»Jeg magter det ikke«: Skolebørn er udmattede på flere måder

»Har vi ikke fri?«

Flere elever i 7. klasse sukker opgivende, da deres lærer kommer ind efter 12-frikvarteret og annoncerer to timers madkundskabsteori.

40 minutter senere ligger to tredjedele af klassen ind over deres borde, nogle med lukkede øjne, mens en video om mælkeprodukter kører på tavlen.

Der er varmt og halvmørkt i lokalet, og luften er tung. Da klassen får pause, styrter de fleste drenge mod gymnastiksalen, mens pigerne går i retning mod et sofaområde for at slappe af.

»Man får energi af ordet fri«

Madkundskabstimen er én af flere hverdagssituationer, jeg har observeret på en jysk forstadsskole.

I 2025 fulgte jeg undervisning og frikvarterer i en 2., 4. og 7. klasse og interviewede elever, lærere, pædagoger og sundhedsplejerske om krop og trivsel. Resultaterne er netop blevet publiceret.

Her viste det sig, at børnene forbandt trivsel med skiftende energiniveauer og udmattelse, og at denne udmattelse handlede lige så meget om skolens rammer, rytmer og krav som om søvnmangel.

Som Agnes fra 4. klasse siger:

»Jeg føler egentlig, at jeg passer ret godt ind på den her skole. Jeg har det ret godt. Der er ikke rigtigt noget, jeg er bange for eller ikke har det godt med.«

Veninden Asta indskyder: »Kun lige om morgenen, der er jeg meget træt.«

Pigerne forklarer, at de også er meget trætte i sidste time, men at det hurtigt ændrer sig, når skoleklokken ringer.

»Lige når vi har fri, så får man bare megameget energi,« siger Asta.

»Man får energi af ordet fri,« konkluderer Emma.

Pigernes samtale peger på, at udmattelse er en del af skolehverdagen, og at energiniveauer skifter alt efter situationen.

Træthed er en udbredt udfordring

Et nyt studie peger på, at træthed er en udbredt og voksende udfordring i nordiske skoler, og at det er forbundet med dårligere læring og uroskabende adfærd i timerne.

Studiet er baseret på 4.-klasseelevers egne angivelser af, hvor ofte de føler sig trætte ved skolestart.

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen giver hvert fjerde danske barn udtryk for at være træt hver morgen, og halvdelen mindst én morgen om ugen. Tallene har været stigende siden 1980’erne.

Særligt siden årtusindeskiftet har der med udbredelsen af smartphones været øget opmærksomhed på børn og unges søvn.

Få studier har imidlertid undersøgt, hvordan skolebørns niveauer af energi og udmattelse skifter i løbet af dagen.

Et dansk studie viser, at elevers faglige præstationer gradvist forringes i takt med, at skoledagen skrider frem, men at præstationerne forbedres efter pauser, hvilket kan indikere, at der her sker en form for ’opladning’ af energi.

Det er dog stadig uklart, hvordan sociale og strukturelle forhold i skolehverdagen spiller ind på skiftene mellem energi og udmattelse.

Forskellige former for udmattelse

Udmattelse viste sig forskelligt blandt de skoleelever, jeg mødte.

Især de ældre elever lå hen over bordene, pakkede sig ind i tæpper og gabte højlydt.

Blandt de yngre elever viste udmattelse sig oftere gennem uro: snakke på tværs af lokalet, banken i bordet eller bevægelse ind og ud ad døren.

Hermed var udmattelse og høj energi ikke altid modsætninger, som to 7.-klassespiger forklarer:

»Sidste time er sådan lidt hulter til bulter, fordi alle har så lidt energi, at det føles, som om de har mere energi. Så folk råber og alt muligt,« siger Ester, og Sofie tilføjer:

»De har ikke energi nok til at tie stille.«

I vores undersøgelse fik mine kolleger og jeg øje på tre overlappende former for udmattelse:

• Fysisk udmattelse: når eleverne er trætte efter idræt, frikvarter eller utilstrækkelig nattesøvn.
• Mental udmattelse: ofte udtrykt gennem vendinger som »jeg magter det ikke« og »jeg orker det ikke« – som når eleverne ikke ’magter’ madkundskab, eller at det kun er mandag.
• Social udmattelse: når træthed smitter som en stemning i klassen, som i scenen fra 7. klasse, hvor den kommer til at udtrykke en kollektiv modstand mod lærerens program.

»Kan vi ikke snart få bevægelse?«

Gennem både observationer og interviews blev det tydeligt, at elever og lærere abonnerede på en fælles fortælling om bevægelse som modvægt til udmattelse.

Agnes fra 4. forklarer:

»Jeg synes, det er ret dejligt, at vi har bevægelse eller pause, for så får man lige hjernen i gang igen. Fordi i timen, så kan man nærmest godt være sådan helt slukket, og så skal man lige have energi igen.«

Et par drenge fra 7. klasse forklarer, hvordan de nogle gange har brug for bevægelse, når skoledagen har kørt dem trætte: »Fordi vi sidder meget ned og skriver i et hæfte eller sådan noget,« siger Mads.

Ali tilføjer:

»Ja, og så når man ikke taler, eller når man ikke laver noget, så bliver man lidt sådan … Så vil man gerne bevæge sig meget mere. Man kan ikke sidde stille. […] Nogle gange når man er alt for træt, så kan læreren godt sige: ’nu skal I lige bevæge jer’.«

Især siden Folkeskolereformen i 2014 har der været fokus på at integrere bevægelse i skolen. For de børn og unge, jeg talte med, handlede ’bevægelse’ dog ikke bare om fysisk aktivitet, men om at få en pause, hvor de selv måtte bestemme, om de bedst ladede op i en gymnastiksal eller en sofa.

Pigerne fra 7. fortæller om en tysktime, hvor læreren havde arrangeret, at de skulle kaste en bold og sige tyske gloser. Læreren kaldte det ’bevægelse’, men det syntes de ikke, det var:

»Det føltes som om, at det var noget, vi skulle gøre,« siger Selin.

Ester giver hende ret: »Det var ikke bevægelse, fordi jeg ser bevægelse som noget, hvor vi får lov til ikke at have undervisning.«

Skolebørns udmattelse skal tages alvorligt

Ikke al udmattelse er problematisk.

Udmattelse er et fænomen, som de fleste kender, og det er ikke altid forbundet med mistrivsel.

Det kan lige så vel være en naturlig reaktion på, at hjernen eller kroppen har været aktiv.

Alligevel peger vores studie på, at udmattelse fylder meget i skolebørns hverdag, og at der er behov for nærmere undersøgelser af, hvordan og i hvilke situationer og omgivelser udmattelse opstår, samt hvornår den hindrer trivsel og læring.

En rapport, som bygger på data fra Den Nationale Trivselsmåling, beskriver kedsomhed som en advarsel om, at der er forhold i skolen, der kan føre til mistrivsel.

På samme måde mener vi, at udmattelse – som et fysisk, mentalt og socialt fænomen – kan ses som et alarmsignal. Udmattelse udtrykker ikke altid kun søvnmangel, men kan forstås som børnenes kropslige respons på skolehverdagens fysiske rammer, regler og strukturer.