtre primært er beregnet til at opfange partikler.
Det vil som regel fremgå af produktbeskrivelsen, om apparatet er beregnet til partikler, gasser eller begge dele. Ingen luftrenser kan dog fjerne alle former for forurening.
Planter kræver pleje
Det er også værd at huske, at planter kræver pleje. For meget vanding og dårlig vedligeholdelse af potter kan bidrage til fugtproblemer eller fremme vækst af mikroorganismer indendørs.
På den måde afhænger fordelene ved grønne planter i hjemmet også af, hvordan de passes.
Betyder det så, at stueplanter er nyttesløse indendørs? Slet ikke.
Selvom deres direkte effekt på luftkvaliteten kan være begrænset i almindelige boliger, kan planter stadig have andre fordele.
Forskning peger på, at de kan øge den oplevede komfort og det mentale velvære, og i nogle tilfælde kan de også have en mindre indflydelse på luftfugtigheden eller indeklimaet.
Så behold bare dine stueplanter, hvis du holder af dem, og fordi de gør hjemmet grønnere, pænere og mere afslappende at opholde sig i.
De kan bidrage til et mere behageligt hjemmemiljø, og det har en værdi i sig selv. Men de bør ikke ses som en praktisk løsning på alvorlige problemer med luftkvaliteten indendørs.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
